Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Eritrea

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Det nuværende Eritrea indgik i Aksim-riget, som fra ca. år 200-600 var den dominerende magt omkring det Røde Hav. Efter en lang periode med delvis selvstændighed kom havnebyen Massawa og store dele af kysten under osmanisk besiddelse fra 1557-1865. Med Suez-kanalens åbning i 1869 blev området strategisk vigtigt for de europæiske stormagter, og italienerne erobrede området sidst i 1880'erne. Eritrea blev herefter italiensk koloni. I 1941 blev landet erobret af briterne, der administrerede Eritrea frem til 1952, hvor landet efter en FN-beslutning blev en enhed i en føderation med Etiopien. 10 år senere indlemmede Etiopien landet, hvilket startede en 30 år lang krig. I 1993 blev uafhængighed fra Etiopien vedtaget ved en folkeafstemning, men allerede i 1998 udbrød endnu en grænsekrig med Etiopien. I december 2000 endte krigen, efter at FN gik ind i konflikten, men FN's mæglingsforslag fra 2002 er stadig ikke accepteret af Etiopien, hvorfor organisationen fortsat har fredsbevarende styrker udstationeret i en sikkerhedszone langs grænsen.

Geografi

Landet består af tre geografiske regioner: En gold, ørkenagtig kystslette, hvor man forventer, at der findes en række uudnyttede mineralforekomster. Bag kystsletten ligger et stærkt eroderet højland, mens der vestpå mod Sudan er et mere frugtbart lavland.

Placering
Eritrea ligger i det østlige Afrika og har grænser til Det Røde Hav, Djibouti, Etiopien og Sudan.

Areal
121.320 km²

Hovedstad
Asmara (ca. 800.000 indbyggere).

Højeste punkt
Soira 3.018 m. over havets overflade.

Laveste punkt
Nær Kulul i Denakildalen 75 m under havets overflade.

Klima
Varmt og tørt på kystsletten. Koldere og mere fugtigt i det centrale højland, hvor man får op mod 61 cm regn årligt, mens de vestlige bakker og lavland er præget af, at sommerregnen ikke altid er så kraftig. Regntiden er juni-september (kystsletten undtaget).

Miljø

Årligt elforbrug pr. indbygger
46,11 kWh (2005)

Årligt olieforbrug pr. 1.000 indbyggere
1,34 tønder (2005)

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,013 metriske tons

Landets andel af den globale CO2-emmission
~ 0 pct.

Befolkningen

Befolkningsgrupper
Etniske tigrinnyanere 50 pct., tigre og kunamaer 40 pct., afarere 4 pct., Sahoer 3 pct., andre 3 pct.

Sprog
Afar, arabisk (officielt, handelssprog), tigre og kunama, tigrinnya (officielt) og andre indfødte sprog.

Befolkningstal
4.561.599 (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
2,51 pct. (anslået 2005)

Fødsler
38,62 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Dødsfald
13,53 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2005)

Spædbarnsdødelighed
74,87 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2005)

Fertilitetsrate
5,61 fødte børn pr. kvinde (anslået 2005)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 52,16 år.
Mænd: 51,14 år.
Kvinder: 53,22 år (anslået 2005)

Sundhed

HIV/AIDS-smittede
2,7 pct. eller 60.000 mennesker (anslået 2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
6.300 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel diarre, hepatitis A og tyfus.
Herudover er der høj risiko for malaria i nogle områder.

Adgang til rent drikkevand 
46 pct. (2003)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
3 (2004)

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere 
16 (2004)

Uddannelse
44,3 pct. analfabeter (2003)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
306 km (2003)

Motor- og hovedveje, asfalterede
874 km (anslået 1999)

Uasfalterede veje
3.136 km (anslået 1999)

Radioer pr. 1.000 indbyggere
77,57 (2003)

TV pr. 1.000 indbyggere
0,22 (2003) (det laveste antal i verden)

Telefoner i brug
38.100 (2003)

Mobiltelefoner i brug
Ukendt

Internetbrugere
9.500 (2003)

Religion

Muslimer, koptiske kristne, romersk-katolske, protestanter.

Styreform

Republik (autoritært styre). 

Økonomi

Siden uafhængigheden fra Etiopien i 1993, har Eritrea haft de økonomiske problemer, der knytter sig til et lille ekstremt fattigt land. Økonomien er hovedsageligt baseret på landbruget, hvor 80 pct. af befolkningen arbejder. Krigen mellem Etiopien og Eritrea i 1998-2000 skadede Eritreas økonomi alvorligt. Væksten i BNP faldt til 0 pct. i 1999 og -12,1 pct. i 2000. Etiopiernes offensiv i maj 2000 resulterede i ødelæggelser for ca. 30 mia. kr. Herudover betød angrebet, at Eritreas mest produktive region ikke blev sået til, hvorfor fødevareproduktionen faldt med 62 pct. Efter krigen har regeringen haft et stramt greb om økonomien og udvidet brugen af militæret og de partiejede virksomheder til at styre landets udvikling. Uregelmæssig nedbør og forsinkelser i demobiliseringen af hæren, så tidligere soldater kan arbejde som bønder, har betydet en landbrugsproduktion på langt under det normale de seneste år. Eritreas fremtidige økonomiske udvikling afhænger også af landets evne til at håndtere sociale problemer som analfabetisme.

Møntfod
1 eritreansk Nakfa = 0,38 kr. (maj 2005)

BNP
25,3 mia. kr. (anslået 2004)

BNP pr. indbygger
5.500 kr. (anslået 2004) (Danmark: 260.000 kr.)

Vækst
2,5 pct. (anslået 2004)

BNP fordelt på sektorer
Landbrug: 12,4 pct., industri: 25,9 pct., service: 61,7 pct. (anslået 2004)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
50 pct. (anslået 2004)

Inflationsrate
10 pct. (anslået 2004)

Arbejdsstyrke
Ukendt

Arbejdsstyrke fordelt på erhverv
Landbrug 80 pct., industri og service 20 pct.

Arbejdsløshedsprocent
Ukendt

Industri
Madtilberedning, drikkevarer, tøj og tekstiler, salt, cement, reparationer af handelsskibe.

Landbrugsprodukter
Durra, linser, grøntsager, majs, bomuld, tobak, kaffe, sisal, kreaturer, geder, fisk.

Eksport
395,2 mio. kr. (anslået 2004)

Eksportvarer
Kreaturer, durra, tekstiler, madvarer, små industrivarer (2000)

Største samhandelspartnere (eksport)
Malaysia 54,7 pct., Italien 8,8 pct., Frankrig 3,7 pct. (2004)

Import
3,8 mia. kr. (anslået 2004)

Importvarer
Maskiner, petroleums produkter, madvarer, industriprodukter (2000)

Største handelspartnere (import)
USA 32,3 pct., Italien 15,5 pct., Tyrkiet 5,5 pct., Storbritannien 4,6 pct., Rusland 4,4 pct. (2004)

Udlandsgæld
1,9 mia. kr. (anslået 2000)

International økonomisk bistand pr. indbygger
335 kr. (2002) 

Udgifter til militær i procent af BNP
13,4 pct. (2004)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, UNESCO, Udenrigsministeriets Landefakta, CIA - The World Factbook, NationMaster.com, UN-OCHA, www.oanda.com, WHO, World Resources Institute, Centers fo