Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Landet uden fred

Afghanerne kender ikke til fred. Efter mere end 30 år med krig og uroligheder, er utrygheden blevet en del af hverdagen. Spørgsmålet er, hvordan sikkerheden vil være, når Danmark sammen med en række lande, trækker sig ud.

Af JETTE ELBÆK MARESSA, International korrespondent

Meddelelsen fra FN i maj 2011 ligner de foregående: Det blev atter en blodig måned i Afghanistan. 368 civile afghanere mistede livet i en krig, som synes endeløs.

Mange afghanere er reelt i tvivl om, hvem de skal holde med, når de står i skudlinjen mellem talebans og Natos styrker. Afvejningen er hårfin. Hvor kan det bedst betale sig? Hvem vil vinde?

Bitter erfaring siger, at det koster dyrt at holde med de forkerte.

Kampen for at få indført demokrati i Afghanistan er lang og sej. I over 30 år har afghanerne levet med krig som en del af hverdagen. I 1979 rykkede det daværende Sovjetunionen ind. Efter ni års kamp måtte de sovjetiske soldater på en ydmyg retræte, men afghanernes kamp mod den ydre fjende skulle snart vise sig at ende i et internt slagsmål om, hvem der skulle have magten.


Afghanistan
Ældre afghansk mand passer sin valmuemark.
Foto: AP - arkivfoto

Dybest set findes der ikke nogen afghanere. Afghanistan er et stammesamfund med 22 forskellige etniske gruppe, og første og fremmest er man pashtun, tajik, hazara eller noget helt andet. Det afspejler sig stadig, når kompromisser skal indgås, eller magt skal fordeles. Enhver skal have sit.

Sommeren 2011 er sat som det tidspunkt, når vestlige styrker begynder at trække sig tilbage. Efter snart ti års krig er tiden inde til delvist at forlade landet og gradvis overlade sikkerheden til albanerne selv. Nogle frygter, at det vil ende lige som i tiden efter Sovjetunionen, det vil sige, at albanerne ender i indbyrdes borgerkrig om magten. Andre tror på, at demokratiet og drømmen om en fredeligere fremtid har bidt sig så meget fast, at afghanerne vil vise viljen til at forsones og bygget et nyt samfund op.

Det var jagten på Osama bin Laden, som i efteråret 2001 fik USA og en række andre lande til at bombe Afghanistan. Bin Laden blev anset som hovedmanden bag terrororganisationen Al Qaidas angreb på World Trade Center i USA, og formodningen var, at han gemte sig i Afghanistans vilde bjerge.

Trods intens eftersøgning og massive bombardementer lykkedes det ikke at finde eller få ram på Bin Laden. Der skulle gå næsten ti år, inden USA dræbte ham. På det tidspunkt levede Bin Laden i et hus bag tykke mure i en by nord for Pakistans hovedstad Islamabad.

Efter drabet på Bin Laden er hævnfølelsen hos de stærkt islamiske oprørsstyrker i Afghanistan vokset. De ønsker at genindføre et samfund, hvor kvinder skal gå tildækkede, piger ikke må gå i skole, mænd lade skægget gro, og hvor stening og vilkårlig henrettelse er en del af hverdagen.

Det er der ganske mange afghanere, som ikke vil finde sig i en gang til. Mange trodser frygten og begiver sig alligevel på vej til skole, selv om de ved, at det indebærer risiko for at blive slået ihjel af Taleban. Mens Afghanistans præsident Harmid Karzai normalt har travlt med at give de udenlandske soldater skylden for de mange civile dræbte, viser statistikkerne fra FN, at Taleban står bag de fleste civile drab. Ud af de 368 dræbte i maj, var Taleban ifølge FN ansvarlig for de 301 dødsfald.

Umiddelbart efter indledningen på krigen i 2001 lykkedes det USA og de allierede ganske hurtigt at befri afghanerne fra det hårdhændede taleban-styre. Det fik mange eksil-afghanere til at pakke kufferterne og vende hjem til deres fædreland. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens mangeårige korrespondent i Kabul, Puk Damsgård, forbereder de sig nu på at flygte igen. De tror ikke på freden.

Fakta Afghanistan
29,9 mio indbyggere.

Muslimer, de fleste sunni-muslimer.

Pashtun er med 42 pct. den største befolkningsgruppe, derefter følger tajik (27 pct.), hazara (9 pct.) og uzbek (9 pct.).

Officielle sprog er dari og pashtu, men der tales også persisk, usbekisk, turkmensk og 30 andre mindre sprog i Afghanistan.

Bogen "Drageløberen", som også er filmatiseret foregår i Afghanistan.

Landefakta
Afghanistan
Afghanistan er på 652.000 kvadratkilometer, hovedstaden er Kabul, og der tales i alt 45 forskellige sprog i landet.