Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Børnesoldater og fredsforhandlinger

13-årige Haran var soldat. Han blev "rekrutteret" af de Tamilske Tigre, mens han gik på marken for at høste yams til sin familie.

Af Lasse Nørgaard

16-årige Ganesh meldte sig selv til Tigrenes oprørshær. Han ville være med til at kæmpe mod den sri lankanske stats hær, der havde dræbt hans far. At gå med i hæren betød også en udvej fra et liv i fattigdom i den østlige del af Sri Lanka. Soldaterne får trods alt mad.

De to drenge bor nu på et "rehabiliteringshjem" for tidligere soldater, sammen med en masse voksne. Et hjem, hvor der ikke er meget rehabilitering endnu - for det er svært bare at skaffe mad nok til alle beboerne.

Haran og Ganesh er blandt tusindvis af børn og unge under 18 år, der i årenes løb har været soldater på Sri Lanka. Både landets hær og de Tamilske Tigre, der har kæmpet for en selvstændig provins for det tamilske folk i over 20 år, er blevet beskyldt for at rekruttere børn til kampen. De unge drenge og piger er helt ned til 12 år.

Begge parter i konflikten har lovet at lade være med at bruge børnesoldater. Men alle mener, at de Tamilske Tigre stadig tvinger unge ind i hæren, selv om der nu er våbenhvile. De fanger drengene og pigerne direkte uden for skolen, bortfører dem og giver dem militær træning.

Nogle siger, at det er for at vise den sri lankanske hær, at de er parat til at gå i krig igen, hvis ikke alle deres krav bliver opfyldt under de igangværende forhandlinger. Andre siger, at det er for at holde kontrol med civilbefolkningen og lægge et psykologisk pres på den, så folk bliver nødt til at acceptere, at de Tamilske Tigre er de rigtige repræsentanter for det tamilske folk.

Tigrene selv vil ikke indrømme, at de stadig rekrutterer børn. De siger, at de unge soldater ligner børn på grund af mange års krig og underernæring - dåbsattester findes ikke og langt fra alle ved, i hvilket år de selv blev født. Men det er også en kendt sag, at nogle af officererne selv blev soldater, da de var under 18 år, og at de ikke ser det store problem i at rekruttere unge til deres hær.

Uanset hvad, så er det børnene, der lider. Ikke bare dem, der enten frivilligt eller gennem tvang bliver soldater, men også alle de andre børn. 20 års krig har gjort tusindvis forældreløse og lemlæstet andre tusinder, voksne og børn, både fysisk og psykisk.

Mange børn i Sri Lanka er vokset op i krig og frygt eller i flygtningelejre langt fra deres oprindelige landsby. Og selv den "normale" skolegang har været præget af krigen: mangel på bøger, mangel på dygtige lærere, forstyrrelser og frygt.

Når man engang får standset rekrutteringen af nye børnesoldater, skal de nuværende børnesoldater demobiliseres, altså afvæbnes. Og når det er sket, skal de hjælpes til et nyt liv, i et fredeligt samfund. Hvordan det skal ske med børn, der er vokset op med en AK-47 i hånden, bliver en stor udfordring.

Men Sri Lanka har store muligheder. Det er et smukt og frodigt land med en rig kultur og historie. Økonomien er gået frem de seneste par år, trods manglen på udenlandske investeringer, men nu er der underskud på statsbudgettet.

Sri Lanka er især kendt for sin te-produktion i det centrale højland - en produktion og eksport, der voksede, mens Sri Lanka var britisk koloni, dengang under navnet Ceylon. Briterne brugte hovedsageligt arbejdere fra det tamilske nord til at arbejde i te-plantagerne, og det var med til at skabe utilfredshed blandt singhaleserne i syd.

Sri Lanka bliver i dag regeret af præsident Chandrika Bandaranaike-Kumaratunga, der er ud af en politiker-familie. Hendes mor var verdens første kvindelige premierminister, og hendes far var også premierminister. Han blev dræbt ved et attentat, da Chandrika var 14 år gammel, og hendes mand blev senere dræbt i 1989. Selv overlevede hun et attentatforsøg i 1999, da hun genopstillede som præsident.

Nu er der våbenhvile mellem de Tamilske Tigre og den sri lankanske hær, og imens forsøger politikerne med Norge og Thailand som mæglere at blive enige om, hvor meget selvstyre en tamilsk stat på Jaffna-halvøen i nord skal have.

Varig fred er en mulighed, men krig og konflikt lurer stadig og forhindrer Sri Lanka i at udnytte sit store potentiale. Og i at give sine børn en sikker og god uddannelse.

(historierne om Hanan og Ganesh er citeret fra BBC)