Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter
 
Dette dokument stammer fra:

Burundi

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Burundis første indbyggere var pygmæer. Fra 300-600-tallet indvandrede hutu-folket, og fra 1300-1600-tallet tutsi-folket, og et fælles hutu- og tutsisprog, rundi, opstod. Som det også var tilfældet i Rwanda, blev tutsierne den dominerende befolkningsgruppe. Efter en kort periode under tysk herredømme blev Burundi en del af de belgiske kolonier. I 1962 blev Burundi selvstændigt, men landets korte postkolonitid har været præget af en række opgør mellem hutuer og tutsier, og der har været fem kup siden selvstændigheden. Burundis første demokratisk valgte præsident blev myrdet under et militærkup i oktober 1993, blot 100 dage efter sin indsættelse. Kuppet mislykkedes, men førte til blodige stridigheder mellem tilhængere af præsidentens hutu-dominerede parti og det tutsi-dominerede oppositionsparti. Situationen blev ikke bedre, da landets næste præsident blev skudt ned, mens han fløj sammen med Rwandas præsident i 1994. Siden er over 200.000 burundianere blevet dræbt og flere hundrede tusinde drevet på flugt som følge af etniske stridigheder mellem væbnede militser.

Efter en række initiativer til fredsforhandlinger og mægling af bl.a. Nelson Mandela, Bill Clinton og FNs Sikkerhedsråd, kom en ny transitionsregering til magten i 2001 og der blev indgået en magtdelingsaftale med de største oprørsgrupper i december 2003. Man lavede en midlertidig forfatning i 2004, og har i sommeren 2005 endelig kunnet holde de første valg siden 1993. Den tidligere oprørsgruppe FDD fik flest stemmer, og lederen, Pierre Nkurunziza, forventes at blive præsident i august 2005.

Geografi

Bakket og bjergrigt faldende mod et plateau i øst.

Placering
Burundi ligger i det centrale Afrika med grænser til DR Congo, Tanzania og Rwanda.

Areal
27.830 km²

Hovedstad
Bujumbura (250.000 indbyggere)

Højeste punkt
Heha 2.670 m over havets overflade.

Laveste punkt
Tanganyika 950 m over havets overflade.

Klima
Ækvatorialt med store højdeforskelle, der betyder store variationer i temperatur. Gennemsnitlig årlig nedbør er 150 cm.

Miljø

Årligt elforbrug pr. indbygger
28,48 kWh (2001)

Årligt olieforbrug pr. 1.000 indbyggere
0,44 tønder

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,03 metriske tons.

Landets andel af den globale CO2-emmission
~ 0 pct.

Befolkningen

Befolkningsgrupper
Hutuer 85 pct., tutsi 14 pct., twa (pygmæer) 1 pct., europæere 3.000, sydasiater 2.000.

Sprog
Kirundi (officielt), fransk (officielt), swahili (ved Tanganyika-søen og i Bujumbura-området).

Befolkningstal
6,4 mio. indbyggere (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
2,22 pct. (anslået 2005)

Fødsler
39,66 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Dødsfald
17,43 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Spædbarnsdødelighed
69,29 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2005)

Fertilitetsrate
5,81 fødte børn pr. kvinde (anslået 2005)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 43,5 år.
Mænd: 42,91 år.
Kvinder: 44,12 år (anslået 2005)

Sundhed

HIV/AIDS-smittede
6,0 pct. eller 250.000 mennesker (anslået 2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
25.000 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel diarré, hepatitis A og tyfus. Herudover er der høj risiko for malaria.

Adgang til rent drikkevand
78 pct. (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
0,989 (2004)

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
28,45 (2004)

Uddannelse
48,4 pct. analfabeter (2003)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
Ukendt.

Motor- og hovedveje, asfalterede
1.028 km (1999)

Uasfalterede veje
13.452 km (1999)

Radioer pr. 1.000 indbyggere
70,61

TV pr. 1.000 indbyggere
4,01

Telefoner i brug
23.900 (2003)

Mobiltelefoner i brug
64.000 (2003)

Internetbrugere
14.000 (2003)

Religion

Kristne 67 pct. (romersk-katolske 62 pct., protestanter 5 pct.), indfødte religioner 23 pct., muslimer 10 pct.

Styreform

Republik.

Økonomi

Burundi er et ressourcefattigt land med en underudviklet industrisektor. Der er i høj grad tale om en landbrugsøkonomi; over 90 pct. af befolkningen er beskæftiget i denne sektor. Økonomisk vækst er afhængig af kaffe- og te-eksport, som udgør 90 pct. af landets indtjening af fremmed valuta. Evnen til at betale for import afhænger derfor i høj grad af vejret og internationale kaffe- og tepriser. Den lange borgerkrig og fortsatte ustabile sikkerhedssituation har påvirket Burundis økonomi meget negativt.

Møntfod
1 Burundi franc = 0,005952 kr. (juli 2005).

BNP
24,6 mia. kr. (anslået 2004)

BNP pr. indbygger
3.700 kr. (anslået 2004) (Danmark: 260.000 kr.)

Vækst
3,0 pct. (anslået 2004)

BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 48,1 pct., industri: 19,0 pct., service: 32,9 pct. (anslået 2004)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
68 pct. (anslået 2002)

Inflationsrate
8,5 pct. (anslået 2004)

Arbejdsstyrke
2,99 mio. (2002)

Arbejdsstyrke fordelt på erhverv
Landbrug: 93,6 pct., industri: 2,3 pct., serviceerhverv: 4,1 (anslået 2002)

Arbejdsløshedsprocent
Ukendt.

Industri
Små forbrugsgoder som sko og sæbe og madtilberedning.

Landbrugsprodukter
Kaffe, bomuld, te, majs, durra, kartofler, bananer, maniok, kød, mælk og huder.

Eksport
196,1 mio. kr. (anslået 2004)

Eksportvarer
Kaffe, te, sukker, bomuld, huder..

Største samhandelspartnere (eksport)
Schweiz 25,8 pct., Tyskland 12,2 pct., Belgien 7,9 pct., USA 5,5 pct., Thailand 5,3 pct., Rwanda 5,2 pct. (2004)

Import
851,3 mio. kr. (anslået 2004)

Importvarer
Produktionsmidler, råolie, madvarer.

Største handelspartnere (import)
Kenya 11,7 pct., Tanzania 9,6 pct., USA 9,1 pct., Belgien 9 pct., Frankrig 8,8 pct., Italien 5,4 pct., Japan 4,8 pct., Uganda 4,8 pct., Zambia 4,2 pct. (2004)

Udlandsgæld
7,0 mia. kr. (anslået 2002)

International økonomisk bistand pr. indbygger
116 kr. (2003)

Udgifter til militær i procent af BNP
6 pct. (2004)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, UNESCO, Udenrigsministeriets Landefakta, CIA - The World Factbook, NationMaster.com, UN-OCHA, www.oanda.com, WHO, World Resources Institute, Centers for Disease Control and Prevention.

Gem eller send Landefakta

Landeportræt