Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Barnebrude, børnearbejde og voodoo

Voodoo er verdensberømt som en uhyggelig heksekunst, men de færreste ved nok, at den stammer fra Benin. Og her er voodoo meget andet og mere end sort magi og dukker med lange nåle. Voodoo er nemlig den religion, de fleste af landets indbyggere dyrker.

Af Lasse Nørgaard

I utallige film er voodoo blevet fremstillet som en eksotisk og grum heksekunst - et billede, der udelukkende fokuserer på de mørkere sider af den religion, som slaver fra Benin bragte med sig til Amerika og De Karibiske Øer, da de blev sendt over Atlanten for hundredvis af år siden. 

Men for indbyggerne i Benin er voodoo noget helt andet. Her er det den religion, som flertallet af befolkningen bekender sig til. Man siger endda, at de 30 procent, der er kristne, og de 20 procent, der er muslimer, også tror på voodoo som en slags tillægsreligion.

Det er der heller ikke noget usædvanligt i, for i mange afrikanske lande har menighederne formået at blande religionerne fra Mellemøsten og Europa med deres traditionelle tro på såkaldte naturguder og ånder, uden at det giver nogen moralske dilemmaer.

Hvert år i januar samles tusinder til den årlige voodoo-festival i kystbyen Ouidah, vest for Benins største by, Cotonou. Der er herfra voodoo stammer, og under festivalen bliver der ofret geder og får og bedt til religionens mange guder.  

"Vodu" betyder "Ånd" på fon-sproget, og voodoo-tilhængere tror, at ånderne meddeler sig til udvalgte personer i korte perioder under ceremonier. Samtidig tror man på, at guderne er til stede i alle ting og rum. Blandt de mest kendte guder er tordenguden Heviosso, der kan ramme mennesker med lyn, hvis de begår ulovligheder, men som også er ansvarlig for høsten. Mami Vati, Havfruen, er gudinden for skønhed og rigdom. Ogou er krigsguden, mens Sakpata er jordens og sygdommenes gud.

Guderne kan man finde i skikkelse af feticher. Da slaverne kom fra Afrika til Amerika, blev de frataget deres feticher og fik besked på, at de kun kunne tilbede Kristus. Mange af dem vidste ikke, hvem Kristus var, men de var blevet frarøvet det eneste, der forbandt dem til deres hjemland.

Det var også forbudt for slaverne at have feticher i deres hytter, mens de gerne måtte have en Jesus på korset hængende. Men det lykkedes alligevel slaverne at holde liv i den traditionelle religion under de forfærdelige forhold i de nye lande, og det er en af årsagerne til, at voodoo i dag har over 50 millioner tilhængere i Amerika, på Haiti og i Caribien.

I dag diskuteres voodoo fortsat i Benin og andre lande. Passer troen på overnaturlige kræfter med en moderne afrikansk virkelighed? Nej, siger nogle, bl.a. fordi det kan være farligt kun at belave sig på religion, f.eks. når folk er syge, og der er moderne lægevidenskab til hjælp.

Andre siger, at voodoo nok adskiller sig fra andre religioner med sine ritualer, men i virkeligheden er grundstammen den samme. Det handler om tro og overtro, ligesom kristendom, buddhisme og islam gør det.

Men at religionen er stærk og også kan blive misbrugt, er der ingen tvivl om.

Chefen for UNICEF i Benin fortæller, at hans medarbejdere fandt en gruppe børn, der var blevet holdt som slaver, men de var bange for at fortælle om deres oplevelser. De havde svoret ved et voodoo-alter at tie stille, fået klippet en lok af håret og tappet blod, som blev opbevaret ved alteret. Og de havde fået at vide, at straffen for at sladre ville være døden.

I Benin, et af verdens fattigste lande, florerer salget af børn i stor stil. Man skønner, at over 50.000 børn bliver købt årligt. Forældrene bliver lovet, at deres børn får en god uddannelse og gode jobs, så de kan sende penge hjem. Men i virkeligheden ender mange børn som husholdere og barnepiger, eller de bliver sendt til Nigeria for at udføre hårdt fysisk arbejde i f.eks. stenbrud.

Assaba Godova fra Benins justitsministerium siger, at handlen med børn er et alvorligt problem.

"Tit kommer børnene hjem med svære skader, og nogle gange dør de kort efter hjemkosten. Nogle forældre og børn ser aldrig hinanden igen," fortæller hun.

Benin og Nigeria forsøger nu med bedre grænsekontrol at forhindre, at så mange børn bliver sendt ind i nabolandet, og Benin har sat straffen for at handle med børn op til 20 års fængsel.

Men det er en kamp, der også handler om fattigdom, efterspørgsel og frygt.

"Mange forældre er bange for at vidne mod børnehandlerne, fordi de frygter gengældelse eller at de penge, de allerede har modtaget, skal blive taget fra dem," siger Assaba Godova.

For piger kan forældrenes fattigdom også betyde, at de bliver tvunget til at gifte sig tidligt, ofte med meget ældre mænd. Brudgommens familie skal betale en såkaldt medgift for pigen, og derfor er det for nogle forældre en måde at skaffe penge på. Ude på landet bliver unge piger helt ned til 10-12-årsalderen giftet bort.

Alligevel tvinges tusinder af piger til det, med fare for at dø i en ung alder i forbindelse med fødsel eller graviditet. De er også afskåret fra skolegang, mens drenge generelt får bedre muligheder for uddannelse. Man regner med, at ca. halvdelen af de unge mænd kan læse og skrive, men det kun er halvt så mange af pigerne, der kan. De senere år har Benins regering forsøgt at ændre på dette ved at sørge for, at flere piger kommer i skole.

NB: I nogle af de kilder, der ligger til grund for ovenstående, bruges ordet "vodoun" som betegnelse for religionen (livsstilen/normsættet), og "voodoo" som praktiseren af decideret heksekunst. I andre kilder er der sat lighedstegn mellem vodoun og voodoo. For overskuelighedens skyld er det sidste valgt for dette landeportræt.


Voodoo-marked
Voodoo er udbredt i Vestafrika, også i Benins naboland Togo. Her afholdes et stort marked hver fredag nord for hovedstaden Lome. Der sælges døde tørrede fugle og kranier fra mange forskellige dyr til at udøve voodoo.
Foto: Carsten Ingemann

Landefakta
Benin
Vidste du, at hovedstaden i Benin hedder Porto-Novo, at landets areal er på 113.000 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 7,25 millioner?