Sitemap | Avanceret søgning |
 

Kontrasternes Kenya

Sæt kryds ved banan eller ved appelsin. Nej, det handler ikke om den foretrukne sunde morgenmad, men om ja eller nej til den nye grundlov. Af hensyn til Kenyas analfabeter var stemmesedlerne ved valget i november 2005 udformet med illustrationer af de to frugter. Et kryds ved banan betød ja og et kryds ved appelsin betød nej til den nye grundlov.

Af Lasse Nørgaard

Der var flest krydser ved appelsinerne, og det betød endnu et nederlag for Kenyas præsident, Mwai Kibaki. Han kom til magten i 2002 efter 24 år med den korrupte og upopulære Daniel Arap Moi som præsident, og han blev hilst som en helt og frelser af presse og befolkning. Det skortede da heller ikke på løfter fra Kibaki: en ny grundlov inden 100 dage, afskaffelse af korruptionen og flere arbejdspladser.

Det tog mindre end to år, før det stod klart, at den nye regering var mindst lige så korrupt som den gamle. Og det tog over tre år at få sendt et forslag til en ny grundlov til folkeafstemning. Den havde mange gode takter, men den faldt på, at posten som premierminister var blevet helt udvandet. Kibaki havde ellers også lovet, at der skulle oprettes en ny, stærk post som premierminister.

Så 57 procent af vælgerne stemte nej til, at Kenya skulle være en bananrepublik, og det blev set som et mistillidsvotum til præsidenten. Han blev dog selv siddende, mens regeringen gik af. Kibaki udpegede en ny regering, men hans trængsler var langtfra ovre: 16 af de nyudnævnte ministre nægtede at være med. Præsidenten havde ikke sikret sig hverken deres eller deres partiers opbakning, inden han offentliggjorde den nye regering.

Kenyaerne er skuffede, for mange havde store forhåbninger om nye og bedre tider. Og meget kunne være anderledes. Kenya har mere industri end de fleste af nabolandene og kunne tiltrække endnu mere med ordnede forhold og mindre - eller ingen - korruption.

Uddannelsesniveauet er relativt højt. 85 procent kan læse og skrive, og der er gode videregående uddannelser. Som stemmesedlerne med illustrationerne viser, tager man også hensyn til landets analfabeter.

Kenya tiltrækker millioner af turister, der kommer for at se den smukke natur, strandene ved Mombaba og ikke mindst for at tage på safari og knipse vilde dyr med kameraerne. Turister, der måske ville blive længere tid i hovedstaden Nairobi også, hvis ikke den havde ry for at være en af de mest kriminelle byer i Afrika. Ambassader, hoteller og dyre huse er beskyttet af store mure og vagtselskaber, og i 2005 var den da nye danske ambassadør offer for et væbnet bilrøveri.

Kriminaliteten står i skarp kontrast til det indtryk, mange besøgende får af Kenya; nemlig en ualmindelig venlig og varm befolkning. Kenyanerne er nemme at tale med, og de vil gerne tale med udlændinge.

Kenya har også taget imod hundedtusinder af flygtninge fra borgerkrigene i nabolandene Sudan og Somalia, og landet har spillet en stor rolle i fredsforhandlinger for begge konflikter. Selv har Kenya undgået borgerkrig, selv om der konstant er spændinger mellem de etniske grupper, ikke mindst mellem kikuyerne, der er den største gruppe, og alle de andre, der beskylder kikuyerne for at være overlegne, nepotistiske og se ned på andre stammer.

For et par år siden udbrød der etniske uroligheder i Kibera, Nairobis enorme slum med næsten en million indbyggere. Stedet blev oprindeligt bosat af nubiere i 1920, efter at de havde kæmpet sammen med englænderne under Første Verdenskrig. Men de fik aldrig skøde på jorden, og siden er dusinvis af andre stammer flyttet ind. Politikere har formået at bruge Kibera i deres politiske propaganda og sætte folk op mod hinanden, men ingen af dem har formået at gøre noget for at bedre forholdene der.

Deres undskyldning er, at det er en illegal slumbeboelse. I dag er Kibera et område næsten uden faciliteter, blandt andet er der ingen toiletter. Når man skal træde af på naturens vegne, foregår det i huset og ned i en plastikpose, der senere bliver lempet ud gennem vinduet. Kibera har derfor også store problemer med sundhed, og for nogle år siden udbrød der kolera i slumkvarteret.

Hvis en seriøs kenyansk regering vil gøre noget ved fattigdomsproblemerne - og halvere den globale fattigdom, som et af FN's 2015 Mål lyder - vil Kibera være et godt sted at begynde.


Slumkvarteret Kibera i Nairobi
Afrikas største slumkvarter ligger i Nairobi og hedder Kibera. Her bor næsten en million indbyggere under kummerlige forhold.
Foto: Kim Hundevadt