Sitemap | Avanceret søgning |
Dette dokument stammer fra:

Begravelser med liv

I Ghana er der lang tradition for at blive begravet i meget opfindsomme kister.

Af Jørgen Ullerup
Publiceret 07-10-2006

TESHI, ACCRA

Kun fantasien sætter grænser for den indpakning, ghaneserne vælger at blive begravet i. Det kan være en bus, en bongotromme, en fisk, et maskingevær, en løbesko, en colaflaske, en kobraslange, en mobiltelefon, en løve, en krabbe, en sandal eller hvorfor ikke - i den sorte gryde?

»Du er fotograf, så du skal vel ligge i et kamera. Og du er journalist, så til dig laver vi en kuglepens-kiste. Jeg er jo tømrer, så jeg skal nok selv ligge i en hammer,« siger Paa Joe, en af de mange opfindsomme kistemagere på hovedvejen mellem Accra og havnebyen Tema, hvor "Vædderen" i denne uge gik til kaj.


Kister
For dem, der føler, at de har mest til fælles med løven, er der mulighed for at blive begravet i en. Men man kan også få en krokodille eller slange.
Foto: Carsten Ingemann

Kisterne koster typisk mellem 5.000 og 20.000 kr., men selv i et fattigt land som Ghana er det ikke noget problem, forsikrer den 59-årige kunstsnedker.

»Familien giver et bidrag til kisten. Og da der ofte er 200 familiemedlemmer på hver side, bliver ingen ruineret af at blive stedt til hvile i den helt rigtige kiste,« fortsætter Paa Joe.

Marked i vækst

Han åbner colaflasken for at demonstrere, at også en død sodavandssælger kan få det helt godt efter dette liv. Kisten er foret med et tykt lag lilla velour.

Historierne om Ghanas kister er gået verden rundt, for ikke mindst i Vesten lyder det interessant, at begravelser kan udvikle sig til store familiefester. Kisterne er blevet udstillet flere steder i USA og Europa. Paa Joe har solgt flere til udlandet, bl.a. en alpehytte-kiste til en schweizer.

»Efter jordpåkastelsen bydes på mad, drikke og musik, og festerne varer ofte til ud på natten. Mange forelskelser er opstået ved begravelser. Vi er triste i begyndelsen, men bagefter fejrer vi den dødes sidste rejse,« siger Paa Joe.

Han er tredje generation i en kistebyggerfamilie.

Traditionen begyndte i Ghana i 1920'erne, da snedkeren Ata Owo begyndte at sælge kunstneriske kister. Ideen blev fulgt op af en anden stor kistekunstner Kane Kwei, som tog sin unge nevø Paa Joe i lære. Læretiden varede i 12 år, og i 1972 betalte Paa Joe tilbage med en flaske gin, en flaske whisky, 24 øl, 12 meter adinkra-stof, et par sandaler, en ged, en pose penge samt et løfte om at arbejde gratis i endnu to år. Senere åbnede han ligesom andre lærlinge sin egen kisteforretning, hvor alt laves med håndkraft. Ned ad gaden tilbyder adskillige snedkere fantasifulde kister, og ifølge Paa Joe vokser efterspørgslen konstant.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Festlige begravelser
Paa Joe er kistemager og bor i Teshi i Ghanas hovedstad Accra. Han laver dog sjældent traditionelle kister, for i Ghana er en begravelse ikke automatisk lig med en trist affære.
Se billedserie
Hvis du vil vide mere