Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Sprækker i idyllen på den gamle danske slaveø

En formodet voldtægtssag med racistiske undertoner har rystet de ellers så rolige og paradisiske Amerikanske Jomfruøer, som indtil 1917 var en dansk koloni under navnet de Dansk Vestindiske Øer.

Af Viggo Lepoutre Ravn

Nogen kravlede over det høje, hvide plankeværk ved Jerry og Esther Fretts hus på St. John den aften i 2005. Med sjusket skrift hakkede de ord som "neger" og "hvis du sladrer, så dør du" ind i det hvidtede træ, og på familiens bil var der tegninger af en tændstikkvinde og en bøddel med en løkke.

En besked, der ikke er til at misforstå. Slet ikke, når man tænker på, at Jerry og Esther begge er sorte. De blev sure og noget skræmte. Men det skulle blive meget værre end "blot" tegninger.

Racistisk hærværk og trusler er ikke åbenlys hverdag på St. Thomas, St. Croix og St. John, de tre øer, som udgør US Virgin Islands, og som i århundreder var dansk slavekoloni indtil 1917, da Danmark solgte øerne til USA.

De sædvanligvis stille øer med de danske gadenavne, de fantastiske strande og det sløve tempo passer sig selv og lives for det meste kun op af de mange amerikanske og danske turister, som lægger vejen forbi. De amerikanske turister kommer typisk i få timer eller dage ad gangen, når de hopper i land fra enorme krydstogtsskibe.

De danske turister interesserer sig sædvanligvis meget for den danske fortid, som handler om sukkerproduktion og den medfølgende særdeles hårdhændede og barbariske behandling af slaver.

Danskerne dyrkede sukker på øerne fra slutningen af 1600-tallet. Det krævede arbejdskraft, men danskerne syntes ikke, de lokale indianere duede til den hårde del af arbejdet. Så man gjorde ligesom de andre kolonimagter i Caribien: importerede store, stærke slaver fra Afrika. Så mange afrikanere blev tvunget til øerne, at de sorte lige siden har været i overtal i befolkningen, men det hvide mindretal styrede og straffede enhver uro eller antydning af oprør hårdt med død eller lemlæstelse.

Dengang var der ikke noget, der hed menneskerettigheder. Slaveriets ophævelse kom først i 1848 efter to større slaveoprør, som imidlertid blev nedkæmpet, men i sig selv fortalte historien om de forfærdelige vilkår, slaverne levede under.

Det var i forbindelse med slaveriets ophør, at den berømte generalguvernør, Peter von Scholten, sagde de berømte ord "Now you are free, you are hereby emancipated" ("Nu er I frie, I er hermed frigivet").

Siden gled Dansk Vestindien over i glemslen. Sankt Thomas mistede sin sidste betydning som handelsknudepunkt i Caribien, europæiske sukkerroer og billigt sukker fra bl.a. Cuba udkonkurrerede rørsukkeret fra de danske øer, og i begyndelsen af 1900-tallet var det åbenlyst, at Danmarks tid i Caribien var ved at rinde ud.

I 1917 - efter en folkeafstemning i Danmark - blev øerne solgt til USA for den på daværende tidspunkt ganske høje pris: 25 millioner gulddollar.

Og dermed sluttede et vigtigt kapitel i Danmarks kolonihistorie. Kolonitiden og slaveriet efterlod dog øerne med store sociale problemer, og gennem lang tid var plagede befolkningen plaget af fattigdom. Først med turismens indtog er økonomien blevet bedre.
Men som sagen med Esther Frett viser, findes der stadig sociale spændinger.

Hvor alvorlig det generelt står til i dag, er næsten umuligt at svare på. I sagen med Frett handlede truslerne mod hende om, at hun som en af meget få sorte på St. John ejer en forretning i hovedbyens centrum, hvor langt de fleste butiksindehavere er hvide. Ifølge Esther Frett blev hun gennem flere år chikaneret. Skrald foran butikkens trappeopgang, el-nedbrud kun hos hende og sedler med tekster som "skrub af, sorte sæk," var en del af de chikanerier, hun måtte lægge ryg til. I visse tilfælde kom det til direkte voldshandlinger mod hende.

Det blev anmeldt, og manden bag overfaldet - en hvid mand - blev anholdt og siden løsladt.
På plankeværket nær Fretts bil blev også ordene "51 pct. hvide og 49 pct. sorte" fundet indgraveret. Det skulle formodentlig beskrive raceforholdet på St. John og dermed hævde, at de hvide er i overtal, men ifølge den seneste optælling er det slet ikke korrekt. Optællingen viste, at 57 pct. af befolkningen er sorte, 38 pct. hvide og resten blandet.

Sagen blev taget så seriøst, at FBI, det amerikanske forbundspoliti, blev tilkaldt, fordi hærværket passede ind i det mønster, man typisk ser ved racediskriminerende kriminalitet. Og sagen eskalerede.

Nogle måneder senere anmeldte Esther Frett kidnapning og voldtægt forøvet af fire hvide mænd. Anmeldelsen blev det store samtaleemne på alle Jomfruøerne. Men FBI's undersøgelse førte ikke til noget konkret i første omgang, og det fik en række vigtige personligheder på alle tre øer op af stolen.

Kort tid efter grundlagde den kendte, sorte radiovært, Mario Moorhead, en organisation ved navn "Vi - folket for retfærdighed," som arrangerede en demonstration imod den øgede tendens til racisme. Indbyggere fra St. Croix, St. Thomas og St. John deltog i marchen, som foregik fredeligt til tonerne af den traditionelle, amerikanske slagsang for opnåelse af civile rettigheder, "We shall overcome" og til råb i kor: "Retfærdighed nu."

Der blev også protesteret mod økonomisk ulighed og Jomfruøernes forhold til USA, som i de protesterendes øjne minder om en moderne form for kolonisering. Demonstrationen blev direkte sat i forbindelse med en historisk begivenhed på St. John i 1878, da kontraktligt bundet tjenestepersonale gjorde voldeligt oprør i protest mod lave lønninger og forbud mod at rejse frit mellem herregårdene.

Måske er der noget om det med den moderne kolonisering. Velhavende amerikanske familier så som Rockefeller-familien, der er én af USA's rigeste, flokkes om øerne for at nyde roen på de eneste amerikanskejede caribiske øer. I 1956 opkøbte Rockefeller to tredjedele af St. John og donerede området til nationalparkernes organisation. Inden for dette areal er det forbudt at bygge eller udvikle, og det er med til at forhindre økonomisk udvikling på øen, mener nogen.

Ved demonstrationen blev der holdt taler. Radioværten Mario Moorhead sagde blandt andet: "Vi på Jomfruøerne skal ikke tillade, at vores liv bliver styret, korrumperet eller overtaget af andre. Hvis vi skal opnå fællesskab her på øerne, bliver man nødt til at erkende, at befolkningen er af afrikansk afstamning. Vi vil ikke skubbes tilbage i trældom. Vi vil styre tingene."

Esther Frett talte også kort den dag. Hun opfordrede andre farvede kvinder til at kæmpe for at blive hørt og imod racismen og sagde: 
"Det der skete for mig, må ikke ske for nogen anden kvinde."

Den dag i dag er FBI stadig ikke - i hvert fald ikke offentligt - kommet frem til en afgørelse, anklage eller stævning i sagen om Esther Frett.


Salt River Bay på St. Croix
Hvis man kigger godt efter på skiltet ved indkørslen til Salt River Marina, kan man se, at der står "Columbus Cove Restaurant". Salt River Bay var nemlig det sted, hvor Columbus havde et sammenstød med carib indianerne på sin anden rejse i 1493.
Foto: Janne Liburd, Syddansk Universitet

Landefakta
De Vestindiske Øer
Vidste du, at øerne siden 1917 har været amerikansk besiddelse, det samlede areal er på 346 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 108.605?