Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Kongen over krydrede affærer

»Et hop over Gibraltar-strædet fra Spanien og du er i Marokko. Et land fyldt med mystik, farver og forunderlige dufte. Casablanca, Marrakesh og Tangier. Smager man på navnene, efterlader de en nærmest krydret fornemmelse. Og det er det, Marokko er: En krydret blanding af myldrende markedspladser, læder og magiske tæpper.«

Af HELLE MAJ


Marked i Marrakesh
Sælgere, gøglere og turister fylder markedspladsen i Marrakesh, Marokko.
Foto: AP Photo/Rick Sammon

Sådan lanceres Marokko på flere rejsesider på internettet. Og for en turist er Marokko vitterlig meget fascinerende med slangetæmmere, sabelslugere, medicinmænd og en ældgammel islamisk kultur kombineret med citruslunde, skyskrabere og hvide sandstrande.

Men mange folk i landet vil hellere hoppe over Gibraltarstrædet til Europa end bo i kongeriget. Otte millioner har allerede taget springet, og hvis det ikke var fordi, at Gibraltar-strædet i dag er så godt som lukket for illegale flygtninge, ville mange flere "hoppe" over strædet til Spanien.

Det kan de ikke, for EU har installeret et højteknologisk overvågningssystem med infrarøde kameraer langs Spaniens sydlige kyst, som gør det næsten umuligt at slippe ind.

Men hvad er der også galt med Marokko, at folk ønsker at flygte? Svaret er: 14 kilometer. Så kort er strækningen over strædet til Europa og dét, mange unge tror er et bedre liv. Marokkos konge gør ellers meget for at forbedre forholdene i landet.

Kongen med den gode vilje
»Nu har han gjort det igen,« lyder det tit, når kongen sætter nye reformer i gang. Det skete også, da han pludselig gav kvinderne mere magt.

»Hvordan kan man forvente fremskridt og velstand, når kvinders rettigheder bliver latterliggjort,« sagde kongen i 2004.

Først troede folk, at han bare talte for at tækkes Vesten. Men han lavede en ny familielov, kaldet Mudawana, som gav kvinder de samme rettigheder som mænd.

Loven betyder, at kvinder kan få skilsmisse, få tilkendt forældreretten til deres børn og nægte at indgå ægteskab, før de fylder 18 år. Polygami er blevet stort set umuligt. Loven er én af de mest progressive i den arabiske verden og vakte stor modstand blandt Marokkos mandlige befolkning.

Men loven gør ikke automatisk livet lettere for Marokkos kvinder. For samfundet er stadig i høj grad konservativt, og den styrende elite og de magtfulde jordejere i landområderne er ikke tændt på ideen om mere magt til kvinderne. Samtidig er halvdelen af Marokkos kvinder analfabeter og dermed lette ofre for konservative familiemønstre.

Kvinder mod terror
Kong Mohammed d. 6. har siddet på posten siden 1999, og han balancerer på et knivsæg. Laver han for store reformer, risikerer han at blive væltet. Laver han for små, risikerer han det samme. Så han går langsomt frem og laver sine reformer indenfor rammerne af islam.

Når kongen har udtænkt en ny lov, henviser han ikke til internationale menneskerettigheder som argument for at få den igennem. Han bruger Koranen som salgsargument.

Kongens politik gør det svært for ekstremister i den arabiske verden at tale kongen imod. Kongen er ærke-muslim. Den marokkanske kongefamilie mener faktisk, at den nedstammer direkte fra profeten Muhammed.

Problemet for kongen er, at mange af hans landsmænd trods hans tro er gået hen og blevet ekstremister med Al-Qaeda som forbillede.

Erfaringerne fra nabolandet Algeriet, hvor kampe mellem regering og militante ekstremister har været skyld i flere end 150.000 døde siden 1992, skræmmer. Det samme gør terrorangrebet i 2003 i Marokkos økonomiske center, Casablanca. Her mistede 45 mennesker livet.

Og her kommer kvinderne igen ind i billedet. Kongen har tilladt kvindelige prædikanter i et forsøg på at bekæmpe ekstremisterne. Hans håb er, at de er mere moderate og kan nå ungdommen bedre end de mandlige præster. Kvinderne må dog ikke stå for fredagsbønnen i moskeerne. Reformen er progressiv - men også endnu et led i statens bestræbelser på at kontrollere moskeerne.

Sådan er Marokko. Det er et land, som vil frem - men kongepaladset troner altid i baggrunden. Det er et demokrati - men kongen har ret til at udpege og afsætte ministre. Man kan med en vis ret kalde Marokko for et oplyst enevælde.

En af de kvindelige prædikanter, Leila Fares, siger til AFP, at hun ser det som sin opgave at fremme »den rette opfattelse af islam« i et land, hvor 99 procent af befolkningen er muslimer.

»Vi vil hjælpe med at undgå enhver strømning mod islamisk ekstremisme,« siger hun.

Ekstremisterne er ikke Marokkos eneste problem. Befolkningen joker selv om et af de andre:

»We have been spared weapons of mass destruction, but we are being destroyed by weapons of mass corruption,« siger de.

Marokko ligger nummer 78 op på listen over verdens mest korrupte lande.

Når sandheden skal frem
Til gengæld går det fremad på andre fronter. I 2004 afhørte en sandhedskommission over 20.000 vidner til de sidste 40 år af landets historie. Det var år, hvor magthaverne systematisk dræbte, torturerede og bortførte politiske fanger.

»Man må gøre op med fortiden for at kunne bevæge sig mod en kultur præget af demokrati og menneskerettigheder,« sagde kong Mohammed d.6 om kommissionen.

Chefen for sandhedskommissionen er en tidligere politisk fange. Alene det er et fremskridt.

Som for de fleste andre i Marokko, så har også landets journalister fået langt større beføjelser end under den gamle konge. En demokratisk debatkultur blomstrer, det samme gør magasiner og online medier. Men alt med måde.

Der er nemlig fire emner, som fortsat kan føre til bøder, lukning af en avis eller en tur i spjældet, hvis man skriver negativt om dem. De fire tabuer er islam, korruption, kongen og Vest Sahara.

Afrikansk Berlinmur
Størstedelen af landet Vest Sahara har siden 1975 været ulovligt besat af Marokko. Det har ført til, at over halvdelen af den saharawiske befolkning er blevet drevet ud af landet og nu bor i flygtningelejre i Algeriet. Resten bliver dagligt undertrykt af marokkanske soldater. En flere tusinde kilometer lang mur afskærer befolkningen fra omverdenen.

Under Marokkos forrige konge, Kong Hassan, blev tusinder af marokkanere flyttet til Vest Sahara. Nogle med tvang, andre mod betaling. Målet var at sikre sig stemmer til en kommende folkeafstemning om territoriets fremtid. I dag bor der flere marokkanere end saharawier i området. Trods internationale protester er Vestsahara stadig underlagt Marokko.

Med hjælp fra FN er de to lande er gået med til en afstemning om landets fremtid - men de kan ikke blive enige om, hvad præcist, der skal stemmes om. Modstandsbevægelsen Polisario vil have sin egen stat, og det er Marokko imod med god grund. For Vest Sahara lyder måske som ufrugtbar ørken, men i 1974 definerede Verdensbanken området som Nordafrikas rigeste.

Den del af området, som Marokko holder besat, har meget store reserver af fosfat og nogle af verdens rigeste fiskebanker, og der er sandsynligvis også olie ud for Vestsaharas kyster.

 

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Landefakta
Marokko
Marokko ligger i Nordafrika mellem Algeriet og Vestsahara, med kystlinie til det nordlige Atlanterhav og Middelhavet. Hovedstaden hedder Rabat.
Tema
Marokko og kvinderne
Marokkanske kvinder har på papiret de bedste rettigheder i den arabiske verden. Stærke kvindeorganisationers arbejde gennem årtier har resulteret i en meget omtalt "familielov". Nu bryder nogle kvinder gennem glasloftet til de høje og prestigefyldte stillinger i samfundet, men lønnet arbejde og skolegang er stadig kun forbeholdt de få.