Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Mexico

Mexico er landet med de mange ansigter. Der er turist-Mexico med langstrakte badestrande, som hvert år invaderes af amerikanske high school elever. Der er arkæologiske ruiner. Pittoreske landsbyer og indianerbørn, der henter vand i krukker.

Af

Og der er verdens største by. 17 millioner mennesker i Mexico By der lever et pulserende og stærkt forurenet storbyliv.

Mexico er 44 gange så stort som Danmark og har 20 gange så mange indbyggere. Landets befolkning kan opdeles i tre store grupper. Der er 30 procent indianerne - de oprindelige mexicanere. 60 procent mestizer, der har blandet blod fra indianske og spanske forfædre. Og 10 procent hvide, der for en stor dels vedkommende er direkte efterkommere af de spanske erobrere. Disse grupper taler enten spansk eller et af de 100 lokale indianersprog. Alene i delstaten Oaxaca tales der 16 forskellige sprog og over 200 dialekter. 89 procent af mexicanerne er romersk katolske, 6 procent er protestanter, mens enkelte grupper stadig dyrker landets oprindelige indianske guder.

Mexico var hjemsted for de højtudviklede maya-indianerkulturer, da Hernando Cortes erobrede landet 1519-21. Efter tre hundrede års spansk kolonistyre under navnet Nueva España (Ny Spanien) gjorde befolkningen oprør i 1810, og Mexico blev selvstændigt i 1821. Efter en kort periode som kejserdømme fulgte en række borgerkrige med hyppigt skiftende regeringer.

I 1836 løsrev Texas sig fra Mexico, og i den mexicansk-amerikanske krig 1846-48 rev hele det nuværende, sydøstlige USA sig løs. 1864-67 blev Mexico igen kejserdømme under den østrigskfødte kejser Maximilian. Efter Maximilians henrettelse 1867 genindførtes republikken under en liberal grundlov. Perioden fra 1877-1911 domineredes af præsident Porfirio Diaz diktatoriske styre. 1910 rejste revolutionshelten Emiliano Zapata de jordløse bønder til oprør, der førte til sociale reformer under en ny grundlov i 1917. Zapata blev dræbt af politiske modstandere i 1919. Det Institutionelle Revolutionsparti, PRI, har domineret mexicansk politik siden 1929 og oppositionen er blevet slået ned med hård hånd.

I 1994 indledte Zapatisternes Nationale Befrielseshær (EZLN) en opstand i den sydlige delstat Chiapas under stor bevågenhed fra hele verden. Trods en skrøbelig våbenhvile ulmer utilfredsheden stadig i den ludfattige, indianske landbefolkning.

Dog er der muligvis håb på vej for dem. Landets nye præsident Vicente Fox, den første fra oppositionen i over 70 år, trådte til den 1. december 2000 og lovede samtidig at påbegynde fredssamtaler med zapatisterne.

Mange mexicanske revolutioner er gennem tiden blevet startet på baggrund af fattigdom og en stærkt uretfærdig indkomstfordeling. Gennem de seneste 20 år er realindkomsten for over 70 pct. af befolkningen halveret og uligheden dermed blevet endnu værre. De fattigste 20 procent råder kun over 4 procent af indkomsten, mens den rigeste femtedel ejer langt over halvdelen af landets samlede velstand.

Store olieforekomster i den Mexicanske Golf har ikke gjort landet rigere, da udnyttelsen blev finansieret af store udlandslån og de forventede indtægter udeblev. Mexicos har siden 1994 været medlem af den nordamerikanske frihandelsorganisation, NAFTA. Den økonomiske reformpolitik siden 1988 har banet vejen for, at Mexico i 1995 som det første latinamerikanske land blev optaget i OECD.

Danmarks eksport til Mexico er lille og består hovedsagelig af maskiner til industrien og medicinske og farmaceutiske produkter. Vi importerer kaffe, drikkevarer og enkelte råstoffer.

En mexicansk peso svarer cirka til 88 øre.