Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Bhutan

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Bhutan blev til som stat i begyndelsen af 1600-tallet ved en sammenslutning af områdets magtfulde familier i et teokratisk styre. Da det britiske kolonistyre kom til regionen, blev dele af det vestlige og sydlige Bhutan annekteret til gengæld for en økonomisk kompensation. I 1907 oprettedes det nuværende arvelige monarki, og i 1910 underskrev landet en traktat med briterne om årligt underhold mod udenrigspolitisk loyalitet. Bhutan beholdt dog frie hænder i indre anliggender. Siden har Indien overtaget briternes rolle, og de underskrev i 1949 en videreførelse af 1910-traktaten med Bhutan. I den forbindelse blev de annekterede bhutanesiske områder givet tilbage. Siden 1960'erne har landet påbegyndt en langsom modernisering, men det er stadig isoleret samt økonomisk og teknologisk tilbagestående. I den senere tid har landet været præget af etniske konflikter mellem den oprindelige befolkning og et stort nepalesisk mindretal, der gør oprør mod dominansen af buddhistisk-bhutanesisk kultur. Statsoverhovedet er Kong Jigme Singhye Wangchuk.

Geografi

Bhutan grænser til Kina og Indien. Arealet er på 47.000 kvadratmeter , og hovedstaden er Thimphu. Landet ligger i Himalaya-bjergkæden.

Klima

Forskelligt alt efter regionerne: tropisk på de sydlige skråninger, kolde vintre og varme somre i de centrale dale, og strenge vintre samt kølige somre i de højtliggende områder.

Miljø

Der er problemer med erosion samt begrænset adgang til drikkevand.

Årligt elforbrug pr. indbygger
177 kWh (2001)

Energiforbrug pr. indbygger omregnet til tilsvarende olieforbrug (olieækvivalenter)
Ingen tilgængelige tal

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,2 metriske tons (1998)

Landets andel af den globale CO2-emmission
~0 pct. (1998)

Befolkningen

Bhutierne og tibetanerne udgør 50 % af befolkningen, nepalesere udgør 35 %, og de resterende 15 % er indfødte eller omvandrende stammer. Bhutanesisk er navnet for en gruppe nærtbeslægtede dialekter, som over halvdelen af befolkningen taler - herunder hører nationalsproget dzongka. Endelig tales der også nepalesiske og regionale dialekter. Skriftsproget er tibetansk. Der er i alt 24 sprog i landet.

Befolkning
2,2 millioner (visse kilder bedømmer tallet langt lavere) (2004 anslået)

Befolkningstilvækst
2,12 % pr. år (2004 anslået)

Fødsler
32,9 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv

Dødsfald
8,5 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)

Spædbarnsdødelighed
53,6 pr. 1000 fødsler (2000-2005 perspektiv)

Fertilitetsrate
4,8 børn pr. kvinde (2000-2005 perspektiv)

Forventet levetid
mænd: 62 år, kvinder: 64,5 år (2000-2005 perspektiv)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
0 km

Motor- og hovedveje
2240 km

Uasfalterede veje
1450 km

Antal lange film produceret i landet pr. år
ikke tilgængeligt

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
ikke tilgængeligt

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
ikke tilgængeligt

Antal TV pr. 1000 indbyggere
5,5 (1997)

Antal radioer pr. 1000 indbyggere
19 (1997)

Antal daglige avistitler produceret i landet
ikke tilgængeligt

Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere
ikke tilgængeligt

Telefoner i brug
19.600 (2002)

Internetbrugere
2500 (2002)

Uddannelse

42,2 pct.   af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. (1995 anslået)

Religion

Den bhutanesiske statsreligion er lamaisme, en tibetansk variant af mahayana-buddhismen. De ca. 5000 munke sætter stort præg på landet med deres mange funktioner af både religiøs, lægelig, social og astrologisk art. De resterende religioner er enten lokale, naturreligionsinspirerede versioner af lamaismen eller hinduisme for de nepalesiske gruppers vedkommende.

Styreform

Konstitutionelt monarki. Landet har ikke demokratiske tilstande - den 'konstitutionelle' del af styret har primært en rådgivende funktion over for kongen. Det er ikke tilladt befolkningen at danne partier. Der er lav korruption og stort fokus på sociale tiltag i landets politik.


Økonomi

Landet har ganske mange naturlige ressourcer, bl.a. vandkraftpotentiale, skove samt mineraler. De er dog vanskelige at udnytte pga. det bjergrige terræn og mangel på faglært arbejdskraft. Økonomien er domineret af en subsistensbaseret landbrugssektor og en moderne sektor med vandkraft, industri og byggeri. Sidstnævnte har stigende økonomisk betydning. Fremtidsvisionen er forbedret infrastruktur, udvikling af vandkraftværker og af den private sektor samt udbredelse af vand og el til landområderne.

Møntfod

BNP
Købekraftsparitet pr. indbygger: 7871 kroner (2002 anslået)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
ikke tilgængeligt

Inflationsrate
7 % (2000 anslået)

Arbejdsstyrke
ikke tilgængelig (massiv mangel på faglært arbejdskraft).

Fordelt på erhverv
landbrug 93 %, industri og handel 2 %, service 5 %

Arbejdsløshedsprocent
ikke tilgængelig

Industri
cement, træprodukter, forarbejdet frugt, alkoholiske drikke, kalciumkarbid.

Landbrugsprodukter
ris, majs, rodfrugter, citrusfrugter, andre spiselige afgrøder, mælkeprodukter, æg.

Eksport
1 milliard kroner (2000 anslået)

Eksportvarer
elektricitet, kardemomme, gips, tømmer, kunsthåndværk, cement, frugt, ædelsten, krydderier.

Største samhandelspartnere (eksport)
Indien (88,5 %), USA (2.7%), Storbritannien (2.7%) (2002)

Import
1,3 milliard kroner (2000 anslået)

Importvarer
brændstof og smørelse, korn, maskiner og maskindele, køretøjer, stof, ris.

Største handelspartnere (import)
Indien (62,8 %), Japan (16,3 %), Tyskland (4,3 %) (2002)

Udlandsgæld
1,5 milliard kroner (2000)

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
ca. 154 kroner (2000)

Udgifter til militær i procent af BNP
1,9% (2003)

Kilder

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, CIA- The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, EKF

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.

Landeportræt