Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Tibet

Disse landefakta er udarbejdet i 2003

Historie
Riget var tidligere en stærk magtfaktor i Centralasien, og i perioder besad tibetanerne kontrollen over silkevejsruterne. Mod Kina var der næsten konstant krig. I 1500-tallet opstod betegnelsen Dalai Lama for rigets overhoved, og denne titel er blevet videreført til vor tid. I 1800-tallet isolerede Tibet sig fra omverdenen, men briterne invaderede landet i 1904 og indgik diverse handelsaftaler. Kina forsøgte at tage kontrol over landet i 1910, dog uden held. Tibet erklærede sig som uafhængigt i 1912, og i 1914 afholdt Tibet, Storbritannien og Kina den såkaldte Shimlakonvention for officielt at afgøre landets status. Kina nægtede at godkende uafhængigheden men formåede ikke at tage magten i landet. Tibet forblev derfor reelt uafhængigt indtil 1951. Efter kommunisternes magtovertagelse i Kina forsøgte landet atter at få kontrol over Tibet, og i 1951 måtte tibetanerne acceptere at blive en del af Kina, dog med en vis autonomi. I 1959 udbrød der mislykket opstand mod kineserne, hvorefter Dalai Lama flygtede til Indien, og kineserne ophævede landets autonomi. I 1965 blev Tibet erklæret for autonom region, men reelt bliver alt styret fra Beijing. Under kulturrevolutionen i 1960'erne blev Tibet, og særligt de tibetanske klostre, udsat for massive ødelæggelser. Siden 1980'erne har der været en vis genopbygning, men Kina er stadig anklaget for grove brud på menneskerettighederne, og Tibet-spørgsmålet er en kilde til løbende konflikter mellem Kina og Vesten.

NB.
Da Tibet ikke officielt er et selvstændigt land, mangler der adskillige statistiske data. De data, der er angivet her, stammer for manges vedkommende fra kinesiske kilder og altså ikke fra de internationale kilder, som de øvrige landefakta er baseret på. De bør derfor ikke betragtes som fuldstændig sammenlignelige. En del data mangler simpelthen, fordi der ikke føres international statistik over regionen.

Geografi
Tibet ligger i Himalaya-højlandet og grænser til andre kinesiske regioner som Yunnan, Sichuan, Qinghai og Xinjiang. Den grænser ydermere til Kashmir, Myanmar/Burma, Indien, Bhutan, og Nepal. Arealet er på 2,5 millioner kvadratkilometer, og hovedstaden hedder Lhasa.

Klima
Varieret, tørt og køligt i nordvest, varmt og fugtigt i sydøst. Herimellem ligger en slags klimatiske blandingszoner, der medfører meget forskelligt planteliv.

Miljø
Ørkenspredning pga. kinesisk landbrug på de traditionelle græsninger, skovrydning, jagt på truede dyr, dumpning af radioaktivt affald fra Kina.

Befolkningen
Over 90 % af befolkningen er etniske tibetanere. Hertil kommer han-kinesere og øvrige etniske minoritetsgrupper. Det altdominerende sprog er tibetansk, mens han-kineserne taler mandarin, og de øvrige grupper taler minoritetssprog.

Befolkning: 2,62 mio. (2000)

Befolkningstilvækst: 1,1 % pr. år (2000)

Fødsler: 17,6 pr. 1000 indbyggere (2000)

Dødsfald: 11,0 pr. 1000 indbyggere (2000)

Spædbarnsdødelighed: 35,3 pr. 1000 fødsler (2000)

Fertilitet: 2,5 børn pr. kvinde (der er store forskelle på fertilitet mellem by- og landområder)(1995)

Forventet levetid: mænd: 57,6 år, kvinder: 61,6 år (1990)

Kultur og kommunikation

Antal lange film produceret i landet pr. år: ikke tilgængeligt

Antal lange film importeret pr. år: ikke tilgængeligt

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år: ikke tilgængeligt

Antal UDK bogtitler produceret i landet pr. år: ikke tilgængeligt

Vigtige forfattere: Jamyang Norbu, Jhumpa Lahiri, Tenzin Tsundue, Dawa Norbu, Thubten Jigme Norbu, Tsering Shakya

Bogeksport: ikke tilgængeligt

Bogimport: ikke tilgængeligt

Antal TV pr. 1000 indbyggere: ikke tilgængeligt

Antal radioer pr. 1000 indbyggere: ikke tilgængeligt

Antal daglige avistitler produceret i landet: ikke tilgængeligt

Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere: ikke tilgængeligt

Telefonhovedlinjer: ikke tilgængeligt

Internetbrugere: ikke tilgængeligt

Uddannelse
32,5 % af befolkningen i Tibet kan læse. Der er betydelige forskellige mellem kønnene, hvor en højere procentdel af mændene kan læse. Det samme gælder for etniske tibetanere og han-kinesere, hvor sidstnævntes uddannelsesniveau er betydeligt højere. Generelt har regionen et lavt uddannelsesniveau i forhold til andre områder i Kina.

Religion
Langt størstedelen af befolkningen er tibetanske buddhister, også kaldet lamaister. Nogle få er muslimer eller ateister. Religionen er den vigtigste bestanddel af den tibetanske identitet og nationalisme.

Styreform
Officielt en autonom region i Kina. Ifølge den tibetanske eksilregering er Tibet et ulovligt besat uafhængigt land, hvis lovlige regering holder til i Indien ledet af Dalai Lama samt et parlament valgt af eksiltibetanere.

Uafhængighed
Endnu ikke opnået

Økonomi
Siden kinesernes ankomst har den tibetanske økonomi ændret sig fra subsistensbaseret kvægavl og landbrug til en moderniseret økonomi i vækst, med både en industri- og servicesektor ud over landbruget. Dette er dog gået hårdt ud over miljøet, og endvidere føres størstedelen af ressourcerne ud af regionen til Kina.

BNP: Købekraftsparitet pr. indbygger: 3542 kroner (2000)

Befolkning under fattigdomsgrænsen: ikke tilgængeligt

Inflationsrate - prisindeks: ikke tilgængeligt

Arbejdsstyrke: ikke tilgængeligt

Arbejdsløshedsprocent: ikke tilgængeligt
Industri: krom, elektricitet, cement, tømmer, traditionel kinesisk medicin, boraks, klæder.

Landbrugsprodukter: ris, hvede, byg, kvæg, får, svin, uld, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, fisk, frugt, te.

Eksport: 6,4 milliarder kroner (2000)
Varer: tømmer, guld, uran, krom, kobber, olie, kul, uld, tæpper, naturmedicin.

Import: 418,8 millioner kroner (2000)
Varer: korn, olie, kunstgødning, motorkøretøjer, teknologi, stål, gummi, kemikalier, pesticider, medicinsk udstyr, kulturel- og sportsvarer, byggematerialer, papir.

Udlandsgæld: ikke tilgængeligt

International økonomisk bistand pr. indbygger: ikke tilgængeligt
Udgifter til militær i procent af BNP: ikke tilgængeligt

Kilder: UNESCAP, Den Store Danske Encyklopædi, Tibet Online, China Internet Information Center, Støttekomiteen for Tibet, Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.