Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Den Lange Hvide Skys Land

Selv om man næsten ikke kan komme længere væk fra Danmark end New Zealand, er der en del ligheder mellem de to lande. New Zealand er også et landbrugsland og har en stærk filmindustri. Når det gælder ligestilling, er new zealænderne dog foran på en række områder.

Af Lasse Nørgaard

Landets premierminister er en kvinde, Helen Clark hedder hun. Statsoverhovedet er også en kvinde, nemlig dronning Elizabeth, for New Zealand er stadig medlem af det britiske statssamfund, Commonwealth. Dronningens repræsentant i landet, der har den fine titel af Generalguvernør, var også en kvinde indtil august 2006, da posten blev overtaget af en mand.

New Zealand var det første land i verden, hvor kvinder opnåede stemmeret. Det skete i 1893, mere end 20 år tidligere end i Danmark. Det er også det første land i verden, hvor en kvinde, der tidligere havde været en mand, er blevet valgt til borgmester og senere til parlamentet.

Georgina Beyer gennemgik en kønsskifteoperation i 1984 og gik nogle år senere ind i politik. I 1995 valgte borgerne i byen Carterton hende til borgmester, og i 1999 blev hun valgt til parlamentet for Labour-partiet.

For et par år siden stemte Georgina Beyer for, at prostitution skulle gøres lovligt i New Zealand. Som ung - og som mand - havde hun selv arbejdet fem år som prostitueret. Og som politiker mente hun, at en lov, der er med til at legalisere og dermed beskytte prostituerede, kunne have givet hende mere mod og flere rettigheder, og måske betydet, at hun selv ville være kommet ud af prostitutionen tidligere.

Den yngste kvinde, der nogensinde er blevet nomineret til en Oscar for "bedste kvindelige hovedrolle", kommer også fra New Zealand. I 2003 sad 13-årige Keisha Castle-Hughes blandt store stjerner som Johnny Depp og Julia Roberts i Hollywood, mens de gyldne statuetter blev delt ud. Keisha vandt ikke en Oscar, men den unge skuespiller fik en oplevelse for livet og blev senere tilbudt en rolle i "Star Wars".

Keisha var blevet nomineret for sin rolle i "Whale Rider" ("Hvalrytteren"), en film om maori-pigen Pai, hvis mor dør under fødslen ligesom Pais tvillingebror. Broderen skulle have været den naturlige arving til posten som høvding efter børnenes farfar. Pais far forlader landet, og hendes onkel vil ikke være høvding.

Farfaren elsker Pai, men kan ikke acceptere en pige eller kvinde som høvding. Han gør, hvad han kan, for at finde en leder blandt det lille samfunds drenge, men uden held. Han må til sidst erkende, at det er Pai, der har de nødvendige naturlige og overnaturlige evner, og at hun er den fødte leder.

Filmen kan virke som et opgør med traditioner. En film om hvordan selv maorierne må tilpasse sig de nye tider og se ligestillingen i øjnene. Det er også rigtigt, men faktisk mener mange historikere, at maorierne levede i en kultur med ligestilling på mange områder, før europæerne kom til New Zealand.

Maori-sprog er kønsneutralt, og mange navne er både drenge- og pigenavne. Ældre maori-kvinder har beskrevet, hvordan de voksede op i samfund, hvor mænd og kvinder var ligestillet, hvor kvinderne bevarede deres egne navne efter brylluppet, og hvor enhver graviditet blev budt velkommen som en velsignelse, også selv om kvinden ikke var gift.

Med europæerne kom kristendommen og ideen om en kernefamilie, med en mand som familiens overhoved, og med kvinder og børn, der tilhører ham. Deres moral dikterede også, at kvinder kun må have sex med en (ægte)mand, og at en kvinde, der bliver gravid uden at være gift, har syndet.

Maorierne blev tvunget til at følge de europæiske og kristne normer, og deres egne traditioner og skikke ændrede sig.
Det kom også til at påvirke børnene. For maorierne er opdragelsen af børn et fælles ansvar for hele gruppen, der kaldes whanau, men hos europæerne skulle børn opdrages af en far og en mor. Det betød, at maori-børn kunne blive fjernet fra gruppen, hvis deres forældre døde eller ikke kunne tage sig af dem, for så at blive bortadopteret til europæiske forældre.

Det modsatte var ikke muligt. Men når en hvid kvinde fødte uden for ægteskab, kunne det alligevel ske, at hun overlod barnet til en maori-kvinde, f.eks. en der arbejdede som barne- og stuepige. Mens de uheldige europæiske kvinder blev fordømt af deres egen gruppe, havde maorierne en anden samfundsstruktur, hvor man i fællesskab tog sig af børn, og barnet derfor var sikret større tryghed. Denne "adoptions-ordning" var ikke lovlig. Først i 1955 blev der indført en adoptionslov, der gælder for alle.

Maorierne kom til New Zealand før europæerne. De kaldte - og kalder stadig - landet for Aotearoa, der betyder "Den lange hvide skys land". Sikkert en henvisning til de lange skyer, som de kunne se, inden de kunne se land, når de kom sejlende fra de polynesiske øer.

Som andre oprindelige indbyggere og minoriteter rundt om i verden har maorierne også lidt under europæernes ankomst og kolonisering. Men samtidig er det et af de folkeslag, der bedst har formået at bevare eller genvinde sin egen kultur, og fra begyndelsen har der også været en del blandede ægteskaber.

Maorierne har fået en vis økonomisk kompensation for den jord, europæerne tog fra dem, og i dag lever maori-kulturen som en del af det moderne New Zealand. Sproget er sammen med engelsk et officielt sprog, der findes maori-skoler, og i 2004 gik en maori-sproget tv-kanal i æteren.

Maoriernes traditionelle hilsen med at gnide næserne mod hinanden har måske ikke vundet indpas overalt i landet, men det har andre elementer af deres kultur - ikke mindst deres dans, hakaen. Besøgende lige fra Prins Charles til maskuline rugbyhold bliver budt velkommen af den imponerende haka-dans, hvor danserne slår sig på lårene, rækker tunge med opspilede øjne og bevæger fødderne som sumo-brydere.

Den storslåede og varierede natur - der er fri for farlige og giftige dyr - tiltrækker vandrere, elastikspringere, cyklister, bjergbestigere og sejlere i stor stil, mens andre kommer specielt for at se de særprægede landskaber, der dannede baggrund for optagelserne til trilogien "Ringenes Herre". New Zealand har formået at bruge filmen til at tiltrække især asiatiske turister, der kommer for at se landet, hvor Frodo, Gandalf og hobitterne boede.

"Ringenes Herre" blev optaget over 100 forskellige steder i landet. Det tog i alt otte år at lave de tre film, og mange tusinde new zealændere var involveret på den ene eller anden måde.
Mens "Ringenes Herre" er den hidtil største filmsucces, er der også kommet andre store film ud af New Zealand, som "Whale Rider" og "King Kong", der har gjort New Zealand kendt som et lille, men interessant filmland ligesom Danmark.

Også ligesom Danmark er New Zealand et landbrugsland. Statsstøtten til bønderne blev ophævet for 20 år siden, men landbruget klarer sig godt. Alene eksporten af mælkeprodukter fra New Zealand tegner sig for næsten en fjerdedel af al eksportindtægt. Kød og uld spiller stadig en stor rolle, men i de senere år er new zealandske bønder begyndt også at tjene penge på vin, druer, oliven, avocado, kiwi og andre produkter.

Når man køber en kiwi i danske supermarkeder, er der således stor sandsynlighed for, at den kommer fra New Zealand. Frugten har fået sit navn efter landets nationalfugl, der også er lille og rund, brun og lodden. Kiwifuglen lever kun på New Zealand, og det er også fra den, landets indbyggere har fået deres øgenavn: kiwier.

Landefakta
New Zealand
Vidste du, at hovedstaden i New Zealand hedder Wellington, at landets areal er på 270.534 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på bare 4 millioner?