Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Europæiske statsborgere syd for Ækvator

Réunion er det sydligste sted i verden, hvor man bruger euro som valuta. Øen langt ude i Det Indiske Ocean er en del af Frankrig, og det vil beboerne gerne fortsætte med at være, men de har travlt med at fortælle, at de ikke er som franskmændene.

Af Lasse Nørgaard

Som om det ikke var nok. Den franske ø Réunion, der er lidt mindre end Fyn, slås i forvejen med årlige cykloner og tropiske regnskyl - Réunion har verdensrekorden i nedbør målt over 24 timer. Derudover må øboerne døje med tilbagevendende seriøse vulkanudbrud, blandt andet fra vulkanen Piton de la Forunaise, der har været i udbrud 140 gange siden 1640. Senest skete det 2. juledag 2005, da rød lava løb ned ad vulkansiden og dækkede landevejen i flere dage.

Oven i alt det andet er så kommet en epidemi af chikungunya, der i løbet af 2005 og 2006 har ramt 255.000 indbyggere, en tredjedel af øens beboere.

Sygdommen, der spredes via myg, fører til væsketab, store smerter og høj feber, og nogle dør af den - på Réunion er foreløbig over 200 mennesker døde under epidemien.
Der findes ingen medicin eller behandling mod chikungunya, som også har spredt sig til Madagaskar og til Frankrig, men i sommeren 2006 så det ud til, at sygdommen var kommet under kontrol. Det skete efter en større indsats, der blandt andet indebar, at 500 franske soldater sprøjtede øen hver nat med myggegift for at udrydde de smittebærende myg.

Men naturens kræfter er ikke kun en plage på Réunion. Øen, der ligger ca. 700 kilometer øst for Madagaskar, bliver også tit beskrevet som et paradis eller som "perle-øen" pga. dens frodige og flotte natur, der tiltrækker en del velhavende turister.

Øen har kun været beboet siden midten af 1600-tallet, da Frankrig annekterede den pga. dens gode beliggenhed for handel med Indien. De anlagde også en koloni med plantager, som de skaffede arbejdskraft til med slaver fra det sydlige Afrika. Efter slaveriets ophævelse i 1848 kom arbejdskraft til øen fra Indien, Indokina og Østafrika.

I dag er hovedbyen St. Denis fuld af liv, der afspejler øens blandede befolkning af franskmænd, efterkommere af de første hvide kolonisatorer, samt malayer, kinesere, afrikanere, indere og tamiler - og alle former for blandingsracer, de såkaldte kreoler, der udgør næsten halvdelen af befolkningen.

Byen bliver kaldt "Det Indiske Oceans Paris" - og den er også lige så dyr som Paris, for mange varer bliver importeret, og mange tjener gode penge. En embedsmand i Réunion tjener i gennemsnit 40 procent mere end sin franske kollega i Europa, mens en arbejdsmand i gennemsnit tjener 10 procent mindre.

Det er især efterkommerne af de afrikanske slaver og indvandrere, der har de dårligst betalte job, og det har tidligere givet anledning til sociale uroligheder, senest optøjer i 1991.
Nu siger nogle økonomer, at forskellene i indkomst og levestandard er blevet mindsket.

Alle indbyggerne er i øvrigt franskmænd, med fransk pas og i realiteten beboere i et fransk amt. Præsidenten og premierministeren er de samme som i Frankrig, ligesom valutaen, så i Réunion bruger man euro.

Det er sjældent, at folk taler om løsrivelse eller selvstændighed, for de fleste indbyggere er godt tilfredse med at være en del af Frankrig, der er Réunions største handelspartner og donor.

Men franske embedsmænd og handelsfolk i Réunion opholder sig som regel kun tre-fire år på øen, og de bliver betragtet som "fremmede", også blandt den fjerdedel af øens befolkning, der er efterkommere af europæere. Og selv den gruppe har været delt i sociale klasser, først og fremmest dem, der blev sukkerplantage-ejere og dem, der kom for sent til at få land, og derfor flyttede højere op i landet, hvor de blev kendt som "petit blancs" - "små hvide" eller fattige hvide.

Trods de sociale spændinger bliver Réunion nogle gange fremhævet som et godt eksempel på et multi-etnisk og et multikulturelt samfund. Her er alle religioner tilladt, og kristne, hinduer, muslimer og buddhister lever i fred med hinanden. De fleste religioner har sågar elementer fra de andre religioner i sig, og for en kristen inder er der ingen problem i samtidig at eje statuer af hinduguder for at beskytte sig mod uheld og negative kræfter fra både den fysiske og den usynlige verden.

Flertallet er katolikker, hvilket blandt andet skyldes, at tamilske slaver og andre blev tvunget til at acceptere kristendommen, gå i fransk tøj og give deres børn kristne navne.

Den blandede befolkning betyder også, at Réunion har en rigt og særpræget kulturliv, og et køkken med elementer af både fransk, indisk og afrikansk madtradition. Foruden de franske helligdage fejrer man også kinesisk og tamilsk nytår, og inderne praktiserer stadig både at gå på glødende sten og cavadee, hvor nåle bliver stukket gennem kinder og andre bløde punkter for at gøre bod for synder og vise sin opofrelse.

Indtil Suezkanalen åbnede, var Réunion et fast stop på ruten for skibe, der sejlede rundt om Kap det Gode Håb på vej til eller fra Asien. I dag er der stadig mange eksempler på øens rige historie, både i bygninger og i sagn.

Et sagn handler om piraten Olivier Levasseur, der også blev kaldt "Musvågen". Han var den sidste pirat, der blev fanget og hængt i 1730, og i dag er hans gravsted en turistattraktion. Han nåede at røve store rigdomme, og i dag er der fortsat folk, som leder efter hans forsvundne skatte, ikke bare i Réunion men også på Mauritius og Seychellerne.

Et andet sagn handler om Madame Panon-Desbassyns. Hun var virkelig nok, en rig og magtfuld kvinde, der ejede store sukkerplantager og over 300 slaver, som hun styrede med hård hånd. Hun var åbenbart så barsk en strigle, at man siger, at man kan høre hendes råb og skrig, hver gang vulkanen går i udbrud.

Landefakta
Réunion
Vidste du, at hovedbyen på Réunion hedder Saint Denis, at øens areal er på 2510 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 635.000?