Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Filippinerne

Disse landefakta er udarbejdet i 2003

Historie
Før kontakten med europæerne levede folk på Filippinerne i små, lokale samfund baseret på svedjebrug. Islam kom til landet i 1400-tallet, og i 1500-tallet koloniserede spanierne øgruppen for at oprette krydderihandel og missionere. Der opstår lokale frihedsbevægelser i slutningen af 1800-tallet, men det bliver USA, der til sidst bringer det spanske overherredømme til ende, da de sænker den spanske flåde ved Manila i 1898. USA overtager kontrollen med Filippinerne, indtil japanerne i 1942 besætter landet. I 1944 befrier general MacArthur Filippinerne, og i 1946 proklameres øgruppen som republik. Selv efter uafhængigheden forpligter Filippinerne sig til at give USA afgørende privilegier i forbindelse med handel og militær til gengæld for støtte til genopbygningen. I 1965 kommer Ferdinand Marcos til magten og satser på reformer og nationalisme. Hans styre fører til en stærk polarisering af højre- og venstreorienterede magter i landet samt tilblivelsen af både maoistiske og muslimske modstandsbevægelser. Marcos regeringstid er præget af korruption og kupforsøg, og i 1986 bliver han endegyldigt væltet. Først med præsident Fidel Ramos, der kommer til magten i 1992, får landet større stabilitet, men det kæmper stadig med fattigdom, social uro og stor afhængighed af udlandet.

Geografi
Øgruppe mellem det Filippinske Hav og Det Sydkinesiske Hav. Øgruppen består af 7107 øer, med det meste af arealet koncentreret på 11 store øer. Det samlede areal er på 300.000 kvadratkilometer, og hovedstaden hedder Manila.

Klima
Tropisk kystklima med monsun i nordøst (november til april) og monsun i sydvest (maj til oktober).

Miljø
Voldsom skovrydning i afvandingsområder, erosion, vand- og luftforurening i Manila, stigende forurening i mangrovesumpene, der er vigtige områder for fiskeopdræt.

Befolkningen
Den største befolkningsgruppe er kristne malajer, som udgør 91,5 %. Herudover er der muslimske malajer (4 %), kinesere (1,5 %) og stammefolk (3 %). De officielle sprog er tagalog og engelsk, men der er otte store dialekter herudover, bl.a. cebuano, ilocan og hiligyanon. I alt er der 169 sprog i Filippinerne.

Befolkning: 75,7 mio.

Befolkningstilvækst: 2,4 % pr. år (1975-2000 perspektiv)

Fødsler: 27,2 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)

Dødsfald: 5,2 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)

Spædbarnsdødelighed: 29,0 pr. 1000 fødsler (2000-2005 perspektiv)

Fertilitet: 3,4 børn pr. kvinde (2000-2005 perspektiv)

Forventet levetid: mænd: 68 år, kvinder: 72 år (2000-2005 perspektiv)

Kultur og kommunikation

Antal lange film produceret i landet pr. år: 456 (1995)

Antal lange film importeret pr. år: 235 (1994-1998)

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år: 1,4 (1994-1998)

Antal UDK bogtitler produceret i landet pr. år: 1507 (1996)

Vigtige forfattere: José Risal (1900-tallet), F. Sionil José, Edith L. Tiempo

Bogeksport: 6,3 millioner kroner (1997)

Bogimport: 297 millioner kroner (1997)

Antal TV pr. 1000 indbyggere: 694 (1997)

Antal radioer pr. 1000 indbyggere: 607 (1997)

Antal daglige avistitler produceret i landet: 47 (1996)

Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere: 82 (1996)

Telefonhovedlinjer: 3,1 mio. (2000)

Internetbrugere: 4,5 mio. (2002)

Uddannelse
96 % af mændene og 95 % af kvinderne over 15 år kan læse (2000)

Religion
Størstedelen af befolkningen er romerske katolikker (83 %). Hertil kommer 9 % protestanter, 5 % muslimer samt buddhister og animistiske religioner (3 %)

Styreform
Repræsentativt demokrati.

Uafhængighed
Den 4. juli 1946 (fra USA)

Økonomi
Som det resterende Asien har også Filippinerne lidt under den økonomiske krise i 1990´erne, om end i mindre grad end mange nabolande. Der er en økonomisk vækst på ca. 3,4 %, men det går sløjt med fattigdomsbekæmpelsen pga. høj befolkningstilvækst. Den økonomiske udvikling er truet af mangel på økonomiske reformer samt af uformelle karteller og korruption.

BNP: Købekraftsparitet pr. indbygger: 25.533 kroner (2000 perspektiv)

Befolkning under fattigdomsgrænsen: 40 % (2001 anslået)

Inflationsrate - prisindeks: 6 % (2001 anslået)

Arbejdsstyrke: 32 millioner (2000)
Fordelt på erhverv: landbrug 40 %, regering og social service 19 %, service 18%, fabrikker 10 %, byggeri 6 %, øvrigt 8 % (1998 anslået)

Arbejdsløshedsprocent: 10 % (2001)

Industri: tekstiler, medicinprodukter, kemikalier, træprodukter, madforarbejdning, samling af elektronik, olieraffinering, fiskeri.

Landbrugsprodukter: ris, kokosnødder, majs, sukkerrør, bananer, ananas, mangoer, svinekød, æg, oksekød, fisk.

Eksport: 196,7 milliarder kroner (2000)
Varer: elektronisk udstyr, maskineri og transportudstyr, klæder, kokosnøddeprodukter.
Største samhandelspartnere: USA (30 %), Japan (15 %), Holland (8 %) (2000)

Import: 180,9 milliarder kroner (2000)
Varer: råvarer og mellemprodukter, kapitalgoder, forbrugsvarer, brændstof.
Største handelspartnere: Japan (19 %), USA (16 %), EU (9 %) (2000).

Udlandsgæld: 323,7 milliarder kroner

International økonomisk bistand pr. indbygger: ca. 88 kroner (2001)

Udgifter til militær i procent af BNP: 1 % (2001)

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, World Bank World Development Indicators, EKF
Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.