Sitemap | Avanceret søgning |
Dette dokument stammer fra:

Da børnenes sponsorer kom til landsbyen

Børnefonden har i tre år forsøgt at forbedre livsbetingelserne i et tilbgaestående område i Mali. Hvad der sker, når de danske børnesponsorer rykker ind?

Af Jørgen Ullerup
Publiceret 03-10-2006

Yanfolila, Mali

En blitz går af, og en skov af sorte barnehænder ryger i vejret og begynder at klappe. Grinene er ved at løfte taget af bygningen, da en af de besøgende hvide toubaber begynder at skære ansigt og lave sjov.

Meget langt ude på landet i den sydlige del af Mali - derude, hvor veje bliver til hjulspor og agerbrug til bush - er vi på besøg i en landsby, hvor den danske hjælpeorganisation Børnefonden rykkede ind for omkring tre år siden.


Støtte til de fattigste
Børnefonden er ud over Mali aktive i Benin, Togo, Burkina Faso og Kap Verde.
Foto: Carsten Ingemann

Siden er der bygget skoler, sundhedscentre, latriner og brønde, og mange af indbyggerne har fået mikrolån til at købe dyr eller til at dyrke nye afgrøder. Så selv om klassekvotienten stadig er på 180 elever i mange klasser, er pengene fra de danske børnesponsorer tydeligvis i færd med at hæve leveniveauet.

»Mine børn ville ikke være kommet i skole, hvis ikke min datter Mariatou på syv år var blevet sponsoreret af en dansk familie. Før lå skolen alt for langt væk, og vi havde heller ikke råd til at købe skolematerialer,« fortæller Safiaou Sidibé, 38 år og mor til fem børn.

Hjælpen er kærkommen

Hun tror fejlagtigt, at vi er sponsorerne af hendes datter, og hele familien møder derfor i festskrud. For selv om ingen i familien har nogen anelse om, hvor Danmark ligger, eller hvad sponsorfamilien hedder, er hjælpen fra de fremmede yderst kærkommen.

»Det er sket nogle meget håndgribelige fremskridt. Da jeg var her for tre år siden, havde børnene kun det tøj, de gik i. Der var ingen senge, ingen myggenet og næsten ingen dyr. Det har ændret sig. Først og fremmest har vi fået rigtig mange sendt i skole i et område, hvor der før kun var få skoler,« siger Knud Flensted-Jensen, 51-årig markedschef i Børnefonden.

På tre år har den danske organisation oprettet 12 centre i Mali, der hver dækker flere landsbyer. Hvert center sponsorerer ca. 600 børn, hvis søskende og forældre også får direkte fordele af sponsoratet. Men i realiteten får alle hjælp, fordi alle børn selvfølgelig har adgang til skolerne.

»Vi støtter de fattigste familier for at bringe dem op på niveau med de andre. Til gengæld kræver vi, at de sender deres børn i skole, og at forældrene deltager i møder og forskellige former for undervisning i sundhed og ernæringslære.«

Ikke alt er idyl

Efter vores besøg i klasserne, hvor der ofte sidder fire elever ved hver pult beregnet til to, samles lærerne omkring et bord i skolegården med de danske sponsorer. Og selv om det i Mali er meget svært at finde nogen, der kritiserer det danske projekt, at alt ikke lutter idyl.

»Vi mangler bøger og skolemateriale. Og desuden er det noget snyd, at vi læreres børn ikke kan blive sponsoreret,« siger fysiklærer Moussa Seriba Bagayeko, der selv er for rig til at komme i betragtning, selv om han har syv børn og en månedsløn på ca. 500 kr.

»Sponsorbørnene er dybt forkælede. De får skoletasker, tøj og gaver fra sponsorerne, mens de andre intet får,« fortsætter han.

Diskussionen om, hvorvidt sponsorater af udvalgte fattige børn er med til at udvikle en særlig klasse af privilegerede, af små prinser og prinsesser i landsbyerne, har været diskuteret i Børnefonden, men frygten afvises af Knud Flensted-Jensen.

»Det er noget sludder, hvis man bare ser lidt længere frem end til en skoletaske på ryggen. Sandheden er, at vi er med til at få alle i skole og at hæve sundhedsniveauet for alle.«

Sundhedstjek hver måned

Et eksempel på dét er det månedlige sundhedstjek af de helt små, som gælder alle børn i landsbyen. Sygeplejerske Nema Dao er kommet på sin motorcykel til centret i Badogo, og med sig har hun en målekasse, der ligner en gammeldags rugbrødsmaskine, en vægt og en bog med gode råd om hygiejne og mad.

På cementbænkene i det overdækkede lokale sidder mødrene linet op som en farvepalet i de mest lysende og strålende farver. Ofte kommer brystet frem, for børnene er sultne, og mange af dem skriger, når de anbringes i en lille sele for at blive vejet.

Når Nema Dao stiller spørgsmål om amning eller ernæring, stiller mødrene sig op og svarer, som læste de op fra en bog. Undervisningen har haft effekt, for der er ingen børn med udspilede maver og kun få med buler efter navlebrok. Eneste problem er, at nogle af de små begynder at vræle i vilden sky ved synet af en flok hvide mænd.

Mange af kvinderne lever i polygame familier som anden eller tredje kone, og det har stillet helt særlige krav til Børnefonden. For det skabte hurtigt jalousi og ballade, når kun én af konerne havde et sponsoreret barn.

»Så i polygame familier har vi besluttet at sponsorere et barn fra alle koner,« siger Knud Flensted-Jensen.


Lokale overtager ansvaret

Det har også været et problem, at hjælpen blev indstillet, hvis barnet holdt op med at gå i skole. Af og til skyldtes det, at barnet ikke var skoleegnet og blev smidt ud efter at være dumpet tre gange, som det sker ifølge det franske skolesystem.

Så i København blev det besluttet, at de lokale forældrekomiteer i stedet for at stoppe hjælpen skal lægge en alternativ uddannelsesplan for dem.

Målet er, at valgte forældrekomiteer gradvist skal overtage ansvaret og administrere de penge, der er til rådighed. Hvert af Børnefondens lande får i snit 20 mio. kr. om året, og der er i budgettet plads til at udvikle økonomien.

Samtidig trækker den danske organisation på sin erfaring fra andre lande, så man undgår de vildeste satsninger. F.eks. slog et forsøg på at kombinere risdyrkning og fiskeavl på samme tid grueligt fejl i Togo.

»Barnfon (som det ofte udtales på bambara) har virkelig gjort en forskel her. Foreløbig er børnene kommet i skole, og vi har fået sundhedsklinikker. Næste skridt bliver at forbedre landbruget, for vi har ingen maskiner,« siger formanden for forældrekommissionen, Jakouba Sidibé.

Børnefonden er foreløbig den eneste danske hjælpeorganisation i Mali, men mange andre udenlandske er også til stede. Af og til kan man få indtryk af, at Afrika er forvandlet til et stort eksperimentarium for velgørende hvide.

Hjælp til selvhjælp

»Vores filosofi er, at vi udvikler samfundet med udgangspunkt i den enkelte familie. Det er hjælp til selvhjælp. Vi sørger for ikke at blive for store i et område. Vi forsøger at undgå, at de lokale myndigheder bliver fristet til at blande sig i vores arbejde. Og efter 10-15 år, når arbejdet kører videre af sig selv, rykker vi videre til et nyt område,« siger Flensted-Jensen.

I støvet fra bilen kan vi i bagruden se en skov af hænder vinke farvel, da besøget er forbi. Og det er ikke lige til at se, hvem i flokken af glade skolebørn har en dansk sponsorfamilie.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Børnefondens arbejde
Børnefonden er en dansk organisation, som arbejder med sponsorskaber af fattige børn. Blandt andet arbejder de langt ude på landet i det fattige Yanfolila i det sydlige Mali.
Se billedserie
Danskere hjælper 65.000 børn
Børnefonden er aktiv i Benin, Togo, Burkina Faso, Kap Verde og Mali.

I alt er ca. 65.000 børn sponsoreret af danske familier. Det betyder, at den danske familie hver måned indbetaler 185 kr. Typisk sender familier også en fødselsdagsgave til sponsorbarnet.

Mindst 85 pct. af pengene bruges på at forbedre leveniveauet i barnets hjemland.

Nogle sponsorer vælger at støtte et specifikt projekt. F.eks. har en tømrermester på Sjælland doneret 500.000 kr. til en ny skole netop i Mali.

BØRNEfonden er medlem af ChildFund International, et samarbejde mellem 12 organisationer verden over, som arbejder med sponsorskaber af børn.