Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Solkongen i Swaziland

Mens befolkningen lider under tørke, arbejdsløshed og hiv/aids, lever kong Mswati et liv i luksus. Men nu er folk i Swaziland begyndt at stille spørgsmålstegn ved både hans magt og hans opførsel.

Af Lasse Nørgaard

Historien kunne godt begynde med "Der var engang en konge." - men det gør den ikke, for han er der skam endnu.

På mange måder minder kong Mswati om de gamle enevældige og verdensfjerne konger og kejsere i eventyrene og historiebøgerne, mens han på andre måder mere ligner de moderne diktatorer, som har været en udbredt politisk plage i Afrika. Kombinationen af de to giver en konge, der gør, som han vil, bestemmer næsten alt og lever et liv i luksus, mens landets befolkning dør af aids og fattigdom.

Kong Mswati den 3. er Afrikas sidste monark, og han regerer over swazierne i det lille Swaziland, der ligger klemt inde mellem giganterne Sydafrika og Mozambique. Mswati er sidst i 30'erne og har 13 koner. Han kører rundt i en Maybach-bil til over tre millioner kroner, men så har den også champagnekøler, køleskab, fjernsyn og dvd-anlæg med 21 højttalere. De fleste af hans hustruer har deres eget palads og deres egen BMW.

Når kongens private marker skal have fjernet ukrudt, indkalder han 30.000 drenge i skolealderen, der bruger 14 dage af deres sommerferie på det. Og da de sidste år ikke nåede at blive færdige, udskød kongen blot det nye skoleår i en uge. Det gik dog ikke ud over hans egne børn, der alle går i privatskoler.

Kongen har også haft planer om at købe sit eget privatfly til over 250 millioner kroner - men det blev for meget for befolkningen. De arrangerede gadedemonstrationer mod flykøbet og mod kongens luksusliv, og parlamentet stemte imod bevillingen.
Kongen blev så sur, at han afsatte formanden for parlamentet, men foreløbig har han ikke købt noget privatfly.

Demonstrationerne mod privatflyet er ikke den eneste kritik, der har været mod kongens opførsel. Fagforeningerne har arrangeret strejker for at gennemtvinge demokratiske reformer og for at skabe opmærksomhed om den skyhøje arbejdsløshed, som er på 40 pct. Den er medvirkende til, at 70 pct. af befolkningen lever under FNs fattigdomsgrænse, dvs. med en indkomst på under en dollar om dagen. Swaziland har været ramt af flere års tørke, og en fjerdedel af befolkningen er afhængig af fødevarehjælp.

Fagforeningerne er ikke ene om at kræve reformer. I 2002 blev Lindive Dlamini berømt for at have udfordret kongens ret til at vælge sine hustruer, som det passer ham. Lindivi er mor til 18-årige Zena, der blev valgt til kongens 10. hustru under den årlige Reed Dance-festival. Kort efter festivalen blev Zena hentet af kongens udsendinge, og ifølge Lindive skete det under tvang og mod datterens vilje.

Lindivi forsøgte derfor at lægge sag an mod kongens udsendinge for bortførelse, men statsadvokaten pressede dommerne til at droppe sagen. Og da Zena nogle måneder efter optrådte som ledsager til kongen ved en officiel lejlighed, ulykkelig, men iklædt det traditionelle dronninge-dress, vidste Lindivi, at slaget var tabt.
Hun kæmper nu for trods alt at få lov til at besøge sin datter af og til.

Lindivis kamp har trods alt ført til, at der nu i forbindelse med en ny grundlov bliver diskuteret polygami, dvs. det at en mand kan have flere koner, ligesom der bliver diskuteret menneskerettigheder og kvinders rettigheder i det hele taget. Men de moderne krav om demokrati og rettigheder er svære at gennemføre i et samfund præget af ældgamle traditioner og skikke.

"Traditioner er traditioner, og de kan ikke ændres på et øjeblik, det vil tage generationer," siger kongens tredje hustru, dronning Inkhosikati La-Mbikiza, der meget usædvanligt har udtalt sig offentligt mod polygami. "Jeg tror ikke, der findes en eneste kvinde, der er tilhænger af det system," har hun sagt.

Når kongen har valgt en ny hustru, bliver hun sendt til Sydafrika for at få taget en hiv-test. Monarken har god grund til at ville beskytte sig mod hiv-smitte - og bedre mulighed for det end resten af befolkningen - for man skønner, at over en tredjedel, mellem 35 og 40 pct. af Swazilands befolkning, er hiv-smittede. Swaziland er dermed også i fare for at blive det første land i verden, hvor hele befolkningen kan blive udryddet af aids.

Når tallet er så højt, skyldes det en uheldig kombination af moderne og traditionel livsstil. Mange mandlige swazier har eller har haft arbejde i de store industriområder i Sydafrika, hvor de lever langt væk fra deres koner og kærester i lange perioder. Mens de er væk, er det almindeligt, at mændene går til prostituerede, og mange af dem er hiv-smittede. Hvis en mand dør af aids, skal hans bror ifølge traditionen gifte sig med enken, som ofte er blevet smittet af sin mand - og så kan smitten sprede sig videre. Swaziland har også et højt antal af børn, der fødes med hiv, fordi de er blevet smittede af deres mødre.

Kampagner mod hiv og aids har ikke været effektive, og der er meget tabu forbundet med at promovere og bruge kondomer. Det kan også være svært at overbevise folk om, at de skal bruge kondom for at beskytte sig mod en sygdom, de kan dø af om fem-ti år, når de har store problemer med blot at overleve de næste par måneder.

Hvis den unge kvinde, kongen har udset sig som ny kone, er hiv-negativ, bliver hun godkendt som hustru og velsignet af kongens mor og derefter præsenteret for offentligheden. Når hun er gravid med sit første barn, bliver hun først officielt kongens dronning. Dem har kong Mswati foreløbig 13 af, og det synes han ikke selv er for mange. Hans far havde 100 koner.

 


Kong Mswati d. 3.
Fra venstre ses Swaziland's Kong Mswati d. 3., hans koner Amakhosikati LaMatsebula, LaMotsa, LaNgangaza, LaHwalathe, samt længst til højre hans forlovede Zena Mahlangu. Zenas mor har kæmpet imod ægteskabet.
Foto: AP Photo


Ncobile Gamedze fra Swaziland
Ncobile Gamedze bor i Magomba i Swaziland. Hun har mistet sin far 14 dage tidligere, og hendes mor er alvorligt syg af AIDS. 
Foto: AP Photo/Schalk van Zuydam

Landefakta
Swaziland
Swaziland ligger i det sydlige Afrika mellem Sydafrika og Mozambique.