Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Afrikas varme hjerte

Da godt 600.000 flygtninge fra borgerkrigen i Mozambique strømmede ind i Malawi i første halvdel af 1980'erne, var det ikke noget, resten af verden hørte ret meget om. Måske fordi det gik så smertefrit.

Af Lasse Nørgaard, JP Undervisning

Befolkningen i Malawi tog godt imod de mange flygtninge, kaldte dem deres "brødre og søstre med midlertidige problemer" og lod dem bosætte sig i de byer og landsbyer, der allerede eksisterede, men som nu voksede til dobbelt eller i nogle tilfælde femdobbelt størrelse.

Selvfølgelig var der problemer og skærmydsler, men i det store hele fungerede det, da et af verdens fattigste lande med en befolkning på størrelse med Danmarks tog imod så mange flygtninge fra et andet af verdens fattigste lande. Også selv om de ikke officielt fik status som flygtninge, men blev kaldt "folk, der har krydset grænsen i en fart".

I de områder, hvor flygtningene boede, udbrød der heller ikke epidemier eller sult. Naturligvis ydede internationale og lokale hjælpeorganisationer en stor indsats, for der var ikke mad nok i det lille land, men sundhedsarbejdet blev udført af frivillige, der underviste de nyankomne i hygiejne, sanitet og ernæring. Og bagefter viste evalueringer, at de frivilliges indsats sandsynligvis var hovedårsagen til, at der ikke udbrød epidemier, da så mange personer boede tæt sammen under primitive forhold.

Malawis turistslogan "The Warm Heart of Africa", havde pludselig fået en ny mening, der først og fremmest gik på befolkningens gæstfrihed.

Men "Afrikas varme hjerte" var også kendt som et hot sted af andre grunde. I næsten 30 år blev det styret med frygt og jernhånd af Dr. Hastings Banda, en af de afrikanske helte, der først havde sat sig op mod kolonimagten, senere blev landets første præsident, og som derefter udviklede sig til en diktator.

Politiske modstandere blev aflivet eller fængslet - i Malawi sad politiske fanger i fængsel i endnu længere tid, end Nelson Mandela gjorde i Sydafrika.

Det var forbudt at kritisere præsidenten, og persondyrkelsen af Banda var så stor, at alle kalendere i årevis havde 12 ens (og mange år gamle) fotografier af ham med hans fulde titel, "His Excellency, the Life President of the Republic of Malawi, Ngwazi Dr. Hastings Kamuzu Banda", skrevet nedenunder. Ngwazi betyder ørnen med det store overblik, og Kamuzu betyder leder.

Men Banda holdt ikke som livstidspræsident. I 1994 blev han væltet, og folk strømmede ud i gaderne og sang "Bye Bye Banda". Malawi blev et demokrati, en flerpartistat og fik en ny grundlov.

De seneste par år er regeringen dog blevet beskydt for at genere og intimidere oppositionen, og der er blevet draget sammenligninger til Banda-tiden - ikke mindst fordi det regerende partis ungdomsafdeling står bag overfald og angreb, præcis som de unge Banda-støtter gjorde i sin tid.

Samtidig er der seriøse beskyldninger om korruption, og flere udenlandske donorer har trukket sig ud af Malawi, indtil der kommer mere styr på økonomien og bistandsmidlerne.

Store oversvømmelser i 2000 og 2001 har været med til at forværre landets situation, og det samme gælder udbredelsen af HIV/AIDS. Man skønner, at 16 procent af den voksne befolkning lever med sygdommen, og at hundredtusindvis af børn allerede har mistet en eller begge forældre pga. AIDS.