Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

En ung kvinde mod et stort tabu

Peru har en af verdens strengeste abortlovgivninger, hvilket hvert år fører tusinder af peruanske kvinder ud i illegale aborter under rystende omstændigheder, nogle endda selv om de har ret til abort med statens hjælp. Men måske har en ung peruansk pige tændt håb for bedre forhold.

Af Viggo Lepoutre Ravn

Der skal et vist mod til som 17-årig at sagsøge staten i det land, man bor i. Men det var ikke desto mindre, hvad Karina Lamaya fra Peru gjorde for nogle år siden. Hun fik hjælp til det af de rette organisationer, for i selve sagen stod hun som den lille David mod store Goliat.

Sagen handlede om, at hun var blevet tvunget til at gennemføre en graviditet med et dødeligt sygt foster, som ingen chancer havde for at overleve efter fødslen, selv om hun egentlig havde ret til en abort.

Undervejs kom hun ud i overvejelser og dilemmaer, som tusinder af kvinder i Peru og hundredetusinder i hele Latinamerika hvert år havner i: Om de skal forbryde sig mod deres lands love og risikere bøde eller fængsling for at få foretaget en illegal abort.

I lande som Peru, Chile, Colombia og i Mellemamerika er abortlovgivningerne meget strenge, og i nogle lande er abort endog helt forbudt - uden undtagelse. Også selv om graviditeten skyldes voldtægt eller incest, hvis graviditeten sætter moderens liv eller sundhed i fare, eller hvis man ved, at barnet er handicappet eller får et ufarbart liv. Her sætter fosterets liv altså højere end moderens, uanset hvad.

Mange kvinder risikerer derfor at blive straffet, når de ser sig nødsaget til at få foretaget illegale aborter. Det sker tit under rystende og farlige forhold, og på den måde er abortlovgivningerne med til at forværre de sociale forskelle i lande som Peru. De rigeste kvinder kan nemlig betale sig fra aborter på gode klinikker eller i udlandet.

De fattigste er til gengæld tvunget til at opsøge sidegadelæger, kvaksalvere eller alternative behandlere med varme omslag, massage, urter eller hekseri på repertoiret. Eller også må de forsøge selv med yderst tvivlsomme medikamenter.
Konsekvensen er ifølge FN, at op mod 5.000 kvinder om året i Latinamerika mister livet på grund af fejlslagne aborter.

Da Karina Lamaya fandt ud af, at hun var gravid, planlagde hun at ville have barnet. Hun fik foretaget en helt normal ultralydsscanning, men fik intet at vide om fosterets tilstand. En uge senere kom hun tilbage igen og fik en nedslående besked. Hun havde udsigt til at føde et barn, som kun ville overleve meget kort tid, sagde lægen.

Efter en tids granskning af sjælen valgte Karina at få foretaget en abort, som hun ifølge loven skulle have ret til. Selv om abort er forbudt ved lov i Peru, findes der undtagelser i helt specielle, medicinske tilfælde. Peru har bare aldrig fået lavet en glasklar lovgivning på området, og det betyder, at gravide, som måske har ret til abort, ofte overlades til en lokal embedsmands humør eller tolkning af loven, som kan variere voldsomt.

Sådan er der mange kvinder verden over som skal overstige store barrierer for at få den abort, de ifølge loven er berettigede til. I Karinas tilfælde betød det, at hun blev nægtet abort af det offentlige hospitals direktør, på trods af, at en læge fra samme hospital havde anbefalet netop en abort.

Da Karina ikke ønskede at foretage den illegale og med stor sikkerhed risikable abort, blev hun tvunget til at føre graviditeten til ende og brystføde sit nyfødte barn i fire dage, indtil det som forventet døde.

Karina kendte tilfældigvis en journalist på en tv-station, og hendes sag blev bragt frem i offentligheden. Efterfølgende blev hun kontaktet af et par menneskerettigheds-organisationer, som foreslog hende at køre en retssag mod den peruanske stat.

Hun indvilligede, og sagen blev bragt for FN's menneskerettighedskomité. To år senere faldt afgørelsen. Karina Lamaya vandt en historisk sejr, fordi et internationalt menneskerettighedsorgan for første gang gjorde en regering ansvarlig for ikke at have givet adgang til en retsmæssig abort.

Dommen betyder, at det ikke er nok, at retten til abort figurerer på papir. Staten skal også sikre, at retten bliver ført ud i livet. Det kan være med til at hjælpe mange andre kvinder i samme situation.

"Det var en stor tilfredsstillelse for mig, at vi vandt. Hvis man ikke har været igennem, hvad jeg har, er det svært at forstå, hvor svært og pinefuldt, det er. Før var jeg utrolig desillusioneret og deprimeret. Men nu får jeg respons fra mit eget samfund med opkald og støtte. Det gør mig stolt," siger Karina.

Men der er stadig meget at kæmpe for, mener de organisationer, som arbejder for bedre sundhedsrettigheder til kvinder, herunder retten til abort.
I alt for mange lande er abort stadig et kæmpe tabu, og stærke politiske og religiøse kræfter vil gøre alt for, at den forbliver forbudt under alle omstændigheder. Det kræver oplysning og en holdningsændring i befolkningen, hvis man skal have gennemført en fundamental forandring.

Karina Lamaya hedder ikke i virkeligheden Karina Lamaya, men hun vil gerne være anonym. I dag bor hun i Madrid, Spanien, og læser til ingeniør.

Abortlovgivning i Latinamerika
Lande med forbud mod abort under alle omstændigheder: Chile, El Salvador, Honduras, Surinam

Lande med forbud mod abort undtagen, når moderens liv er i fare:
Guatemala, Nicaragua, Paraguay, Venezuela, Brasilien, Mexico, Panama (i de tre sidstnævnte også tilladt i tilfælde af voldtægt. I Panama desuden, hvis fostret er misdannet).

Forbud mod abort undtagen, når moderens liv eller fysiske sundhed er i fare: Argentina , Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Peru, Uruguay (i Uruguay og Colombia desuden tilladt i forbindelse med voldtægt. I Argentina og Ecuador tilladt i tilfælde af voldtægt, når moderen vurderes at være mentalt inkompetent. I Bolivia tilladt i tilfælde af voldtægt eller incest).

Lande med tilladt abort på forlangende: Cuba, Fransk Guyana og Guyana (tilladt henholdsvis indtil graviditetens 12., 14. og 8. uge).

I Danmark og hovedparten af den vestlige verden: Abort tilladt frem til graviditetens 12. uge.

Liste over lande med komplet abortforbud: www.crlp.org/pub_fac
_abortion_laws.html

Kilde: Center for Reproduktive Rettigheder, New York, www.crlp.org


Machu Picchu
Den gamle inka-by er placeret på en høj bjergkam i 2.057 meters højde og var beboet indtil den spanske erobring i 1532.
Foto: Stig Matthiesen

Landefakta
Peru
Vidste du, at hovedstaden i Peru hedder Lima, at landets areal er på 1.285.216 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 26,8 millioner?