Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Rød konge og Røde Khmerer

Nord for Tonle Sap søen, i nærheden af byen Siam Reap, ligger et af de flotteste og mest imponerende bygningsværker i verden: Angkor Wat. Templet med de fem tårne er bygget i 1100-tallet, og det symboliserer Cambodjas storhedstid.

Af Lasse Nørgaard

I 600 år var Khmer-riget det største i Sydøstasien. Det strakte sig fra Mekong-deltaet til Yunnan i dagens Kina og fra Vietnam til den Bengalske Bugt.

Angkor Wat var et af gudetemplerne i hovedstaden, der husede hundredtusinder af indbyggere i træhuse, som for længst er gået til. Men Angkor Wat og en lang række andre imponerende templer har overlevet med deres mystiske ansigter, stenrelieffer og flotte figurer. Meget er blevet stjålet og ødelagt, meget er gået til i tidens løb, men nu er templerne ved at blive restaureret, og de udgør et af Asiens mest betydningsfulde tempelområder.

De fem tårne i midten af Angkor Wat pryder også det cambodjanske flag.

I dag er Cambodja en lilleput-nation sammenlignet med sine naboer Vietnam og Thailand. Økonomisk halter landet langt bagefter, og mange års krig, besættelse og korruption har gjort det svært at skabe sammenhold, tillid og nationalitetsfølelse.

Cambodja lider stadig under de tre år fra 1976-79, hvor de Røde Khmerer var ved magten. De Røde Khmerer startede som en befrielseshær, men blev hurtigt et brutalt rædselsregime. Deres drøm var at skabe en ideal bondestat, hvor alle var lige, men eksperimentet mislykkedes totalt. Folk blev tvunget til at arbejde som slaver i store lejre og i rismarkerne, de fik for lidt at spise, og enhver kritik eller modstand blev mødt med vold og henrettelser. Man skønner at 1,7 millioner cambodjanere døde af sult, sygdom eller blev myrdet i de år.

Verden vidste ingenting, og selv efter at Vietnam invaderede Cambodja i 1979 og jog de Røde Khmerer væk, var der stadig uroligheder i mange dele af landet. Og omverdenen blev ved med at anerkende de Røde Khmerer som repræsentanter for Cambodja.

En af de Røde Khmerers genistreger var, at de havde tilladt Kong Sihanouk at komme tilbage fra eksil i Kina i 1976. Kongen blev holdt som fange i sit eget palads, men udadtil så det ud til, at landet fungerede som et monarki, og at de Røde Khmerer havde kongens støtte.

Det havde de også haft, i en vis grad. Kongen var abdiceret for at gå ind i politik, men han blev afsat ved et kup i 1970, fordi han var for socialistisk og for anti-amerikansk. Bl.a. havde han tilladt Viet Cong at opholde sig i og operere fra Cambodja

Kongen fik eksil i Kina, og her samarbejdede han med forskellige modstandsbevægelser, blandt andre de Røde Khmerer, for at komme tilbage til landet.

Da vietnameserne gik ind i Cambodja, måtte Kong Sihanouk igen i eksil i Kina og i Nordkorea. Her opholdt han sig sammen med Dronning Monique lige indtil 1991, hvor han igen kunne returnere. Denne gang som monark, og i dag er han en samlende figur for hele landet.

Kongen påstår, at han ikke havde noget kendskab til de rædsler, befolkningen måtte gennemleve under de Røde Khmerer.

I dag hersker der fred i Cambodja, og økonomien er på vej frem. Men mistillid, kriminalitet og korruption gør, at det går langsomt med at genopbygge landet.