Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Sudan

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Sudan blev uafhængigt i 1956 efter i en årrække at have været engelsk koloni. Landet har siden da været præget af stærke indre modsætninger og stridigheder, forstærket af store etniske, religiøse og kulturelle forskelle og en langvarig forskelsbehandling mellem det muslimsk-arabiske styre og afrikanske områder. I de seneste 20 år har landet været hærget af borgerkrig, hvor oprørsgrupper fra syd, herunder "Sudanese Peoples Liberation Movement/Army" (SPLM/A), har krævet selvstændighed og kæmpet mod regeringsstyrker og regeringsvenlige militser fra nord. Siden midten af 1980'erne har Sudan været det land i verden, hvor flest mennesker har måttet flygte fra deres hjem. Der er nu håb om fred mellem parterne, der i januar 2005 indgik en fredsaftale, som bl.a. skal sikre en fordeling af magt og velfærd, adskillelse af stat og religion og undtagelse af det sydlige Sudan for islamisk sharia-lovgivning.

Den vestlige Darfur-provins hærges af voldsomme uroligheder. Baggrunden er en ældgammel konflikt om jord mellem fastboende afrikanske bønder og arabiske nomader. Den blussede op i 2003, fordi Sahara-ørkenen breder sig mod syd og dermed æder sig ind på de områder, hvor nomaderne traditionelt har ladet deres dyr græsse en del af året. Denne udvikling gør, at nomaderne i stigende grad har ladet deres kvæg, geder og kameler græsse på de afrikanske bønders jord. Da bønderne samtidig har behov for mere jord for at kunne opretholde en tålelig levestandard, er der lagt op til krig om jorden. Nomaderne har med succes forsøgt at jage bønderne væk fra jorden, og midlerne hertil har været drab, systematisk voldtægt og terror. En meget stor del af de afrikanske bønder i Darfur sidder i dag spærret inde i flygtningelejre og kan ikke dyrke deres marker pga. faren for overfald fra nomaderne, og situationen har udviklet sig til en meget alvorlig humanitær krise.

Geografi

Landet er generelt fladt, men har dog bjerge i de mest sydlige, nordøstlige og vestlige egne. Ørkenen dominerer landet mod nord.

Placering
I Nordafrika med grænser til bl.a. Egypten, Libyen, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Uganda, Etiopien, Eritrea og Det Røde Hav.

Areal
2.505.810 km². Sudan er det største land i Afrika - omkring 58 gange større end Danmark.

Hovedstad
Khartoum

Højeste punkt
Kinyeti 3.187 m

Laveste punkt
Det Røde Hav 0 m

Klima
Tropisk i syd, tørt ørkenklima i nord. Regnsæsonen varierer mellem regionerne.  

Miljø

Årligt elforbrug pr. indbygger
59,72 kWh

Årligt olieforbrug pr. 1000 indbyggere
1,74 tønder

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,146 metriske tons

Landets andel af den globale CO2-emmission
Ca. 0 pct.

Befolkningen

Befolkningsgrupper
Sorte afrikanere 52 pct., arabere 39 pct., bejaer 6 pct., udlændinge 2 pct., andre 1 pct.

Sprog
Arabisk (officielt), nubian, ta bedawie, diverse dialekter af nilotisk, nilo-hamitisk, sudanesisk, engelsk.

Befolkningstal
40,2 mio. (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
2,6 pct. (anslået juli 2005)

Fødsler
35,17 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Dødsfald
9,16 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Spædbarnsdødelighed
62,5 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2005)

Fertilitetsrate
4,85 fødte børn pr. kvinde (anslået 2005)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 58,54 år.
Mænd: 57,33 år.
Kvinder: 59,8 år (anslået 2005) 

Sundhed

HIV/AIDS-smittede
2,3 pct. eller 400.000 mennesker (anslået 2001)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
23.000 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: diarré, hepatitis A og tyfus. Insektbårne sygdomme: malaria, dengue feber, afrikansk trypanosomiasis (sovesyge). Vandbårne sygdomme: schistosomiasis (sneglefeber).
Luftvejssygdomme: meningococcal meningitis. 

Adgang til rent drikkevand
75 pct. (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
0,99 (2004)

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
85,02 (2004)

Uddannelse
38,9 pct. analfabeter (anslået 2003)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
5.995 km

Motor- og hovedveje, asfalterede
4.320 km (anslået 1999).

Uasfalterede veje
7.580 km (anslået 1999).

Radioer pr. 1.000 indbyggere
Ukendt.

TV pr. 1.000 indbyggere
Ukendt.

Telefoner i brug
900.000 (2003)

Mobiltelefoner i brug
650.000 (2003)

Internetbrugere
300.000 (2003)

Religion

Sunni-muslimer 70 pct. (nordpå), indfødte religioner 25 pct., kristne 5 pct. (mest sydpå og i Khartoum).

Styreform

Autoritært regime.

Økonomi

Landet har fortsat økonomiske problemer, selv om der de senere år er sket fremskridt med reformer af Sudans økonomiske politik og investeringer i infrastruktur. Siden 1997 har landet gennemført flere økonomiske reformer på opfordring fra IMF, og i sidste kvartal af 1999 oplevede landet for første gang at have overskud på handelsbalancen. I 2004 steg BNP med 6,4 pct. Landbrug er fortsat den vigtigste sektor, og omkring 80 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget her, mens 39 pct. af BNP kommer fra landbruget. Landbruget er sårbart over for tørke. Den langvarige borgerkrig og følgende instabilitet i landet, vekslende vejr og lave priser på fødevarer er medvirkende til, at en stor del af befolkningen også i de kommende år vil skulle leve under fattigdomsgrænsen.

Møntfod
Sudansk dinar (SDD)

BNP
470,4 mia. kr. (anslået 2004)

BNP pr. indbygger
11.729 kr. (anslået 2004)

Vækst i BNP
6,4 pct. (anslået 2004)

BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 38,7 pct., industri: 20,3 pct., service: 41 pct.   (anslået 2003)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
40 pct. (anslået 2004)

Inflationsrate
9 pct. (anslået 2004)

Arbejdsstyrke
11 mio. (anslået 1996)

Arbejdsstyrke fordelt på erhverv
Landbrug: 80 pct., industri og handel: 7 pct., administration: 13 pct. (anslået 1998)

Arbejdsløshedsprocent
18,7 pct. (anslået 2002)

Industri
Olie, bomuld, tekstiler, cement, madolie, sukker, sæbe, sko, råolie, farmaceutiske produkter, rustningsindustri, montering af biler.

Landbrugsprodukter
Bomuld, peanuts, durra, hirse, hvede, gummi, sukkerrør, tapioka, mango, papaya, bananer, søde kartofler, sesam, får, kreaturer.

Eksport
21 mia. kr. (anslået 2004)

Eksportvarer
Olie og råolie, bomuld, sesam, kreaturer, jordnødder, gummi, sukker.

Største samhandelspartnere (eksport)
Kina 64,3 pct., Japan 13,8 pct., Saudi Arabien 3,7 pct. (2004)

Import
21,6 mia. kr. (anslået 2004)

Importvarer:
Fødevarer, industrivarer, raffinaderi- og transportudstyr, medicin, kemikalier, tekstiler, hvede.

Største handelspartnere (import)
Saudi Arabien 11,7 pct., Kina 10,7 pct., Forenede Arabiske Emirater 6,2 pct., Egypten 5,2 pct., Tyskland 4,9 pct., Indien 4,6 pct., Australien 4,1 pct., Storbritannien 4 pct. (2004)

Udlandsgæld
129,5 mia. kr. (anslået 2004)

International økonomisk bistand pr. indbygger pr. år
43,50 kr. (2001)

Udgifter til militær i procent af BNP
3 pct. (2004)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, UNESCO,