Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Kultkejser, kulturskatte og katastrofehjælp

Til trods for sin størrelse er Etiopien et land, de færreste ved ret meget om. Men det har en unik historie, en rig kultur, en særpræget natur - og mange problemer.

Af Lasse Nørgaard

Hvis du spørger folk i Danmark, hvad de tænker på, når du siger Etiopien, så vil de sandsynligvis svare: sult, fattigdom og tørke.
Hvis du spørger en person i Thailand, så vil hun sige, at Etiopien er det eneste land i Afrika, der aldrig har været en koloni - ligesom Thailand er det eneste land i Asien, der aldrig har været det.
Og hvis du spørger på Jamaica, så vil svaret nok være: Bob Marley og rastafari.

Verdens mest kendte reggae-musiker blev ganske vist født på Jamaica, men han opfattede Etiopien som sit åndelige hjemland. Bob Marley var en stor tilhænger af rastafari-religionen, hvis budskab var, at alle afrikanere spredt over hele verden skulle "vende hjem" til Afrika, hvis ikke i bogstavelig forstand, så i det mindste mentalt. Rastafari-religionen er ældre end sit navn, som den først fik i 1930, da en ung prins, Ras Tafari, blev kronet til Etiopiens kejser. Kroningen blev af de fleste af religionens tilhængere opfattet som opfyldelsen af en profeti, og kejseren blev en slags messias og et åndeligt symbol, selv om han aldrig selv var rastafari. Kejseren tog i øvrigt navneforandring til Haile Selassie, og han regerede Etiopien enevældigt helt frem til 1975.

Bob Marley døde som 36-årig i 1981, men hans musik og filosofi har levet videre, og hvert år bliver hans fødselsdag fejret. I 2005, hvor han ville være blevet 60 år, skete det for første gang i Etiopien, med en koncert på Meskal Pladsen i centrum af hovedstaden Addis Ababa. Til stede var Marleys enke, Rita, og alle deres fem børn, og blandt de optrædende var store afrikanske sangere som Angelique Kidjo, Baaba Maal og Youssou N'Dour.

Hundredtusinder af tilhørere var klædt i rastafari-farverne rød, gul og grøn, og mange af dem kom rejsende fra Europa og USA for at overvære koncerten.
"Etiopien er ikke bare min fars åndelige hjemland, det er også civilisationens vugge," udtalte sønnen Ziggy Marley - med henvisning til, at arkæologer har fundet 3,2 millioner år gamle menneskerester i Etiopien.

Med koncerten håbede Etiopien også at rokke lidt ved Vestens opfattelse af landet. En opfattelse, der blev skabt under den store tørke- og sultkatastrofe midt i 1980'erne, hvor Etiopien kom i centrum for verdens opmærksomhed og efterfølgende nødhjælp, selv om der også blev samlet ind til flere andre afrikanske lande. Billederne af små børn med opsvulmede maver og fluer i øjnene siddende under den brændende sol på den golde jord brændte sig ind i en hel generation af tv-seere.

Det var dengang, musikere over hele verden gik sammen om støttekoncerter og -plader under navnene Live Aid og Band Aid, med stjerner som U2, Sting og Madonna - herhjemme indspillede danske kunstnere sangen "Afrika". Nødhjælpsorganisationer samlede også millioner ind for at afhjælpe resultaterne af den dødelige cocktail af krig, tørke og korruption.

Der er sket meget siden dengang. Etiopien har fået en demokratisk regering, økonomien bliver bedre og bedre, og der er varslingssystemer, som kan advare om dårlig høst og fødevaremangel. Men der er stadig kronisk mangel på mad. Etiopien brødføder ganske vist flere mennesker nu end nogen sinde tidligere, men befolkningen vokser samtidig med 1,8 million om året, og endnu en krig mod Eritrea i slutningen af 1990'erne kostede millioner af dollars, der ville have været bedre brugt på udvikling. Omkring en femtedel af landets befolkning er stadig afhængig af fødevarehjælp.

Etiopien er langt mindre kendt i omverdenen end f.eks. sin sydlige nabo Kenya. Det skyldes sikkert en kombination af, at landet aldrig har været en koloni, og at det i årtier var præget af borgerkrig, tørke og korruption. I modsætning til Kenya var Etiopien ikke et land, der tiltrak turister.
Men det gør det nu. Stadig ikke i milliontal, men turistindustrien vokser, og man regner med, at den snart vil overhale kaffeeksport som landets største indtægtskilde. Som et eksempel på, hvor stærke katastrofebillederne fra 1984-85 var, så er der stadig turister, der spørger deres rejsebureauer og flyselskaber, om de selv skal tage mad med til landet.

Turisterne er i dag tiltrukket af Etiopiens fantastiske natur og rige dyreliv. Og af kulturen. For det er ikke kun en langhåret rastafari fra Jamaica, der har sat landet på verdenskortet, men også landets egen historie. Aksum i det nordlige Etiopien var i flere hundrede år centrum for et af verdens fire store riger (de andre var Rom, Kina og Persien). Her regerede den bibelske Dronningen af Saba, der sammen med Kong Salomon fik sønnen Menelik, og sagnet siger, at Menelik tog Pagtens Ark med til Aksum, hvor den stadig findes. Den skulle være gemt i en lille kirke, som Haile Selassie fik opført i 1965 - Etiopiens sidste kejser påstod selv, at han var en direkte efterkommer af Kong Salomon og Menelik.
I de senere år er der igen kommet fokus på Aksum, bl.a. fordi italienske tropper stjal en af de flotteste obelisker fra Aksum i 1937, da de besatte landet. Den har stået i Rom i 60 år, men den er netop blevet returneret til sin rette hjemby.

Mens Etiopien forsøger at genetablere sine kulturskatte, arbejder landet samtidig med at tage skridt mod mere moderne forhold. Seneste tiltag er at linke 450 skoler og hospitaler ude på landet til internettet. Ifølge præsidenten er det en af måderne at bekæmpe fattigdom på: at give den yngre generation bedre adgang til kommunikation og information.

Fakta om rastafaris

  • Rastafari er navnet på den etiopiske kejser og betyder på amharisk (et hovedsprog i Etiopien) "hovedet som regerer". Rasta-tilhængere opfatter sig selv som reinkarnationer af gamle israelitter og gør ligesom jøder og palæstinensere krav på Jerusalem.
  • Rastafari er en sort religiøs og politisk bevægelse, der tror på, at Afrika er menneskehedens vugge, og at Etiopiens kejser Haile Selassie I var en sort messias.
  • Bevægelsen blev stiftet i fattigdommen på Jamaica af efterkommere til sorte slaver, der søgte åndsfrihed, frihed fra slaveri og frihed i Afrika.
  • Grundlæggeren af rasta-bevægelsen var den sorte jamaicanske nationalist Marcus Garvey, der i 1930'erne opfordrede sorte til at genfinde stoltheden. Han stiftede "Tilbage til Afrika"-bevægelsen, der opfordrede alle sorte til at tage tilbage til deres oprindelsesland i Afrika og navnlig Etiopien, der opfattes som rastaernes paradis på jord.
  • Garvey forudså kroningen af en sort konge, og rasta-bevægelsen mente, at spådommen blev opfyldt, da Ras Tafari i 1930 blev kronet som kejser Haile Selassie I af Etiopien og udråbt til kongernes konge og løven af Judas stamme (hvilket i Biblen også var et tilnavn for Jesus). Selassie erklærede, at han nedstammede direkte fra kong David, og at han var den 225. hersker i uafbrudt række af etiopiske konger, som udgik fra kong Salomon og dronningen af Saba. For rastabevægelsen var kroningen et bevis på, at kristendommen ikke længere var de hvides monopol.
  • Nogle rastafarier faldt fra, da Haile Selassie blev afsat og døde i 1974. Men fra midten af 1970'erne blev reggaemusikeren Bob Marley bevægelsens bedste ambassadør. Han blev opfattet som en ny profet, og bevægelsen spredte sig hurtigt til den vestlige verden, og over en million mennesker menes at støtte ideologien verden over, dog flest på Jamaica.
  • Rasta-bevægelsen er rummelig og fleksibel og fordeler sig på forskellige retninger, den meget liberale "Israels 12 stammer", "Nyabinghi" ("ild"), "Etiopiens nationale kongres" og "Bobo dreads".
  • Babylon er rastaernes udtryk for de hvides magt, grådighed og uærlighed, som i århundreder har undertrykt sorte.
  • Rastafarierne har udviklet et unikt sprog og udseende. De lader håret gro ud i sammenfiltrede og uldede lokker, såkaldte dreadlocks, som et billede på løven af Juda stammen.
  • Rastafarier er også kendt for at ryge marihuana (ganja), som bruges under meditation. Rastafarierne henviser til flere steder i biblen, som henviser til visdommens græs, og mener også, at der groede


  • Rastafaris i Etiopien
    Rasta-folket har etableret en engelsksproget skole i Etiopien, hvor rastabørnene med deres lange hårlokker og Tam-strikhuer skiller sig ud fra de etiopiske elever.
    Foto: Jørgen Ullerup

    Landefakta
    Etiopien
    Etiopien ligger i det østlige Afrika og har grænser til Djibouti, Eritrea, Kenya, Somalia og Sudan.
    Tørke i Etiopien
    Fotograf Torben Stroyer besøgte i 2003 Siraro i Etiopien. Tørken havde ramt hårdt i landbrugsdistriktet ca. 300 km fra hovedstaden Addis Ababa.  
    Se billedserie
    Opgaver