Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

En ukendt del af Danmark

På Færøerne gider folk næsten ikke høre mere om det, men de årlige grindedrab er ikke desto mindre den begivenhed, øerne er blevet mest kendt for i international sammenhæng.

Af Lasse Nørgaard

Færingerne er blevet anklaget for blodrus og dyremishandling, men de har været gode til at både at forklare og forsvare sig. Grindedrabene er en del af en gammel tradition, og i mange år har drabene været kontrolleret i antal.

I dag er historien om grindedrabene ikke så stor som for blot nogle år siden. Men vist ser det brutalt ud, når hundredvis af hvaler bliver gennet ind i en bugt og hevet op på stranden, før de bliver dræbt. Blodet flyder og farver vandet rødt, og folk fra hele bygden deltager enten aktivt eller som tilskuere, når hvalerne bliver slagtet. Hvalkødet bliver fordelt mellem alle bygdens indbyggere - der er ikke tale om kommerciel hvalfangst.

Traditionen med at fange hvaler er mange hundrede år gammel, men Færøerne har lyttet til kritikken og indført en række strenge regler for, hvordan både fangsten og drabene skal foregå, så hvalerne lider mindst muligt. F.eks. er det ikke længere tilladt at bruge spyd og harpuner.

Men som formanden for Den Nordiske Forening på Færøerne, Birgir Kruse, engang sagde, så bløder dyr altså, når de bliver dræbt og slagtet, hvaler såvel som grise.
"Og tænk, hvordan det ville se ud, hvis man slagtede grise i et stort gennemsigtigt badekar fyldt med vand?" tilføjede han.

Måske er det sagens kerne. Måske er beboerne på de forblæste øer oppe i Nordatlanten tættere på og mere i pagt med naturen - og derfor svære at forstå, hvis man selv er vant til at se grise som dybfrosne koteletter skåret i skiver og fisk som flotte fileter i supermarkedernes kølediske?

Måske er de knap 50.000 færinge også tættere på hinanden med en stærkere tro på fællesskabet - i hvert fald når de bliver kritiseret udefra. På øerne hører man dog også meget om både nepotisme og en stærk lokal-patriotisme, der kan stå i vejen for udvikling og sund konkurrence.

Det er selvfølgelig generaliseringer, men sådan er det ofte, når man taler om færingerne. Mens færingerne har et stort kendskab til Danmark og danskerne og konstant diskuterer rigsfællesskabet, så er det de færreste danskere, der nogensinde forholder sig til Færøerne og færingerne. Og vi ville kende endnu mindre til vore landsmænd, hvis ikke dronningen og hendes familie flittigt besøgte øerne.

En undtagelse fra ligegyldigheden og uvidenheden var først i 1990'erne, da den færøske økonomi sejlede, og øerne var tæt på at gå fallit. Mens man i Danmark talte om "fattigfirserne" (og det var ment både økonomisk, kulturelt og mentalt), så hamrede Færøerne i samme årti derudaf med store anlægsarbejder, bygning af fabrikker og udvidelse af den fiskeflåde, der er så altafgørende for den færøske indtjening.

Ofte skete det for lånte penge. 1993 fik en kombination af overbelåning, nedsatte fiskekvoter og konkurrence fra østeuropæiske lande på fiskepriser boblen til at briste, og pludselig havde Færøerne en gæld på otte milliarder kroner - eller 175.000 kroner per indbygger.

Danmark måtte træde hjælpende til, og det fik mange danskere til at sige, at man måske burde støtte færingernes krav om total selvstændighed.

Sandt er det, at Danmark og Færøerne ofte har haft et ambivalent forhold til hinanden. Danmark er nervøs for at blande sig for meget, at ligne nye koloniherrer, og på Færøerne møder man både ønsker om total uafhængighed og stolthed over at tilhøre rigsfællesskabet med Danmark og Grønland. Ligesom Grønland er Færøerne ikke med i EU og øerne står også uden for Schengen-samarbejdet. Hvis danskerne en dag siger ja til euroen, så bliver Grønland og Færøerne måske de eneste steder, hvor man fortsat bruger danske kroner og ører.

Den økonomiske krise i 1990'erne betød, at næsten 10 procent af landets befolkning udvandrede. Mange tog til Danmark for at finde arbejde. Men efter et par år var krisen ovre og økonomien på vej frem, blandt andet med nye satsninger inden for IT og andre erhverv, der kan mindske afhængigheden af fiskeriet.
I dag er mange vendt hjem til Færøerne og arbejdsløsheden er nede på omkring to procent, en af de laveste i Europa.


Udsigt
Tåge over de små atlanterhavsøer.
Foto: Morten Fauerby

Landefakta
Færøerne
Vidste du, at hovedstaden på Færøerne hedder Tórshavn, at øernes samlede areal er på 1.399 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er ca. på 47.246?