Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Konger, konflikter og dansk ældrepleje

Livet er vigtigt i Ghana, og det er døden også. En konge måtte vente fire år på sin begravelse, mens andre arrangerer og betaler for deres i god tid. Så er de sikre på at få en kiste, der er dem værdig. At få en værdig død er en anden snak. En ghaneser bosat i Jylland vil ændre det faktum.

Af Lasse Nørgaard


Kistefabrikken
I udkanten af Accra i Ghana ligger Paa Joe's kistefabrik. Her kan man få en kiste udformet som et fly, mobiltelefon, fisk, Mercedes, insekt, slange, chilifrugt og så videre.
Foto: Carsten Ingemann


»Du går rigtigt langt til den nærmeste brønd for at hente vand, og spandene er forbandet tunge, når du slæber dem retur. Og når du skal løfte de ældre, har du kun dine egne muskler til hjælp, for der er ingen hjælpemidler.«

Social- og sundhedsassistentelev Mette Dahl Jensen var sammen med sosu-elev Jeanette Gammelgaard i 2009 i praktik i en måned i det vestafrikanske land Ghana. Sammen skulle de lære ghanesiske frivillige, hvordan dansk hjemmepleje foregår.

Inspirationen til hjemmepleje efter den danske model kommer fra AALFs stifter, musikeren og SOSU-assistent Collins Woode, der bor i Danmark og med egne øjne har set, hvordan den danske ældrepleje fungerer.

»Sådan må vi også kunne gøre i Ghana,« tænkte han.

I praktik i Accra
I dag arbejder ni frivillige hos AALF. De går på hjemmebesøg hos de ældre i landsbyerne, der omkranser den ghanesiske hovedstad, Accra. De sørger for, at de ældre bliver vasket, får noget at spise, har selskab og kommer til lægen, hvis de er syge.

Det er SOSU-skolen i Silkeborg, der har indledt et samarbejde med Collin Woodes afrikanske hjælpeorganisation. De vil fra 2010 hvert år sende fire danske praktikanter fra skolen i omvendt praktik for at lære ghaneserne om dansk ældrepleje.

Ordet ældrepleje står hverken i det ghanesiske Social- eller Sundhedsministeriums manualer endnu, så der er lang vej til en værdig alderdom for flertallet af Ghanas befolkning.

Konger og konflikter
Kong Ya-Na Yakubu Andani den 2. var rig nok til at have kunnet få en værdig alderdom. Men det nåede han ikke, for han blev halshugget. Kongens mordere blev aldrig fundet, og det gjorde hans hoved heller ikke. Det tog fire år at få begravet liget, for der skulle først findes en ny konge.

Det lyder måske som en beretning fra de opdagelsesrejsende Stanley og Livingstones tid, men det var Ghana anno 2006. Et land, hvor ældgamle traditioner spiller en vigtig rolle i nutidens politik og kultur.

Kong Ya-Na Yakubu havde regeret over Dagomba-kongedømmet i 28 år, da han blev dræbt under stridigheder i 2002. Hvervet som konge over Dagomba-land i det nordlige Ghana går som regel på skift mellem to stammer, Andani og Abudu. Men når en konge bliver myrdet - og når den ene stamme mistænker den anden for at stå bag - så er det svært at blive enige om at holde sig til den traditionelle arvefølge.

Det tog derfor fire år og mange lange forhandlinger med mæglere at finde et kompromis, inden en ny konge blev fundet, og den gamle kunne blive begravet.

Konger og moderne retssytem
Dagomba-land er ikke det eneste kongedømme, der har problemer. De to øvrige kongedømmer i det nordlige Ghana har også været præget af store konflikter de seneste årtier. Konflikterne har flere årsager. I gamle dage blev mange samfund regeret af en konge eller høvding. Under kolonitiden opstod der byer og samfund, der ikke var en del af de traditionelle kongedømmer, og derfor indsatte de europæiske koloniherrer prinser herfra som høvdinge til at styre dem.

Men da Ghana vandt sin uafhængighed i 1957, var der mange, der ikke længere ville acceptere at blive regeret af europæiske prinser og andre udefra, og det har lige siden betydet, at der er sammenstød mellem nogle af de traditionelle samfund og nogle af de nyere.

Dengang var der også jord nok at dyrke, men nu er kampen om jorden hårdere. Og da det er høvdingen, der ejer og fordeler jorden og løser konflikter, er der kamp om at blive høvding.

Oven i dette kommer, at det nordlige Ghana er fattigt. De fleste lever af landbrug, men man kan kun dyrke og høste noget i regntiden, der varer fire-fem måneder. Resten af året er der ikke meget at give sig til. Mange unge flytter sydpå i disse måneder for at arbejde, mens andre har god tid til at blive utilfredse med livet og hinanden.

Det er i tørtiden, hvor temperaturen kan nå op på 45 grader, og hvor sandet fra Sahara fyger ind over landsbyerne, at de fleste konflikter opstår. I Dagomba-land fandt man et kompromis, så den nye konge styrer kongedømmet sammen med et råd bestående af tre medlemmer fra hver stamme. Det er noget nyt, og det moderne Ghana er også rykket ind i kongedømmerne på mange andre områder.

I gamle dage kunne kongen eller en ældre i familien afgøre tvister, men nu er der både en konge og et moderne retssystem, der baserer sig på de engelske traditioner. Samtidig er mange af konflikterne baseret på politisk tilhørsforhold: De stridende stammer tilhører enten det regerende parti eller det største oppositionsparti.

Udviklingsbistand og uafhængighed
Trods konflikterne bliver Ghana betragtet som et af de mest stabile lande i regionen. Der bliver gennemført relativt frie og fair valg. Derfor bliver Ghana også betragtet som lidt af en "duks" af donorlandene, når det gælder udviklingsbistand.

I 2007 var det 50 år siden, at Ghana som det første afrikanske land opnåede selvstændighed efter den europæiske kolonisering. Ved uafhængigheden blev ghaneserne lovet, at de snart ville blive rigere, men landet har kæmpet med fattigdom næsten lige siden.

Ghana modtager fortsat store beløb i udviklingsbistand, men nogle økonomer mener, at det er på tide at mindske afhængigheden og opbygge en økonomi, der kan klare sig selv. En af dem, Daniel Ogbarmey Tetteh, siger til BBC, at Ghana ikke kan blive ved med at basere sin økonomi på ulandshjælp: »Ulandshjælp er godt, men mere end noget andet har vi brug for mere handel,« siger han.

De seneste par år har der dog været tegn på økonomiske fremskridt, og der er blevet investeret stort i minedrift. Ghana er i dag Afrikas næststørste eksportør af guld efter Sydafrika.

Guldet var også en vigtig årsag til europæernes interesse i at kontrollere landet: Da portugiserne først ankom til Ghana i 1417, kaldte de området for Guldkysten. Senere blev slavehandel den mest indbringende forretning. Danmark havde fra 1658 besiddelser på Guldkysten i form af handelsforter og -kompagnier. Indtil begyndelsen af 1700-tallet var danskerne hovedsageligt interesseret i guld, men herefter blev handlen domineret af eksport af slaver, der førtes til Vestindien. Fra 1660 og indtil dansk slavehandel blev forbudt i 1802, afskibedes ca. 85.000 slaver fra Vestafrika på danske skibe.

I 1800-tallet forsøgte man sig med plantagedrift, men opgav i konkurrence med Storbritannien. I 1850 solgte danskerne deres rettigheder i området til briterne. Ghanas historie har altså længe været præget af globale kræfter og andre landes økonomiske interesser.

Afrikanske iværksættere
I dag møder man både moderne og mere traditionel livsstil i Ghana. Fra fremsynede økonomer over traditionelle konger klædt i dyreskind til smarte forretningskvinder, der er begyndt at fremstille nationalretten "fufu" i pulverform som fastfood til den travle kvinde og alle de andre i et samfund, der ikke har tid til at bruge flere timer på at koge, støde og blande den traditionelle ret.

Og så er der gået mode i begravelser. Især i hovedstaden Accra og nærliggende byer kan man købe flotte og farverige kister, der er fremstillet som alt fra cigaretter og guitarer over løver og fisk til store tankbiler og smarte sportsvogne. Kisterne bliver fremstillet af snedkere og tømrere, der er sande kunstnere, og ghanesiske kister har da også været på udstillinger rundt om i både USA og Europa.

Man kan selv bestille og betale sin kiste - hvis man har råd, for de er ikke helt billige. En tobakshandler vil måske bestille en cigaret, mens ejeren af en fiskefabrik gerne vil begraves i en stor rød fisk. De fleste ghanesere tror på et liv efter døden, og derfor skal boligen til dette liv både være komfortabel og udtrykke, hvem man var i det tidligere liv. Eller måske hvad man drømte om: Hvorfor ikke foretage den sidste rejse i fornem stil, f.eks. i en Ferrari? 

 

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Landefakta
Ghana
Vidste du, at hovedstaden i Ghana hedder Accra, at landet er ca. fem gange større end Danmark, og at en af verdens største kunstige søer ligger i Ghana?
Tema
Ghana og hiv/aids
Da det så værst ud i Ghana, var 3,1 procent af befolkningen hiv-smittet - til sammenligning er godt 25 procent smittet i Swaziland. Men Ghana har fået knækket aids-kurven ved hjælp af oplysningsarbejde og medicin.