Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

»Tout le monde hate me«

En gruppe meget lave mennesker har dannet en forening, som kræver lavere butiksskranker, ret til at komme ind som soldat og større respekt fra deres højere landsmænd. Samtidig er skolebørn og unge begyndt at lave deres eget sprog i Cameroun.

Af HELLE MAJ

Begge dele viser, at det generelt går godt i det centralafrikanske land. Hvis der var krig og uro, ville ingen have tid til den slags sysler. Men skolelærerne i Cameroun er nu alligevel bekymrede over, hvordan det nye sprog - frananglais - vil påvirke elevernes eksamensresultater i fransk og engelsk.

At det nye sprog er opstået er ikke så mærkeligt. Der tales over 250 sprog og dialekter i landet udover de to officielle sprog, fransk og engelsk, så det kan være lidt besværligt at kommunikere med hinanden. I nogle områder af landet taler de fleste fransk, andre steder er engelsk mest udbredt.

For at forstå hinanden måtte de unge simpelthen opfinde deres eget sprog. Frananglais er dybest set bare en sammenblanding af fransk og engelsk tilsat lidt creole. »Jeg vil gå«, hedder for eksempel »Je veux go«.

Historisk forklaring
At det er fransk og engelsk, de unge blander sammen, er der en historisk forklaring på. Efter tyskerne trak sig som kolonimagt i Cameroun efter første verdenskrig, gav FN mandatet over området til England og Frankrig. Frankrig tog den største del af området, kendt som Østcameroun, mens briterne tog over resten. I 1960 fik det franske område sin selvstændighed og året efter blev briternes del indlemmet i Cameroun.

Lige siden dengang har befolkningen i Cameroun haft problemer med at forstå hinanden. Nu forsøger de unge at løse problemet med frananglais. Mange musikere har taget det nye sprog til sig, det gælder også den populære sanger, Koppo, som har lavet hittet: »Si Tu Vois Ma Go«, som på frananglais betyder: »If You See Me Go«.

Jacques Towe, som leder det engelske departement på Sprogcentret i Douala, siger til BBC:

»Kun tiden vil vise, hvad der vil ske med frananglais. Måske det udvikler sig til et nyt slags sprog, som vil bringe nationalt sammenhold i et land ellers adskilt af stærke sproglige barrierer.«

Miniature Afrika
Navnet Cameroun kommer i øvrigt hverken fra Frankrig eller England. Det var en portugisisk sejler, Ferdanando Poo, som i 1472 kom til floden Wouri i Douala og opdagede, at floden var fyldt med rejer. Så han besluttede at kalde floden Rio Dos Camaroes, som betyder rejefloden. Det var fra dette ord, at territoriet siden fik sit navn.

Landets navn bliver stavet meget forskelligt rundt om i verden. På spansk hedder det Cameroes, på tysk Kamerun, på engelsk Cameroon og på fransk og også på dansk staves det Cameroun.

Cameroun bliver kaldt "Afrika i miniature" for sin geologiske og kulturelle variation. Her er både hvide sandstrande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Men landet er også kendt for sin traditionelle musik, makossa og bikutse. Og så er Cameroun selvfølgelig også kendt for sit fodboldlandshold "De Utæmmelige Løver", som deltager i VM for 6. gang i juni 2010.

Utæmmelig løve
Cameroun bliver ofte beskrevet som en oase af fred i en region fyldt med krig. Det har gjort landet til et eftertragtet mål for flygtninge i regionen. Men der er en tikkende bombe i Cameroun - og han hedder Paul Biya, landets præsident. Han er også lidt af en utæmmelig løve, som i 27 år har styret landet med jernhånd.

Det politiske system er ikke så meget baseret på love og reguleringer, snarere på Paul Biyas personlige ønske om at holde sig ved magten. Han har takket være oliepenge formået at få et godt uddannelsessystem op at køre - 70 procent af befolkningen kan læse og skrive. Han har også investeret stort i landbrugssektoren, hvor kakao er den store eksportvare. Men korruption og udemokratiske beslutninger præger også hans regeringsførelse.


Camerouns præsident
Camerouns præsident Paul Biya, som her taler ved en FN kongres i 2009. Han betegnes som lidt af en utæmmelig løve, som i 27 år har styret landet med jernhånd.
Foto: AP Photo/Mary Altaffer

Hans styre betegnes som et "demokratiske diktatur". I 1984 stillede han op til præsidentvalg som den eneste kandidat. Han vandt med 99,98 procent af stemmerne. I 1992 kom der et mere demokratisk valg, hvor Biya måtte nøjes med 40 procent af vælgernes stemmer, mens oppositionens kandidat fik 36 procent. Der blev talt meget om valgsvindel det år - og det er der også gjort ved de efterfølgende valg.

Der er en stigende opposition mod præsident Paul Biya, især i de engelsktalende områder, som på det seneste er begyndt at kræve selvstændighed. Biya er født i den tidligere franske del af Cameroun.

Eneste trøst for oppositionen har hidtil været, at Paul Biya ifølge landets forfatning ikke kunne stille op til præsidentvalg i 2011. Men som det er blevet mode i andre afrikanske lande, således også i Cameroun: Biyas regeringsparti ændrede i 2008 forfatningen, så Biya kan stille op igen i 2011. Til den tid vil præsidenten være 78 år.

Da oppositionen ikke har været i stand til at tage magten fra ham ved fredelige valg, begynder flere at tale i krogene om, at en pistol er ved at være den eneste mulighed for et magtskifte.

Problemet for oppositionen er, at den ikke står samlet. Der er for mange partier og for mange stammer med for mange modsatrettede interesser. En græsrodsbevægelse, Generation11, har valgt sit navn efter sin formålsparagraf, som er at sikre, at Paul Biya ikke bliver genvalgt i 2011. De ønsker bedre regeringsførelse og større udvikling for især Owondo-folket. De fleste i toppen af G11 sidder i dag i fængsel eller er på flugt, men bevægelsen har ikke opgivet håbet. Spørgsmålet er så, om G11 kan nå at producere en præsidentkandidat, der kan vinde vælgernes tillid i 2011. En anden oppositionsgruppe mod præsidenten kalder sig "Brutus".

Sammenslutningen af korte folk
Bortset fra de oppositionsfolk, som ryger i spjældet for at tale præsidenten imod, lever folk indtil videre fredeligt i Cameroun og nøjes med at småskændes eller danne foreninger, hvis der er noget, de er utilfredse med. Det sidste har en flok ikke særligt høje folk i Bamenda, som ligger i den nordvestlige del af landet, gjort.

"Sammenslutningen af Korte Folk i Cameroun" er startet som en protest, fordi medlemmerne føler sig diskrimineret af deres landsmænd. Foreningen er blevet registreret og har både et manifest og egen slagsang. Man kan kun blive medlem af "Sammenslutningen af Korte Folk i Cameroun", hvis man måler 1,6 meter eller under.

Det hele lyder som en joke, men i følge præsidenten for foreningen, Jonathan Fru, er der en reel diskrimination overfor lave mennesker. De kan ikke komme ind i hæren, for der skal man være mindst 1,65 meter høj. De har svært ved at hæve penge i banken, fordi skrankerne er for høje. Og landets møbelsnedkere laver stole, som får deres ben til at hænge og dingle i luften.

Foreningens laveste medlem hedder Stephen Ngang. Han er 49 år og måler kun 1,20 meter. Han er både ugift, arbejdsløs og har været ked af begge dele i årevis. På det ny sprog, frananglais, kunne han med rette sige:

»Tout le monde hate me, wey I no know.« (»Alle hader mig, jeg ved ikke hvorfor.«)

Nu er han bare glad over, at være kommet ind i en forening, der har givet ham noget af hans tabte selvværd tilbage.

Landefakta
Cameroun
Vidste du, at Camerouns hovedstad hedder Yaoundé, og at deres Præsident, Paul Biya, har siddet på posten siden 1982?
Tema
Cameroun og udvikling
I Cameroun er børnearbejde meget udbredt, og det er med til at holde landet underudviklet. Børnene kommer ikke i skole, fordi de skal arbejde. Dermed kan de ikke være med til at udvikle landet. Det er en ond cirkel.