Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Indonesien

Disse landefakta er udarbejdet i 2003

Historie
De første mennesker, vi kender til i området, levede for næsten 2 mio. år siden og tilhørte gruppen Homo Erectus. Søfart har været afgørende for øgruppen pga. påvirkning fra mange andre kulturer, især den indiske. Ca. år 1300 blev det kæmpe hinduistiske rige Majapahit grundlagt på Java, der varede indtil islamiseringen nogle hundrede år senere. I dag er den javanesiske islam stadig iblandet oprindelige religioner. Til gengæld kom islam til øen Sumatra allerede i 1200-tallet. Europæerne indfandt sig i området i 1500-tallet - først kom portugisiske og siden hollandske handelsfolk. Øgruppen blev en hollandsk koloni i 1799, men i starten af 1900-tallet voksede den folkelige modstand mod kolonistyret fra islamiske, kommunistiske og nationalistiske bevægelser. Den sidstnævnte sejrede med Achmed Sukarno i spidsen, og i 1949 accepterede hollænderne Indonesiens selvstændighed. De følgende årtier var præget af voldsomme modsætninger mellem nationalisterne, kommunisterne, islamisterne og hæren. I 1967 blev Sukarno afsat, og general Suharto overtog magten med en meget centralistisk og autoritær politik. 1997 oplevede landet en akut økonomisk krise, og i 1998 trådte Suharto tilbage efter store folkelige protester. Siden har landet indledt omfattende reformer af bl.a. styreformen, pressen, økonomien m.m. Forude ligger stadig store udfordringer i forhold til menneskerettigheder, etniske selvstændighedsbevægelser og etniske stridigheder.

Geografi
Indonesien er verdens største øgruppe med et areal på 1,9 mio. kvadratkilometer. Øgruppen ligger mellem Malaysia og Australien, bl.a. i følgende have: Det Sydkinesiske Hav, Suluhavet, Celebeshavet, Stillehavet, Bandahavet, Arafurahavet, Javahavet og Det Indiske Ocean. Blandt de største af øerne er Sumatra, Java, Borneo og Irian Jaya. Hovedstaden ligger på Java og hedder Jakarta.

Klima
Tropisk monsunklima i syd og tempereret klima i nord.

Miljø
Skovrydning, vandforurening pga. industrielt affald og spildevand, luftforurening i byområder, røg og tåge fra skovbrande.

Befolkningen
Størstedelen af befolkningen er javanesere (45 %). Hertil kommer sundanesere (14 %), maduresere (7,5 %), kyst-malajer (7,5 %) og øvrige etniske grupper såsom batakker, minangkabau, lampungese, toraja samt adskillige millioner mennesker af kinesisk oprindelse (26 %). Det officielle sprog er Bahasa Indonesia (en form for malajisk). Hertil kommer bl.a. engelsk, hollandsk, javanesisk og øvrige lokale dialekter. Der er i alt 726 sprog i Indonesien.

Befolkning: 212 mio. (2000 perspektiv)

Befolkningstilvækst: 1,8 % pr. år (1975-2000 perspektiv)

Fødsler: 20,7 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)

Dødsfald: 7,3 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)

Spædbarnsdødelighed: 41,6 pr. 1000 fødsler (2000-2005 perspektiv)

Fertilitet: 2,35 børn pr. kvinde (2000-2005 perspektiv)

Forventet levetid: mænd: 64,8 år, kvinder: 68,8 år (2000-2005 perspektiv)

Kultur og kommunikation

Antal lange film produceret i landet pr. år: 40 (1994)

Antal lange film importeret pr. år: 150 (1994-1998)

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år: 1,1 (1994-1998)

Antal UDK bogtitler produceret i landet pr. år: 4018 (1996)

Vigtige forfattere: Pramoedya Ananta Toer, Chairil Anwar, S. Rukiah.

Bogeksport: 28,9 millioner kroner (1997)

Bogimport: 176,8 millioner kroner (1997)

Antal TV pr. 1000 indbyggere: 68 (1997)

Antal radioer pr. 1000 indbyggere: 155 (1997)

Antal daglige avistitler produceret i landet: 69 (1996)

Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere: 23 (1996)

Telefonhovedlinjer: 5,6 millioner (1998)

Internetbrugere: 4,4 millioner (2002)

Uddannelse
91,8 % af mændene og 82 % af kvinderne over 15 år kan læse.

Religion
Den største del af befolkningen er muslimer (88 %). De øvrige grupper er protestanter (5 %), romerske katolikker (3 %), hinduer (2 %), buddhister (1 %) og øvrige religioner såsom animister (1 %).

Styreform
Republik. Præsident: Megawati Sukarnoputri fra det nationalistiske parti Indonesiens Demokratiske Parti.

Uafhængighed
Den 17. august 1945 blev landet proklameret uafhængigt, den 27. december 1949 blev landet juridisk set uafhængigt af Holland.

Økonomi
Landet havde en økonomisk kollaps i 1997, hvilket medførte en stor stigning i fattigdommen. I de følgende år bidrog et stort hjemmemarked og en stigende eksport til bedre vækst, men landets ressourcer går i høj grad til både indenlandsk og udenlandsk gæld, og der er behov for store investeringer for at skabe flere arbejdspladser og bedre levestandard. Dette besværliggøres af høj korruption og usikre forhold for investeringer.

BNP: Købekraftsparitet pr. indbygger: 19.566 kroner (2000 perspektiv)

Befolkning under fattigdomsgrænsen: 27 % (1999)

Inflationsrate - prisindeks: 11,5 % (2001 anslået)

Arbejdsstyrke: 99 millioner (1999).
Fordelt på erhverv: landbrug 45 %, industri 16 %, service 39 % (1999 anslået)

Arbejdsløshedsprocent: 8 % (2001 anslået)

Industri: olie og naturgas, tekstiler, klædedragter, fodtøj, minedrift, cement, kemisk gødning, krydsfiner, gummi, mad, turisme.

Landbrugsprodukter: ris, kassava, jordnødder, gummi, kakao, kaffe, palmeolie, kopra, fjerkræ, oksekød, svinekød, æg.

Eksport: 361,8 milliarder kroner (2002)
Varer: olie og gas, elektrisk udstyr, krydsfiner, tekstiler, gummi.
Største samhandelspartnere: Japan (23,4 %), USA (13, 8 %), Singapore (10,7 %) (2000 anslået)

Import: 217,7 milliarder kroner (2002)
Varer: maskiner og udstyr, kemikalier, brændstof, madvarer.
Største handelspartnere: Japan (16,3 %), Singapore (11,4 %), USA (10,2 %) (2000 anslået)

Udlandsgæld: 901,2 milliarder kroner (2000)

International økonomisk bistand pr. indbygger: ca. 53 kroner (2000)

Udgifter til militær i procent af BNP: 1,1 % (2000 perspektiv)

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, AsiaGenWeb, EKF
Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.