Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Jesus gav sit liv for USA

Jesus Alberto Suarez del Solar var 20 år, da han som en af de første amerikanske soldater mistede livet under invasionen i Irak i 2003. Det har gjort hans far til modstander af Irak-krigen, og stadig flere amerikanerne slutter op om protesterne.

Af Marie Bering

Jesus Alberto Suarez del Solar meldte sig frivilligt til den amerikanske hær, da han gik i high school i byen Escondido i Californien. Allerede inden han havde fået beviset på sin studentereksamen, begyndte han sin militære træning. På det tidspunkt vidste han ikke, at USA ville erklære krig mod Irak og landets præsident, Saddam Hussein, eller at krigen ville koste ham hans liv.

For Jesus var militæret vejen til at få en uddannelse. En universitetsuddannelse i USA koster i gennemsnit 70.000 kr. om året, og penge til uddannelse havde hans familie ingen af. Familien er indvandrere fra Mexico, og hans far forsørger familien som avisbud.

Militæret var Jesus' chance for at blive til noget, men han fik aldrig sin uddannelse. Han omkom, da han trådte på en ueksploderet bombe under invasionen i Irak i marts 2003. Han blev 20 år.

Siden invasionen har over 2.500 amerikanske soldater mistet livet i krigen, der bliver mere og mere upopulær blandt amerikanerne. 60 pct. af amerikanerne mener, at krigen i Irak er en fejl, og opbakningen til præsident George W. Bush har været faldende siden krigens begyndelse.

En af krigens mest indædte modstandere er Jesus' far, Fernando Suarez del Solar. Han er efter sin søns død blevet repræsentant for organisationen Military Families Speak Out. Sammen arbejder familierne for, at de amerikanske tropper skal trækkes ud af Irak. Og det kan ikke gå hurtigt nok, mener de.

Da George W. Bush indledte krigen, var forventningen, at det blev en hurtig og effektiv befrielse og genopbygning af Irak. Men efter tre år meldes der stadig om daglige kampe, dræbte soldater, store civile tab og massiv modstand fra irakiske oprørsgrupper.

USA's begrundelse for at invadere Irak var mistanker om, at Saddam Hussein havde fremstillet masseødelæggelsesvåben, der kunne bruges til at angribe USA eller USA's allierede. Truslen var nærværende, da USA havde oplevet terroristangrebet mod New York og Washington den 11. september 2001. Saddam Hussein var desuden en fjende, som USA allerede havde forsøgt at bekæmpe i Golf-krigen i begyndelsen af 1990'erne.

Indtil videre er Saddam Hussein blevet frataget magten og fængslet, og de første frie valg har været afholdt i Irak, men masseødelæggelsesvåbnene er ikke blevet fundet.

Den langstrakte konflikt uden synlige fremskridt har vendt folkestemningen mod krigen. Amerikanernes holdning til Irak-krigen er i dag ligeså negativ, som den var under Vietnam-krigen i 1971.

Fernando Suarez del Solar er stolt af sin søns indsats i Irak, og han støtter de amerikanske idealer om frihed og demokrati. Men han mener, at USA burde holde op med at udkæmpe en krig i et fjernt land og i stedet koncentrere sig om de indenrigspolitiske problemer, som USA også er tynget af.

Som mexicansk indvandrer ved Fernando og hans familie, hvordan det er at befinde sig nederst i et ellers velhavende samfund uden ret mange muligheder for at få en uddannelse og komme til at tjene gode penge.

USA er en nation af indvandrere, der gennem århundreder er kommet til fra hele verden. Mennesker fra både Europa, Asien og Afrika har bygget landet op og skabt det USA, vi kender. I dag sker den største indvandring fra Mexico og Sydamerika. De personer, der kommer til USA - lovligt eller illegalt - arbejder ofte i lavtlønnede job og er blandt de fattigste i USA. 

USA er kendt for at have mange millionærer og berømte stjerner, men det er også et land med stor ulighed. Myndighederne vurderer, at hver ottende amerikaner lever under den officielle fattigdomsgrænse. En stor del af dem, der bliver regnet for fattige, har fuldtidsarbejde, men tjener alligevel ikke nok til at få hverdagen til at hænge sammen. F.eks. har mange ikke råd til sygesikring, der ikke som i Danmark betales af staten.  

Selv om USA er et af verdens rigeste lande,  er økonomien de seneste år begyndt at halte. USA har et stort underskud på betalingsbalancen,   job flyttes til udlandet, skolerne er forfaldne, og benzinpriserne er stigende. Pessimismen er under krigen taget til, og meningsmålinger viser, at et flertal af amerikanerne mener, at USA's udvikling går i den forkerte retning.

Men USA har svært ved at trække sig ud af en krig, landet selv har indledt, og  siden 2001 er forsvarsudgifterne bare steget og steget. USA's forsvarsbudget er på over 400 mia. dollars om året, hvilket svarer til halvdelen af alle landes  samlede  militære udgifter. I øjeblikket er 1,4 mio. mænd og kvinder i aktiv tjeneste i det amerikanske forsvar - heraf 130.000 i Irak.

Den stærke militære magt har USA haft siden 2. Verdenskrig, da amerikanerne befriede Europa fra nazisternes besættelse, og i det 20. århundrede har USA udkæmpet krige mange steder i verden for at bekæmpe diktaturer, men også for at sikre amerikansk indflydelse.

I Det Hvide Hus i Washington er præsident Bush og hans generaler så småt begyndt at rumle med planer om at trække de amerikanske soldater ud af Irak. De mange protester, som Fernando og de andre militærfamilier har stået for, har muligvis gjort et indtryk, for jo tættere USA kommer på præsidentvalget i 2008, jo vigtigere bliver det for præsidenten, at amerikanerne oplever fremskridt i Irak og en nedgang i antallet af dræbte soldater og civile.

Fernando Suarez del Solar tror dog ikke på, at der i fremtiden vil blive brugt færre penge på militær i USA. I 2007 er budgettet til det amerikanske forsvar igen steget. Til gengæld har regeringen bl.a. afskaffet uddannelsesprogrammer, som skal hjælpe de fattigste amerikanere til at komme på universitetet.

I dag arbejder Fernando med at vejlede unge til at takke nej til militærets rekrutteringsagenter.
»USA har ikke brug for flere helte. USA har brug for flere studerende,« mener han.
Han har derfor oprettet en fond i sin søns navn, der giver beskedne stipendier til unge, der ikke har råd til at tage en uddannelse.

»Jeg vil gerne hjælpe unge til at forstå, at det er muligt at få en uddannelse uden at sætte livet på spil i en krig,"  forklarer han.

Fernando Suarez del Solar vil fortsætte med at oplyse om krigens farer og omkostninger. På den måde synes han, at han ærer mindet om sin søn. Jesus fik aldrig en uddannelse, men hans far vil sørge for, at andre unge får det - uden at sætte livet på spil.

Landefakta
USA
Vidste du, at hovedstaden i USA hedder Washington D.C., at landets areal er på 9,6 millioner kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 307 millioner?