Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Stolt og stædigt

Køn er den ikke, Malaysias nye administrative hovedstad Putrujaya uden for Kuala Lumpur. Den ligner en moderne østeuropæisk spøgelsesby med store mastodont-bygninger, hvor forskellige ministerier holder til. I udkanten ligger lyserøde boligblokke, hvor embedsmændene skal bo.

Af Lasse Nørgaard

Måske bliver det kønnere, når der kommer flere mennesker, lidt liv og nogle flere træer, men bygningerne vil stadig være store og grimme. Og beskeden er ikke til at tage fejl af: Staten er større end dig!

Ideen om, at fællesskabet er vigtigere end individet, bliver ofte fremhævet som helt central i de fleste asiatiske kulturer. Men i Malaysia handler det også om at skabe en fællesskabsfølelse, en national identitet.

Det er noget, der optager politikerne meget, for Malaysia er et sammensat land. Staterne Sabah og Sarawak ligger ovre på Borneo og langt fra de andre stater på den mere kendte halvø nord for Singapore. Og Malaysias befolkning består af store, markant forskellige grupper: ca. 58 % malayer, 24 % etniske kinesere, 8 % indere og 10 % oprindelige folk.

I årenes løb har der været mange politiske og etniske spændinger. De eksisterer stadig, men der er lagt låg på med store kampagner. Der er kampagner, der skal gøre folk stolte af at være borgere i Malaysia, med sloganet "Proud to be Malaysian", og som understreger, at det er "ét folk, én nation". Onde tunger siger, at et land, der har behov for konstant at gentage dette hver aften på TV, i enhver avis og på enhver streamer på en bilbagrude, vitterligt har et problem.

Malaysia gennemfører også et af verdens mest mærkelige systemer til positiv særbehandling. Malayerne - eller bumiputra ("sønner af jorden") som de kaldes - udgør flertallet af landets befolkning, og de er aldrig blevet holdt udenfor og undertrykt, som f.eks. de sorte i Sydafrika. Men økonomisk og uddannelsesmæssigt har bumiputra haltet bagefter i forhold til kineserne og inderne.

Med det nye system har de fået masser af fordele i forbindelse med universitetspladser, job i statsadministrationen, licens til at åbne forretninger og ejerskab af jord. Alle firmaer skal også være helt eller delvist ejet af bumiputra. Denne positive særbehandling bliver ikke forklaret som undertrykkelse af de andre, men som en metode "til at få bumiputra op på samme niveau".

Den nationale identitet får et ekstra puf af premierminister Mahathir, der har regeret med hård hånd siden 1981. Hans holdning er, at al succes skyldes de hårdtarbejdende og kloge politikere og indbyggere, mens alle problemer skyldes udlandet. Mange politiske og religiøse ledere i Malaysia har en fornærmet arrogance, der udstråler: Se hvor gode vi er, på trods af at alle er imod os.

Intern kritik og modstand bliver fejet af banen som upatrotisk og som bagstræberisk. Malaysia har nemlig en plan om at være et i-land i år 2020, så al kritik bliver taget som modstand mod denne nationale plan, som alle jo kan være enige om.

Successen er ikke udeblevet. Malaysia har gennemgået en kolossal økonomisk udvikling de seneste årtier, ikke mindst gennem salg af tømmer, palmeolie og gummi. Men Malaysia har også satset på nye områder, og i dag producerer landet en del højteknologi, gør sig stadig mere gældende i shipping og bankverdenen og tiltrækker udenlandske investorer med klare regler og et stabilt politisk system.

Trods de til tider brutale metoder, har Mahathir formået at holde både politiske, religiøse og etniske konflikter stangen, og der er ingen tvivl, om at Malaysia kunne spille en endnu større rolle i international politik, som moderat mægler i konflikter mellem kristne og muslimer, mellem rige og fattige.

Politikere og medier i Malaysia elsker at skælde ud på USA, så hvis man vil drille en malay, er det værste, man kan spørge om, hvorfor de to flag så minder så meget om hinanden?

Der er stor forskel på de to lande, men de er også en del tilfælles, f.eks. en mani med rekorder. Petronas Towers i Kuala Lumpur er verdens højeste bygninger, og Malaysia er ved at anlægge verdens første papirløse hovedstad, verdens største forlystelsespark osv.

Malaysia har sin helt egen rekordbog, og diverse initiativer bliver støttet officielt, ikke mindst fordi rekorderne er med til at styrke nationalitetsfølelsen og gøre borgerne "proud to be Malaysian".