Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Et mini-Europa midt ude i Atlanten

Man kan se på Azorerne fra to vinkler: Som ni ret ukendte og ubetydelige øer, der ligger isolerede langt ude i Atlanten. Eller som et centrum for forbindelsen mellem Europa og Amerika, både historisk og kulturelt.

Af Lasse Nørgaard

I de første årtier af 1600-tallet var Azorerne faktisk verdens centrum. Dengang gik meridianen - den linje, som breddegraden måles fra - lige gennem øerne. Man mente nemlig, at en kompasnål derfra pegede stik mod nord.

Meridianen hjalp ikke blot datidens søfarere: Den fungerede også som skillelinje for de to store kolonimagter Spanien og Portugal. Alt hvad der lå vest for denne grænse, kunne Spanien tage (først og fremmest Sydamerika), og alt, hvad der lå øst for meridianen, var portugisernes legeplads (dvs. dele af Afrika og Asien).

I 2003 var Azorerne igen verdens centrum i nogle få dage. Her blev beslutningen om at gå i krig mod Irak taget, da den amerikanske præsident mødtes med premierministrene fra Storbritannien, Spanien og Portugal. Det var ikke lykkedes landene at få FN's Sikkerhedsråd til at støtte krigen på baggrund af mistanker om masseødelæggelsesvåben i Irak, så i stedet dannede de den såkaldte "koalition af villige" lande, som Danmark også tilsluttede sig.

Azorerne var et naturligt mødepunkt for landene, da øerne ligger næsten halvvejs mellem Europa og USA. Samtidig ville det være et svært sted for terrorister at nå, og USA har haft en militærbase på øerne lige siden 2. Verdenskrig, hvor Azorerne havde strategisk betydning som kommunikationscenter mellem Europa og USA med baser for de allieredes skibe og fly.

Azorerne består af ni vulkanske øer med høje toppe, og på en af dem ligger Portugals højeste punkt. Øerne er nemlig en selvstyrende del af Portugal, ligesom f.eks. Færøerne og Grønland er det i forhold til Danmark. Men folk, der kender til begge lande, siger, at portugisernes forhold til Azorerne mere minder om flertallet af danskernes forhold til Bornholm: ofte glemt og sjældent besøgt, men med et sprogligt og kulturelt fællesskab, når man bliver mindet om det.
Ikke mindst under EM og VM i fodbold gør portugisisk TV meget ud af at vise, at folk på Azorerne jubler eller græder sammen med resten af nationen, når landsholdet vinder eller taber.

Takket være lavaen fra vulkanerne er landbrugsjorden meget frugtbar, og øernes beliggenhed ved Golfstrømmen giver et så mildt og varmt klima, at man kan høste tre gange om året. Alligevel kan det være svært at finde arbejde på øerne. Derfor bor der næsten dobbelt så mange azorere i udlandet, som der bor på Azorerne. Mange er naturligvis taget til Portugal, men der bor også tusinder i USA, især i området New England.

Gennem 300 år tog kaptajner fra New England til Azorerne for at hyre mandskab til deres fiskerbåde. De fangede hvaler - dengang for oliens skyld - og mange søfolk fra Azorerne bosatte sig senere i New England, hvor de som andre immigranter tog en del af deres kultur med sig. I dag fejrer man derfor stadig festivaler, spiser madretter og bruger ord i New England, der har deres oprindelse i Portugal og på Azorerne.

Inden for de seneste år er flere hundrede immigranter, der har været involveret i narkotika-handel og anden kriminalitet, blevet sendt tilbage til Azorerne. Mange har haft svært ved at tilpasse sig hjemme igen, og en del af dem er blevet alkoholikere. Sammenlignet med resten af Portugal har Azorerne et ret højt alkoholforbrug og dermed en del af de sociale problemer, der typisk følger med, ikke mindst hustruvold og børnemishandling.

Men ellers bliver folk på Azorerne betragtet som venlige mennesker, der giver sig god tid - på vejene kan man f.eks. stadig møde æsler, der bliver brugt som transportmiddel. Trods øernes særprægede og smukke natur kommer her ikke så mange turister. Man har ikke satset på masseturisme, men på såkaldt økoturisme, hvor fokus er på naturoplevelser og sport, fra golf over mountainbiking til dykning. 

Hver af de ni øer har sin egen flora og fauna med mange importerede dyr og planter, der trives fint. Derfor kan man finde både japanske cedertræer og danske malkekøer - og de eneste te-plantager på europæisk jord.

Den sammensatte natur og historie gør også, at øerne i dag godt kan se ud som et Europa i ministørrelse: Her er både grønne og bløde bakker, der minder om Irland, bjerge og dale, der minder om Frankrig eller Schweiz, gejsere og vulkankratere, der minder om Island, og huse af vulkansk sten bygget i barok eller klassisk stil som i Nordportugal.

Hvalfangst var før i tiden en stor industri i området, men da det blev forbudt i 1979, blev havområdet omkring Azorerne samtidig gjort til naturreservat. I dag er en af de store turistattraktioner derfor at sejle ud for at se på hvaler. Af hensyn til dyrene og miljøet er der strenge regler for, hvilke slags både der må bruges, hvor hurtigt de må sejle, og hvor tæt på hvalerne de må komme.
Alligevel er turisterne næsten 100 procent sikre på faktisk at se hvaler på turen. Guiderne om bord er ofte selv tidligere hvalfangere, og inde på land går andre gamle hvalfangere oppe på bjergsiderne, hvor fra de kan få øje på hvalerne og via radio dirigere bådene i den rigtige retning.

I gamle dage stoppede skibe på vej over Atlanten altid på Azorerne. Det gjaldt blandt andet slaveskibe, der fik forsyninger af appelsiner med om bord for at forhindre skørbug undervejs. I dag kan man rejse med fly på få timer mellem kontinenterne, men for lystbådssejlere er Azorerne fortsat et fikspunkt, når de krydser Atlanten fra USA til Europa.
Så selv om Azorerne måske har mistet noget af sin tidligere betydning, er havnen i Horta stadig en af de mest kosmopolitiske, hvor sejlere fra mange af verdens lande mødes og lærer hinanden at kende.


Sao Miguel
Kystlinie på Azorerne
Foto: Ole Lind

Landefakta
Azorerne
Vidste du, at regionshovedstaden på øgruppen Azorerne hedder Pinte Dalgada, at øernes samlede arel er på 2344 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 241.800?