Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

200.000 arter planter og dyr - og en meget spændende mælkemand

Det var ikke helt tilfældigt, at fire forskruede dyr fra New York endte på Madagaskar i filmen af samme navn.

Af Lasse Nørgaard

Hvad har en sulten løve, en hypokondrisk giraf, en forfængelig flodhest og en zebra med frihedstrang til fælles med verdens fjerdestørste ø? Jo, det var her den besynderlige kvartet af dyr fra New Yorks Zoologiske Have strandede i tegnefilmen "Madagaskar" fra 2005.

De fire newyorkere var egentlig på vej til Kenya, da de blev kidnappet af piratpingviner og sat af på Madagaskar. Det var nu også et meget fornuftigt sted at ende, for øen har noget af verdens mest unikke plante- og dyreliv. Desuden er den et tilpas vildt og ukendt sted til at kunne bære en film om kultursammenstød.

Madagaskar er over 13 gange så stort som Danmark i areal, og øen har over 200.000 plante- og dyrearter. Mange af dem findes ikke andre steder i verden, og derfor kalder nogle videnskabsfolk Madagaskar for "det 8. kontinent".

Tæt regnskov, besynderlige klippeformationer, farverige tropiske fugle, koralrev og bugter, hvor både hvaler, delfiner og skildpadder trives - Madagaskar har det hele.

Helt specielle er de smukke lemurer, som videnskabsfolk for nylig fandt to nye arter af, så nu er der 49 forskellige. Lemurer bliver på dansk også kaldt "halvaber" - et lidt misvisende udtryk, for lemurer er som art endnu ældre end aberne, og ligesom aberne og menneskene tilhører de primaterne.

Men som så mange andre steder i verden er naturen truet af mennesket. I mange århundreder har bønder dyrket en form for svedjebrug, "tavy", hvor en del af skoven ryddes til at dyrke ris. Bagefter bliver marken ladt i fred i mindst 20 år, så den kan blive til skov igen.

Det har fungeret godt, men med en voksende befolkning er det ikke længere muligt at vente 20 år, og mange skovområder er nu forsvundet pga. overdreven udnyttelse af jorden. Nogle mener, at helt op til 80-90 procent af Madagaskars oprindelige skov er væk.

Det betyder naturligvis, at der er mindre plads til det unikke dyre- og planteliv, men også at bønderne har vanskeligt ved at få andre produkter fra skoven: planter til medicin, træ til brænde, tømmer til boliger og dyr til føde.

Den gode nyhed er, at man i Madagaskar er opmærksomme på problemerne og forsøger at gøre noget ved dem. Man ved godt, at den unikke natur skal bevares, både af hensyn til landets egne beboere, men også fordi den er en af landets største turistattraktioner.

Store arealer er derfor blevet fredet, og befolkningen i de fredede områder bliver inddraget i at passe på områderne og får samtidig alternative indtægtskilder, f.eks. en del af de penge, turisterne lægger på øen.

Samtidig er det selvfølgelig ikke uden problemer at fortælle bønderne, at de skal ændre på deres dyrkningsmetoder og livsstil, især ikke i et land, hvor 80 procent lever af landbrug og ofte ikke har andre muligheder.

En del bønder har derfor også protesteret mod præsidentens nye plan om at øge det fredede areal fra 1,7 millioner hektar land til 6 millioner hektar inden år 2008. Og i nogle områder siger bønderne, at de ikke er blevet inddraget i planlægningen og heller ikke nyder godt af turistindtægterne.

Men fra andre sider har præsident Marc Ravalomananas planer mødt stor anerkendelse. Miljøfolk sammenligner ham med den amerikanske præsident Theodore Roosevelt, der for 100 år siden etablerede fuglereservater, naturparker og fredede skove i USA, da han indså, at naturen og miljøet var truet.

Og internationale donorer roser også præsidenten for hans fremsyn, ikke blot når det handler om natur, men også når det gælder landets økonomi og at bekæmpe korruption og fattigdom.

Præsidenten er i det hele taget en usædvanlig mand. Han kommer selv fra en fattig familie, og som ung begyndte han at sælge yoghurt og andre hjemmelavede mælkevarer fra sin cykel. Han havde succes og investerede hele tiden sin indtægt i firmaet, og i løbet af nogle år fik han opbygget landets største Madagaskar-ejede virksomhed, der sælger mælkeprodukter.
Han bliver derfor også kaldt "Yoghurtkongen" eller "Mælkemanden".

I 1999 blev Marc Ravalomanana borgmester i hovedstaden Antananarivo, og i 2001 blev han præsident, efter et valg, den tidligere præsident nægtede at acceptere. Madagaskar var derfor i en alvorlig politisk krise i seks måneder, indtil den tidligere præsident og flere andre politikere gik i eksil i Frankrig.

Kort efter begyndte den nye præsident at ændre Madagaskar. Han har skabt en regering af dygtige ministre, og i hver provins er det blevet indsat en "bestyrer", der får karakterer efter to år. "A" betyder lønforhøjelse, "C" betyder fyring.

Der er blevet anlagt over 6.000 kilometer nye veje og bygget mange nye skoler og klinikker. Før gik kun ca. 65 procent af børnene i skole, nu er tallet 90 procent. Det skyldes blandt andet, at skolegang nu er gratis, og at fattige børn modtager en pakke med blyanter og notesbøger.

Sidste år voksede Madagaskars økonomi med 5,3 procent. Der er lang vej ud af fattigdommen, men præsidenten siger selv, at der ikke er nogen grund til, at Madagaskar ikke skulle kunne blive et rigt land - man har alle resurserne til det.

Flere store mineselskaber er på vej. Normalt bliver minedrift anset som en af naturens værste fjender, men i Madagaskar forsøger man at finde en løsning, hvor minedriften gør mindst mulig skade, og hvor mineselskaberne forpligtiger sig til at bruge en del af profitten på naturbevarelse.

Præsidenten har også sine kritikere, der mener, at han kører landet som en forretning - og som sin egen forretning. Men måske kan Marc Ravalomanana alligevel gå hen og blive et forbillede, nemlig som en afrikansk leder, der faktisk formår at gøre levevilkårene bedre for den fattige befolkning. Og som samtidig bevarer Madagaskars unikke natur.  


Opvask
Børnene er sendt ned til vandet for at vaske op. De fleste børn på Madagaskar går dog i skole: 90 procent, mod kun ca. 65 procent for nogle år siden. Det skyldes blandt andet, at skolegang nu er gratis, og at fattige børn modtager en pakke med blyanter og notesbøger.
Foto: Carsten Ingemann


Transport ad kanalen
Laguner og en mange hundrede kilometer lang kanal beskytter en stor del af Madagaskars østkyst. Megen transport foregår her. Transport af støbesand foregår på kanalen i udhulede træstammer.
Foto: Carsten Ingemann

Landefakta
Madagaskar
Vidste du, at hovedstaden på Madagaskar hedder Antananarivo, at landets areal er på 587.040 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 18,4 millioner?