Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Ligestilling i macho-land

Virksomheder skal ansætte flere kvinder, der skal være hårdere straffe for hustruvold, og spanske mænd skal lære at stryge og skifte ble. Den nye regering har sat ligestilling og kønsdiskrimination på dagsordenen i det spanske macho-samfund.

Af Lasse Nørgaard

"Vil du elske og ære din hustru, leve med hende i medgang og modgang og love at tage opvasken hver anden dag?"

Nej, spørgsmålet er endnu ikke rykket ind i den katolske kirke i Spanien, men det er ét, som giftelystne ungkarle i Spanien må stille sig selv, før de frier til deres udkårne. Spaniens nye regering har nemlig foreslået og vedtaget en række love og vedtægter, der skal ændre på forholdet mellem mænd og kvinder i det traditionelt mandsdominerede samfund.

En af nyhederne er en kontrakt, som parterne i et borgerligt ægteskab indgår, hvor manden lover at tage sin del af husarbejdet og være med til at passe børnene og familiens ældre. Kontrakten er lidt af en revolution i et land, hvor halvdelen af mændene indrømmer, at de aldrig rører en finger derhjemme. Ikke nødvendigvis fordi de ikke vil, men fordi det altid har været deres mødre, koner og søstre, der har taget sig af det huslige. Men hvis de ikke nu lærer, hvordan man klapper et strygebord op eller svinger en gulvmoppe, så kan det få konsekvenser, hvis et par bliver skilt, f.eks. når forældremyndighed og samkvemsret skal afgøres.

Kontrakten om husarbejde har fået en blandet modtagelse. Mange mener, at det må være op til et par at selv fordele husarbejdet. Selv kvindeorganisationer siger, at den delvist latterliggør kvindekampen, for hvad skal de kvinder, hvis mænd nægter at røre opvaskebørsten, gøre? Gå hen på politistationen og anmelde ham?

Men kontrakten handler i lige så høj grad om en holdningsændring, siger politikerne. En ændring, der skal begynde allerede i skolerne, men som også gerne skulle omfatte nygifte, forældre, bedsteforældre, arbejdspladser - ja, hele samfundet.

Mens kontrakten om fælles husarbejde måske er i den mere kuriøse afdeling, så er baggrunden for nogle af de øvrige love anderledes alvorlige. Få dage efter at han var blevet valgt til Spaniens nye premierminister, besøgte José Luis Rodríguez Zapatero et hospital, hvor et af ofrene for terrorbomberne mod tog i Madrid i 2004 var indlagt. Samtidig besøgte han en kvinde, der var offer for hustruvold, og kort efter foreslog regeringen nye love mod vold mod kvinder.

Spanske mænd er naturligvis lige så forskellige som mænd i Danmark og alle andre lande. Men stereotypen på en traditionel spansk mand, især i den ældre generation, er, at han er dominerende og "macho" - og det skal ses i sammenhæng med, at hustruvold er et så alvorligt problem, at premierminister Zapatero har kaldt det "en national skamplet". I 2003 døde næsten 100 kvinder efter at være blevet mishandlet af deres mand eller partner; i dag drejer det sig stadig om i gennemsnit et dødsfald om ugen. Titusinder af andre lever i voldelige forhold, bl.a. fordi der ikke findes nok krisecentre, men også fordi hustruvold har været et tabu-emne i mange år.

Nu er problemet virkelig sat på dagsordenen. Vold mod kvinder og årsagerne til det blev diskuteret i alle aviser, tv-programmer og politiske debatter i månedsvis efter valget. Under Franco-diktaturet var det ligefrem tilladt for en mand at "disciplinere", dvs. slå sin kone, men samfundet har ændret sig kolossalt siden. Nogle mener, at den positive udvikling i kvindernes frigørelse og større selvstændighed samtidig vækker modstand blandt nogle mænd og dermed i en periode resulterer i mere vold, lidt ligesom dengang slaverne kæmpede for deres frihed. En katolsk præst foreslog på et tidspunkt, at den seksuelle revolution i 1960'erne var en medvirkende årsag til øget vold, men hans udtalelser blev mødt med kritik - et tegn på, at den konservative katolske kirke ikke spiller helt samme rolle i Spanien længere. Et andet eksempel på det er, at loven om homoseksuelle ægteskaber også blev vedtaget med stort flertal og stor opbakning i befolkningen.

I dag er der indført strengere straffe for mænd, der mishandler deres koner, det er blevet nemmere for kvinder at få politi-tilhold, og der er bygget flere krisecentre. Der er også gennemført plakat- og oplysningskampagner for at stoppe volden og aflive tabuerne om den. Sidste år vandt en film om hustruvold den spanske pendant til en Bodil.

En tredje lov skal sikre større ligestilling på arbejdsmarkedet og mindre diskrimination på arbejdspladser. Spanske mænd tjener i gennemsnit 30-40 procent mere end kvinderne, og denne forskel er større end i de fleste andre EU-lande.

Den nye lov skal ikke blot sikre ligeløn, men også forhindre andre former for diskrimination og sex-chikane. Samtidig skal offentlige virksomheder sørge for større ligestilling, og private virksomheder bliver stærkt opfordret til at gøre det samme, bl.a. ved at vælge flere kvinder ind i bestyrelserne.

I fremtiden skal politiske partier også stille med kandidat-lister, hvor maksimum 60 procent må være af det samme køn. Spaniens regering lagde selv ud med at følge Sveriges eksempel. Halvdelen af ministrene er kvinder, og Spanien har fået sin første kvindelige vice-premierminister, Maria Teresa Fernandez de la Vega.

At nogle mænd føler sig provokeret over kvindernes nye rolle, blev demonstreret i det spanske parlament midt i marts 2006, hvor en politiker fra oppositionen ikke kunne begrænse sig til at tale om politik, men angreb vice-premierminister de la Vegas påklædning:

"Hvis De bare en enkelt dag ville klæde Dem passende for en vice-premierminister og udføre deres arbejde, så ville vi vinde meget", sagde han.

Regeringen og andre politikere udvandrede i protest under talen, og de la Vega kaldte politikeren for både uvidende og macho. På det tidspunkt var det kun to uger siden, at loven om ligestilling var blevet vedtaget. 

Landefakta
Spanien
Vidste du, at hovedstaden hedder Madrid, at arealet er 505.957 km², og at befolkningen er på 44 millioner mennesker?