Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Kulturernes kamp

Når den verdensomspændende skønhedskonkurrence Miss Universe løber af stablen hvert år, plejer de fleste mennesker at være stolte af deres eget lands kandidat til titlen. Sådan er det ikke i Bolivia. Her har Miss Bolivia fået sit land på nakken efter en uheldig bemærkning om indianere.

Af Ulrikke Moustgaard

Hele balladen startede, da 21-årige Gabriela Oviedo, Miss Bolivia 2004, skulle vise verden, at hun ikke bare er køn, men også klog. For ud over at gå med badedragter og aftenkjoler skal de unge kvinder, der deltager i det årlige Miss Universe, også svare på spørgsmål om deres hjemlande og personlige liv. Det gjaldt også Miss Bolivia, da hun i juni 2004 stod på scenen i Ecuador til konkurrencen.

"Hvad er den største misforståelse om dit land?" lød et af spørgsmålene til hende.

Miss Bolivia svarede: "Folk, som ikke kender Bolivia særligt godt, tror desværre, at vi alle sammen bare er fattige og lavstammede indianere."

Hun forklarede herefter, at der også findes bolivianere, der, ligesom Gabriela Oviedo selv, er "høje, hvide og kan tale engelsk." 

Gabriela Oviedos svar udløste et ramaskrig i Bolivia. I aviserne skrev vrede læsere debatindlæg om, at skønhedsdronningen var racist og ikke fortjente at repræsentere Bolivia udadtil. Og flere af Bolivias indianerorganisationer krævede, at hun øjeblikkeligt blev frataget sin titel som Miss Bolivia. Hun var en skamplet på Bolivia. 

Det er på ingen måde overraskende, at Gabriela Oviedos ord om indianere og hvide vakte så stærke følelser og voldsomme reaktioner hjemme i Bolivia. Landet, der er Sydamerikas allerfattigste, har nemlig en lang historie af alvorlige konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper: indianere, mestizer (blandede) og hvide. Konflikter, der i høj grad har med fordelingen af ressourcer at gøre og med den meget markante forskel, der er mellem rige og fattige mennesker i landet.

De fleste danskere kender Bolivia som landet med de farverige indianere i kulørte skørter, mørke hatte og spraglede uldsweatre, der arbejder i marken eller går i gaderne med kurve og bylter. Men virkeligheden for Bolivias indianere - quechua-indianerne og aymara-indianerne - er knap så kulørt.

Sygdom, gadebørn, tiggeri, kriminalitet, mangel på uddannelse og stor fattigdom er dagligdagen for en meget stor del af Bolivias indianske befolkning. Næsten to tredjedele af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, og heraf er hver fjerde "ekstremt fattig" ifølge FN's fattigdomsgrænse, hvilket betyder, at man har mindre end en dollar om dagen at leve for. Langt størstedelen af disse fattige er indianere.

Tusinder af mennesker fra byen El Alto tog i januar 2004 til La Paz og demonstrerede i hovedstadens gader med krav om flere lærere til skolerne i deres fattige hjemby. Foto: AP Photo/Dado Galdieri

Selvom indianerne er Bolivias oprindelige folk og også udgør flertallet i Bolivias befolkning, ca. 60 procent, er det ikke dem, der sidder på hverken pengene eller magten. Det er derimod i høj grad de hvide og mestizerne, som er efterkommere af spanske kolonister - en lille kerne som den bolivianske skønhedsdronning, Gabriela Oviedo, også hører til.

Mens den lille kerne af hvide bolivianere har haft både magt og penge i årevis, er den indianske befolkning blevet mere og mere forarmet og socialt marginaliseret. Dette har ført til utallige spændinger og konflikter mellem befolkningsgrupperne. Én af dem handler om kokain.

Bolivianske bønder har tradition for at dyrke kokablade, som er en indiansk plante, der både tygges af bjergbefolkningen i Bolivia og bruges i indianernes religiøse og spirituelle ceremonier. Men samtidig kan kokablade bruges til at fremstille kokain, som sendes til Vesten. Dette har ikke huet de vestlige regeringer, især ikke USA, der bekæmper narkotika med hård hånd, og som derfor har presset på for at få alle Bolivias kokaplantager udryddet totalt.

Derfor har den bolivianske regering slået hårdt ned på kokaplantagerne i landet, og i dag er over halvdelen af Bolivias kokaplanter udryddet. For de vestlige lande er problemet dermed blevet en smule mindre. Men for de indianske bønder i Bolivia er det omvendt. De forsvundne kokaplanter har betydet en økonomisk katastrofe for bønderne. Også for den bolivianske stat har kampen mod kokaen haft alvorlige konsekvenser, da flere af militærets koka-ryddere er blevet dræbt under arbejdet med at rydde plantager. "Koka-krigen" er på den måde blevet et centralt punkt i konflikten mellem Bolivias indianere og landets magthavere.

I Chapare-området i Bolivia ligger kokablade til tørre i solen hos bonden Zacarias Santa Maria. Foto: Søren Lorenzen

Men "koka-krigen" er langt fra den eneste sten i skoen for Bolivias elite. Forskellen mellem rige og fattige har også ført til andre konflikter - ikke mindst i tider, hvor Bolivia har været ramt af økonomiske kriser. Det skete f.eks. i efteråret 2003, hvor et folkeligt oprør startede mod Bolivias præsident og regering, fordi regeringen ville sælge et af Bolivias vigtigste råstoffer, naturgas, meget billigt til udlandet. For de fattige betød dette, at de ikke kunne få ret mange penge ud af gassen. Derfor begyndte Bolivias bønder og arbejdere, som næsten alle er indianere, at strejke og lave uro i gaderne i hovedstaden la Paz. Regeringen svarede igen ved at sætte militær og politi ind mod demonstranterne, og i løbet af kort tid blev 60 dræbt og 100 såret.

Episoden endte med, at landets præsident flygtede, og en ny regering, der også tæller repræsentanter for indianerne, blev indsat. Bolivias nye præsident, Carlos Mesa, har nu lovet, at han vil gøre mere for indianerne. Indtil videre har Mesa opgivet at udrydde kokaen totalt. I stedet forsøger man nu at bruge kokaplanterne til alternative formål, f.eks. te og tandpasta, og at lære kokabønderne at dyrke andre afgrøder.

Hvad angår den unge Miss Bolivia, har hun givet den indianske befolkning en undskyldning. Eller rettere: Hun mener, at hendes ord er blevet misforstået.

"Jeg brugte ordet "desværre", og folk opfattede det, som om jeg sagde, at der desværre findes bestemte kulturer i mit land. Det var ikke det, jeg forsøgte at sige. Jeg vil bare have, at verden skal vide, at mit land har mange kulturer, og at det er stort og mangfoldigt," sagde hun umiddelbart efter skandalen.

Landefakta
Bolivia
Vidste du, at hovedstaden hedder La Paz, at arealet er 1.098.580 km², og at befolkningen er på mere end 8,7 millioner mennesker?