Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

DR Congo

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har tidligere heddet Zaire, Belgisk Congo og Congo (-Kinshasa) (til forskel fra Congo (-Brazzaville), der nu hedder Republikken Congo og ligger nordvest for DR Congo).

Der er fundet en million år gamle spor efter mennesker i landet, der i en periode frem til år 0 var beboet af pygmæer. Omkring år 0 indvandrede bantu-folk området, og en række bantu-riger opstod. I 1482 ankom portugiserne til området, og det blev indledningen på et langt udbytningsforhold mellem de indfødte og europæere. Congo-flodens delta blev centrum for omfattende slaveeksport.

Europæernes kolonisering af det velstående og velorganiserede område af forskellige lokale kongedømmer begyndte i 1880erne, og i 1885 blev landet under navnet Congo Fristaten en del af den belgiske konges ejendom. Pga. international fordømmelse af den brutale undertrykkelse, landets befolkning arbejdede under, blev landet overgivet som koloni til den belgiske stat i 1908 og kom til at hedde Belgisk Congo. Det førte dog ikke til nogen forbedring for den afrikanske befolkning, som blev nedkæmpet af kolonimagtens hær, når de forsøgte at gøre modstand.

I 1960 opnåede landet selvstændighed, men politisk splittelse førte til oprør og borgerkrig, hvorfor staten først i 1965 havde fuld kontrol med hele landet. Hærens øverstkommanderende, Mobuto, gennemførte et kup, der gav ham magten og blev starten på et langvarigt diktatur. Mobuto "afrikaniserede" landet og forbød bl.a. vestligt tøj og navne, hvorfor landet fra 1971 også skiftede navn og kom til at hedde Zaire. Nationaliseringskampagner ødelagde landets økonomi, der endvidere blev forværret af udbredt korruption. Bistået af de tidligere kolonimagter fortsatte Mobuto udplyndringen af landet. Landet var stærkt afhængigt af den støtte, man på trods af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fik fra hovedsageligt Frankrig, Belgien og USA. I 1990 indledte Mobuto en "demokratiseringsproces", hvor oppositionspartier blev tilladt (men udsat for forfølgelse). Der blev dog aldrig afholdt valg.

I 1996 forenedes en række oprørsgrupper, og allerede i maj 1997 havde de indtaget Kinshasa og sendt Mobuto i eksil. Magten blev overtaget af Laurent Kabila, der omdøbte landet til Den Demokratiske Republik Congo. Det skabte dog ikke fred i landet, da oprørere støttet af hære fra Rwanda og Uganda bekæmpede regimet, der blev støttet af Zimbabwe, Angola, Namibia, Tchad og Sudan. I 1999 blev en våbenhvile underskrevet, men kampene fortsatte, og Kabila blev dræbt i 2001. Han blev efterfulgt af sin søn Joseph. I 2002 lykkedes det ham at forhandle fred i landet. Joseph Kabila er stadig præsident, men hans regering bærer præg af urolighederne, idet han har fire vicepræsidenter, der repræsenterer de forskellige sider i krigene.

Geografi

Den centrale del af landet er lavtliggende plateau. Bjerge mod øst.

Placering
DR Congo ligger i det centrale Afrika med et lille stykke land ud til Atlanterhavet. DR Congo har grænser til Angola, Burundi, Den Central Afrikanske Republik, Republikken Congo, Rwanda, Sudan, Tanzania, Uganda og Zambia.

Areal
2,3 mio. km²

Hovedstad
Kinshasa (5,3 mio. indbyggere)

Højeste punkt
Mount Stanley (Pic Marguerite) 5.110 m over havets overflade.

Laveste punkt
Atlanterhavet 0 m over havets overflade.

Klima
Tropisk. Varmt og fugtigt i det ækvatoriale flodområde. Mere tørt og koldere i det sydlige højland, mens det er vådere og koldere i det østlige højland.

Miljø

Årligt elforbrug pr. indbygger
65,82 kWh (2001)

Årligt olieforbrug pr. 1.000 indbyggere
0,24 tønder

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,01 metriske tons.

Landets andel af den globale CO2-emmission
~ 0 pct.

Befolkningen

Befolkningsgrupper
DR Congo består af over 200 etnisk afrikanske grupper, hvoraf hoveddelen er bantu. De fire største stammer, mongo, luba, kongo (bantu) og mangbetu-azande (hamitisk) udgør ca. 45 pct. af befolkningen.

Sprog
Fransk (officielt), lingala, kingwana (en kiswahili/swahili-dialekt), kikongo, tshiluba.

Befolkningstal
60,1 mio. indbyggere (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
2,98 pct. (anslået 2005)

Fødsler
44,38 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Dødsfald
14,43 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Spædbarnsdødelighed
92,87 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2005)

Fertilitsrate
6,54 fødte børn pr. kvinde (anslået 2005)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 49,35 år. Mænd: 47,29 år. Kvinder: 51,47 år (anslået 2005)

Sundhed

HIV/AIDS-smittede
4,2 pct. eller 1,1 mio. mennesker (anslået 2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
100.000 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel og protozoel (amøbe) diarré, hepatitis A og tyfus. Vandbårne sygdomme: Schistosomiasis (parasitinfektion). Herudover er der høj risiko for malaria, pest og afrikansk sovesyge i nogle områder.

Adgang til rent drikkevand
45 pct. (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
2

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
44,2

Uddannelse
34,5 pct. analfabeter (2003)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
5.138 km (2003)

Motor- og hovedveje, asfalterede
Ukendt.

Uasfalterede veje
Ukendt (157.000 km veje - både asfalterede og uasfalterede)

Radioer pr. 1.000 indbyggere
309,16

TV pr. 1.000 indbyggere
111,08

Telefoner i brug
10.000 (2002)

Mobiltelefoner i brug
1 mio. (2003)

Internetbrugere
50.000 (2002)

Religion

Romersk-katolske 50 pct., protestanter 20 pct., kimbanguister 10 pct., muslimer 10 pct., andre 10 pct.

Styreform

Diktatur (antageligt i gang med en transition til repræsentativt styre).

Økonomi

DR Congo har naturressourcer til stor potentiel økonomisk rigdom, men den lange periode med uroligheder har betydet nedgang i økonomien. Krigen, der startede i 1998, betød et dramatisk fald i BNP, massive underskud på de offentlige finanser, forøget udenlandsgæld og resulterede i 3,5 mio. dødsfald som følge af krig, sult og sygdom. Endvidere trak udenlandske firmaer sig ud af landet af frygt for resultatet af krigen. Forholdene er blevet væsentligt forbedret siden 2002, og IMF og Verdensbanken er engageret i landets forsøg på at rette op på økonomien.

Møntfod
Congolesiske franc (kurs ukendt).

BNP
263,1 mia. kr. (anslået 2004)

BNP pr. indbygger
4.300 kr. (anslået 2004) (Danmark: 260.000 kr.)

Vækst
7,5 pct. (anslået 2004)

BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 55 pct., industri: 11 pct., service: 34 pct. (anslået 2000)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
Ukendt.

Inflationsrate
14 pct. (anslået 2003)

Arbejdsstyrke
14,5 mio. (2004)

Arbejdsstyrke fordelt på erhverv
Ukendt.

Arbejdsløshedsprocent
Ukendt.

Industri
Minedrift (diamanter, kobber, zink), forarbejdning af mineraler, forbrugsgoder (inkl. tekstiler, fodtøj, cigaretter, tilberedt mad og drikkevarer), cement og reparation af handelsskibe.

Landbrugsprodukter
Kaffe, sukker, palmeolie, gummi, te, kinin, kassava, bananer, rodfrugter, majs, frugt, træprodukter.

Eksport
8,7 mia. kr. (anslået 2002)

Eksportvarer
Diamanter, kobber, råolie, kaffe, kobolt.

Største samhandelspartnere (

Demokratiske Republik Congo

Også tilgængeligt som PDF

Landeportræt