Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Krig, korruption og store rigdomme

Måske er DR Congo bare for stort. Måske er det, fordi det ikke er nemt at udpege de gode og de onde. Måske er det, fordi verden har været optaget af andre konflikter og generelt bare er træt af at høre om Afrika.

Af Lasse Nørgaard

Men faktum er, at Den Demokratiske Republik Congo fra 1998 til 2002 gennemlevede en usædvanlig blodig krig, der ikke påkaldte sig omverdenens opmærksomhed i synderlig grad. En krig, der foregik uden indforskrevne journalister og fotografer med gasmasker og skudsikre veste til at dække den, som vi så det i f.eks. Irak. Og en krig, som ikke helt er slut, da forskellige oprørshære fortsætter deres angreb, plyndringer og mishandlinger.

Der er stor usikkerhed om antallet af dræbte - nogle siger flere hundredetusinder, andre 3,3 millioner. Så lidt ved man om krigen. Men uanset, hvilket tal der er nærmest sandheden, vil krigen i DR Congo måske gå over i historien som en af de mest ubemærkede.

Krigen handlede ikke så meget om ideologi eller selvstændighed, men om magten over landets store naturressourcer: Der findes både diamanter, coltan, tropisk træ, vandkraft og olie i de forskellige provinser, og hvis man kontrollerer områderne med disse ressourcer, kan man sælge dem og tjene penge.

Et af de truede områder var naturparken Okapi Wildlife Reserve, hvor der er både guld, coltan (der bl.a. bruges til mobiltelefoner), sjældne dyr og store tropiske træer. Området blev World Heritage Site i 1996 for at beskytte det, og under hele krigen blev en af naturparkens botanikere, Corneille Ewango, boende der. Hans formål var at beskytte dyr og træer, og det lykkedes ham at overtale forskellige hære til ikke at skyde parkens elefanter og okapier. Han reddede også stedets computere, der indeholdt oplysninger om tusindvis af planter og træer. Cornelle Ewango blev i maj 2005 valgt som den afrikanske modtager af Goldmans internationale miljøpris for sin modige indsats.

Krigen i DR Congo er et eksempel på, at det kan være vanskeligt at få resten af verden til at interessere sig for og forstå komplicerede konflikter i Afrika. Den har også demonstreret, at Afrika som kontinent er splittet, og at nogle af landene har svært ved at samarbejde. Regeringen i Kinshasa har f.eks. fået støtte fra Zimbabwe, Namibia og Angola til at kæmpe mod oprørsstyrker i den nordøstlige del af landet, der til gengæld får støtte fra Rwanda og Uganda.

I slutningen af 2002 blev der indgået en våbenhvile, men der er stadig uroligheder. Nu har FN indført våbenembargo mod alle de oprørsbevægelser, der ikke overholder fredsaftalen. Det hjælper desværre ikke så meget, for våben har aldrig været en mangelvare i landet.

Alle hærene begår brud på menneskerettighederne, og UNICEF skønner, at tusindvis af børn - nogle helt ned til 10 år - er blevet tvunget til at være soldater. I mange områder er skoler, hospitaler og alle offentlige bygninger blevet ødelagt. Store dele af landet er ikke under regeringens kontrol. En del af årsagen er også, at infrastrukturen er så begrænset - mange områder kan man kun sejle til ad floderne eller nå med fly.

Mens krigen ikke har fået megen opmærksomhed udefra, har Congo ellers altid fascineret omverdenen. Fra de første opdagelsesrejsende, over officerer i kolonitiden, til forfattere, sømænd, musikere og missionærer. De har hver haft deres fascination af det enorme land med den rige kultur, det mangfoldige dyreliv, de store floder, de mange mineralrigdomme og den sammensatte befolkning. Også sportsfolk har været fascineret af landet - "århundredets boksekamp" mellem Muhammed Ali og George Foreman fandt sted i hovedstaden Kinshasa.

Nogle år efter uafhængigheden skiftede det daværende Congo navn til Zaire. Det skete, da Joseph Mobuto kom til magten i 1965. Han skiftede også selv navn til Mobuto Sese Seko, og han regerede landet i over tre årtier. I den periode blev han set som selve indbegrebet af en korrupt afrikansk leder, der skraber store rigdomme til sig på bekostning af en fattig befolkning.

I 1997 blev Mobuto væltet af en oprørshær med Laurent Kabila i spidsen, der omdøbte landet endnu engang til Den Demokratiske Republik Congo. På grund af hans diktatoriske lederstil blev det hurtigt i folkemunde til "Den ikke-helt-så demokratiske republik Congo". Laurent Kabila blev senere myrdet, og nu er hans søn, Joseph Kabila, præsident.

 

DR Congo
  • tidligere belgisk koloni
  • indtil 1960 Belgisk Congo
  • 1960-1971 Congo
  • 1971-1997 Zaire
  • 1997-        DR Congo, der er en forkortelse af det fulde navn Den Demokratiske Republik Congo
    En del steder omtales DR Congo stadig som Congo, på trods af at landet skiftede navn for mere end 30 år siden.

  • FN-soldater fra Pakistan
    I DR Congo er FN til stede med en stor styrke for at sikre området og overvåge fredsaftalen i forbindelse med borgerkrigen.
    Foto: UN Photo/Christophe Boulierac


    På vej til markedet
    Nordøst for Goma i DR Congo er bønder på vej til markedet for at sælge høsten af løg og kål. Cyklerne er lavet af træ.
    Foto: AP Photo/Jean-Marc Bouju

    Landefakta
    DR Congo
    DR Congo ligger i det centrale Afrika med et lille stykke land ud til Atlanterhavet. DR Congo har grænser til Angola, Burundi, Den Central Afrikanske Republik, Republikken Congo, Rwanda, Sudan, Tanzania, Uganda og Zambia.