Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Med foden i EU

Kroatien bliver formentlig det næste land, som kommer med i EU.

Af Jette Elbæk Maressa, International korrespondent

Når turisten i dag indlogerer sig på et hotel i kystbyen Split, er der en stor sandsynlighed for, at han bor på et tidligere flygtningeherberg.

I dag lokker Kroatiens maleriske kulisser og charmerende havnebyer mange besøgende til landet. I 1990'erne, da borgerkrigene rasede på Balkan, tog en by som Split imod flygtninge både fra det nordlige Kroatien og nabolandet Bosnien-Hercegovina.

Kroatien var så at sige krudttønden, som fik krigene til at blusse op. Det skete, efter at landet sammen med Slovenien erklærede sig uafhængigt fra det kommunistiske Jugoslavien i 1991.

EU-landene anført af Tyskland var hurtigt ude med en anerkendelse af det nye land, og det fik flere til bogstaveligt talt at få blod på tanden. Borgerkrigene på Balkan var en realitet, og de mange etniske og religiøse grupper, som før levede sammen i Jugoslavien, var vildt uenige om, hvor de nye grænser skulle gå.

Særligt byen Vukovar skrev sig ind i historien, efter at den var belejret af serbiske soldater i 87 dage, hensigten var at få byen indlemmet i det Storserbien, som Serbiens daværende præsident Slobodan Milosevic drømte om.


Kroatien
Luftfoto af Sibenik
Foto: Jesper Møller - arkivfoto

Byens kroatiske indbyggere blev fordrevet. Den serbiske præsident Boris Tadic undskyldte i 2010 for de serbiske krigsforbrydelser i blandt andet Vukovar.

Fred i Kroatien blev der først med Dayton-aftalen i 1995, og efter nogle år med en meget nationalistisk regering, ledet af præsident Franjo Tujdman, har Kroatien siden hans død i 1999 for alvor vendt blikket mod EU.

Det første resultat kom ti år senere. I 2009 kunne Nato både fejre sit 60-års jubilæum og optagelsen af Kroatien som medlem. Mens danske soldater tidligere var på mission i Kroatien, kæmper kroatiske soldater nu selv under Nato-flaget i Afghanistan.

To år senere, i juni 2011 sagde EU-Kommissionen efter seks år forhandlinger ja til, at Kroatien kan blive medlem af EU.

Forude venter en folkeafstemning, og der gisnes om, hvorvidt kroaterne stadig er varme på at komme ind i EU, som tidligere blev opfattet nærmest som et paradis. Meningsmålinger tyder på, at det kan blive et meget tæt løb.

I maj 2011 viste meningsmålingerne, at kun 44 pct. af vælgerne ville stemme for medlemskab, men det var før paven var på besøg og lagde et godt ord ind for Europa. 80 pct. af de 4,4 mio. indbyggere i Kroatien betegner sig selv som katolikker

Et mindretal i Kroatien er serbere, som bor i den østlige del af landet omkring Krajina. Under krigen blev de fordrevet, siden er flere vendt tilbage. En af betingelserne for at være med i EU er, at et land behandler sine mindretal ordentligt.

I den seneste rapport om Kroatien fra EU i foråret 2011 gør Kommissionen opmærksom på, at det også gælder mindretallets ret, når det gælder stillinger i det offentlige. Her halter det stadig, selv om den kroatiske regering anerkendes for at hjælpe tilbagevendte serbere.

Optagelsesforhandlingerne med EU har også lært kroaterne, at der er en pris for at komme med i EU. Økonomien skulle trimmes, og det har blandt andet betydet større priser.

»Vi har allerede de høje europæiske priser, men har beholdt vores lave kroatiske lønninger,« lyder en meget udbredt kroatisk klagesang.

Fakta Kroatien
Hovedstad: Zagreb

Uafhængigt i 1991

80 pct. af befolkningen er katolikker, resten ortodokse serbere eller muslimer.

Medlem af Nato.

Venter på at komme med i EU.

Landefakta
Kroatien
Kroatien er et parlamentarisk demokrati. Landets forfatningen er fra 1990 men er blevet ændret flere gange siden.