Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter
 
Dette dokument stammer fra:

Etiopien

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Etiopien er unikt blandt de afrikanske lande, da det antikke etiopiske monarki under kolonitiden beholdt sin frihed og undgik at blive koloniseret. Landet var dog besat af italienerne i en fem-årig periode i forbindelse med Anden Verdenskrig. I 1974 afsatte en militærjunta Kejser Haile Selassie, der havde regeret landet siden 1930. I stedet blev der oprettet en socialistisk stat. Under militærregeringen blev jord og virksomheder nationaliseret og oppositionen undertrykt med terror og henrettelser. Frem til 1991 blev landet hærget af blodige kup og opstande, ikke mindst fra eritreanske oprørsstyrker, som kæmpede for et selvstændigt Eritrea. Store flygtningestrømme var en af konsekvenserne af dette.

I starten af 1980'erne blev landet ramt af udbredt tørke, som i 1984 resulterede i en hungerskatastrofe, hvor en halv million mennesker døde af sult. Landet har siden været ramt af mange tørkeperioder og følgende fødevaremangel, og 10 pct. af befolkningen er kronisk afhængige af fødevarehjælp.

I 1991 blev militærregimet væltet af en koalition af modstandsstyrker. I 1994 fik Etiopien en forfatning, og i 1995 blev de første frie valg afholdt. Fra 1998 til 2000 kæmpede Etiopien en 2½-årig grænsekrig med Eritrea. Den endelige grænsedragning er dog stadig ikke på plads, da Etiopien ikke er tilfreds med det mæglingsforslag om grænsen, der er fremsat.

Geografi

Etiopien består af et højland, hvor 80 pct. af befolkningen bor. Højlandet, der er delt af Rift Valley, falder ud mod landets grænser.

Placering
Etiopien ligger i det østlige Afrika og har grænser til Djibouti, Eritrea, Kenya, Somalia og Sudan.

Areal
1.127.127 km²

Hovedstad
Addis Ababa (ca. 4 mio. indbyggere; ses også med stavemåden Addis Abeba)

Højeste punkt
Ras Dejen 4.620 m over havets overflade.

Laveste punkt:
Denakil-forsænkningen 125 m under havets overflade.

Klima
Tropisk monsun med variationer, der skyldes topografien.

Miljø

Årligt elforbrug pr. indbygger
23,49 kWh. pr. person (2005)

Årligt olieforbrug pr. 1.000 indbyggere
0,33 tønder (2005) (det laveste forbrug i verden)

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,05 metriske tons.

Landets andel af den globale CO2-emmission
~ 0 pct.

Befolkningen

Befolkningsgrupper
Oromo 40 pct., amhara og tigre 32 pct., sidamo 9 pct., shankella 6 pct., somali 6 pct., afar 4 pct., gurage 2 pct., andre 1 pct.

Sprog
Amharisk (officielt), tigrinnya (officielt), oromo, sidamo, somali, arabisk, tigre, gurage, og andre lokale sprog, engelsk (andetsprog i skolerne).

Befolkningstal
73 mio. indbyggere (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
2,36 pct. (anslået 2005)

Fødsler
38,61 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Dødsfald
15,06 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Spædbarnsdødelighed
95,32 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2005)

Fertilitetsrate
5,61 fødte børn pr. kvinde (anslået 2005)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 48,83 år.
Mænd: 47,67 år.
Kvinder: 50,03 år (anslået 2005)

Sundhed

HIV/AIDS-smittede
4,4 pct. eller 1,5 mio. mennesker (anslået 2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
120.000 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel og protozoel (amøbe) diarré, hepatitis A, tyfus og Hepatitis E. Åndedrætssygdomme: Meningitis. Sygdomme fra dyr: Rabies. Vandbårne sygdomme: Schistosomiasis (parasitinfektion). Herudover er der høj risiko for malaria og smitsom leishmaniasis (parasitinfektion) i nogle områder.

Adgang til rent drikkevand
24 pct. (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
0,1813 (2004)

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
18,8773 (2004)

Uddannelse
42,7 pct. analfabeter (2003)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
681 km (2003)

Motor- og hovedveje, asfalterede
3.996 km (anslået 2002)

Uasfalterede veje
29.301 km (anslået 2002)

Radioer pr. 1.000 indbyggere
224,01 (2003)

TV pr. 1.000 indbyggere
10,05 (2003)

Telefoner i brug
435.000 (2003)

Mobiltelefoner i brug
97.800 (2003)

Internetbrugere
75.000 (2003)

Religion

Muslimer 45 -50 pct., etiopisk ortodokse 35 - 40 pct., animister 12 pct., andre 3 - 8 pct.

Styreform

Republik.

Økonomi

Etiopiens fattigdomsramte økonomi er baseret på landbrug, der står for halvdelen af landets BNP, 60 pct. af eksporten og 80 pct. af arbejdsstyrken. Landbrugssektoren lider af hyppig tørke og ineffektiv dyrkningspraksis. De lave kaffepriser og krigen med Eritrea har ramt økonomien hårdt. I november 2001 opnåede Etiopien gældseftergivelse. Det er staten, der ejer alt land i Etiopien og lejer jord ud til bønderne. Normale vejrforhold sent i 2003 sikrede BNP-vækst i 2004.

Møntfod
1 etiopisk birr = 0.73522 kr. (juni 2005)

BNP
339,2 mia. kr. (anslået 2004)

BNP pr. indbygger
4.900 kr. (anslået 2004) (Danmark: 260.000 kr.)

Vækst
11,6 pct. (anslået 2004)

BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 47 pct., industri: 12,4 pct., service: 40,6 pct. (anslået 2004)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
50 pct. (anslået 2004)

Inflationsrate
2,4 pct. (anslået 2004)

Arbejdsstyrke
Ukendt.

Arbejdsstyrke fordelt på erhverv
Landbrug: 80 pct., industri og byggebranchen: 8 pct., regering og serviceerhverv: 12 pct.

Arbejdsløshedsprocent
Ukendt.

Industri
Madtilberedning, drikkevarer, tekstiler, kemikalier, metal forarbejdning, cement.

Landbrugsprodukter
Kornprodukter, bælgfrugter, kaffe, sukkerrør, kartofler, khat, huder, kreaturer, får, geder.

Eksport
3,5 mia. kr.   (anslået 2004)  

Eksportvarer
Kaffe, khat, guld, læder produkter, levende dyr.

Største samhandelspartnere (eksport)
Djibouti 13,6 pct., Tyskland 9,7 pct., Japan 9,0 pct. Saudi Arabien 6,5 pct. (2004)

Import
13,0 mia. kr. (anslået 2004)

Importvarer
Madvarer og levende dyr, råolie og olieprodukter, kemikalier, maskiner, motorkøretøjer, kornprodukter, tekstiler.

Største handelspartnere (import)
Saudi Arabien 25 pct., USA 15,9 pct., Kina 6,7 pct. (2004)

Udlandsgæld
17,9 mia. kr. (anslået 2001)

International økonomisk bistand pr. indbygger
99,20 kr. (finansåret 2001)

Udgifter til militær i procent af BNP
4,6 pct. (2004)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, UNESCO, Udenrigsministeriets Landefakta, CIA - The World Factbook, NationMaster.com, UN-OCHA, www.oanda.com, WHO, World Resources Institute, Centers for Disease Control and Prevention.

Gem eller send Landefakta

Landeportræt