Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Rusland

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie
Ruslands begyndelse som stat regnes ofte fra 862, da vikingen Rurik grundlagde Novgorod i det nordvestlige Rusland. Århundredet efter Rurik grundlagde den russiske fyrste Vladimir et kristent fyrstedømme i Kijev. I 1200-tallet steg Moskva-fyrstendømmets indflydelse og Kijevs faldt. Efter at have været under mongolernes åg voksede Moskva-fyrsternes dominans hastigt. Det russiske tsarrige var skabt. Det blev ikke mindst under Peter den Store og Katarina den Store i 1700-tallet til et imperium.

Efter det kommunistiske statskup i november 1917 anført af Vladimir Lenin blev Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik udråbt i 1918. Sammen med de områder, som bolsjevikkerne i løbet af borgerkrigen 1917-20 fik magten over, dannedes Sovjetunionen i 1922. Den russiske sovjetrepublik var det største område, og hovedstaden var kernen i Sovjetunionen.

Landet gennemgik fra Josef Stalins magtovertagelse fra slutningen af 1920'erne til afslutningen af Anden Verdenskrig store ændringer. Tvangskollektivisering, industrialisering, hungersnød og stadigt mere omfattende statsterror krævede i 1930'erne millionvis af dødsofre blandt befolkningen.

I 1941 blev Sovjetunion angrebet af Nazityskland, og de følgende fire år døde millioner af både civile og soldater. Sovjetunionen gik ud af Anden Verdenskrig som militær stormagt og skabte sig samtidig en fremskudt sikkerhedszone af tvangsunderlagte stater i Central- og Østeuropa. Diktaturet strammede atter sit greb både om sovjetbefolkningen og om de nye stater. I 1955 oprettedes Warszawapagten,og forsøg på at gå andre veje end Moskvas blev brutalt knust. Efter Stalins død i 1953 indledte den nye generalsekretær Nikita Khrusjtjov et opgør med Stalin-tidens forbrydelser. Men liberaliseringen havde en grænse, hvilket blev demonstreret i Ungarn i 1956 og Prag i 1968, da sovjetiske styrker knuste forsøg på at gå andre veje end Moskvas. Det lykkedes heller ikke at udvikle og reformere den sovjetiske økonomi.
Politisk og økonomisk stagnation blev stadigt tydeligere under Khrusjtjovs efterfølgere. I 1985 tiltrådte Mikhail Gorbatjov som generalsekretær for det kommunistiske parti, og han tog afgørende skridt mod ny åbenhed - glasnost - og en begyndende demokratisering og omstrukturering af sovjetsamfundet - perestrojka. Men det var for lidt og for sent. Det ulmede i sovjetrepublikkerne og i de tvangsunderlagte stater i Central- og Østeuropa. I 1989 faldt Berlinmuren, og i foråret 1991 blev Warszawapagten opløst. I august blev Gorbatjov udsat for et konservativt kupforsøg, der mislykkede. Kommunistpartiet blev forbudt, en række republikker erklærede sig selvstændige, og i december nedlagde præsidenterne for Rusland, Hviderusland og Ukraine Sovjetunionen og dannede det løsere SNG, Sammenslutningen af Uafhængige Stater. Gorbatjov trådte tilbage i december 1991. I stedet overtog Boris Jeltsin præsidentembedet. Tiden indtil hans afgang i 2000 var præget af krig mod Tjetjenien, voksende kriminalitet, genstridige delstater og store økonomiske problemer. I 2000 vandt Vladimir Putin, som Jeltsin i 1999 havde gjort til ministerpræsident, præsidentvalget. Putin har iværksat politiske og økonomiske reformer og har sat ind mod korruption og embedsmisbrug. Hans popularitet har været høj uanset endnu en krig i Tjetjenien og den tiltagende kontrol med medierne. Landet har haft økonomisk fremgang, men i 2002 levede 1/3 af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

Geografi

Placering
Rusland ligger i det nordlige Asien (området vest for Uralbjergene regnes for en del af Europa). Landet grænser op til Det Nordlige Ishav, den nordlige del af Stillehavet, Aserbajdsjan, Hviderusland, Kina, Estland, Finland, Georgien, Kasakhstan, Nordkorea, Letland, Litauen, Mongoliet, Norge. Polen og Ukraine.

Areal
17 mio. kvadratkilometer

Hovedstad
Moskva

Højeste punkt
Gora El'brus: 5.633 m

Laveste punkt
Kaspiske Hav: 28 m

Klima
Størstedelen af Rusland har tempereret fastlandsklima med iskolde vintre og lune somre. Længst mod nord er klimaet polart, og enkelte lokaliteter ved Sortehavskysten har subtropisk klima. Russisk Fjernøsten har et tempereret monsunklima.

Miljø
Ruslands miljø er belastet, hvilket dels hænger sammen med de gamle sværindustrielle centre med forældet teknologi, dels med landets økonomiske kriser, som har begrænset nyinvesteringer, herunder investeringer i miljø. Store mængder skadelige stoffer udledes i floder og vandløb, mest i Volgasystemet, hvis stærke forurening truer fiskebestandene i Det Kaspiske Hav. I industricentrene er intens luftforurening et problem. Manglende vedligeholdelse af olieledninger har medført alvorlige udslip, og atomaffald fra både militær og civil anvendelse skaber bekymring for Det Nordlige Ishav og mange lokaliteter i Ural og Sibirien.

Årligt elforbrug:
811,5 mia. kWh (2004)

Dagligt forbrug af olie
2,8 millioner tønder (anslået 2005)

Årligt forbrug af naturgas
402,1 mia. kubikmeter (anslået 2004)

Befolkningen

Befolkning
142,8 mio. (anslået juli 2006)

Befolkningstilvækst
-0.37 % (anslået 2006)


Fødsler
9,95 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2006)

Dødsfald
14,65 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 2006)


Spædbarnsdødelighed
15,13 dødsfald pr 1.000 levendefødte (anslået 2006)

Fertilitetsrate
1,28 børn pr. kvinde (anslået 2006)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 67,08 år
Mænd: 60,45 år
Kvinder: 74,1 år (anslået 2006)

Sundhed

Hiv-/aids-smittede
1,1 % eller 860.000 (anslået 2001)

Antal aids-dødsfald pr. år
9.000 (anslået 2001)

Adgang til rent drikkevand
99,0 procent (2000)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
87.157 km

Motor- og hovedveje
871.000 km (2004)

Uasfalterede veje
133,000 km (2004)

Antal tv pr. 1.000 indbyggere
311 pr. 1.000 indbyggere (1997)

Antal radio pr. 1.000 indbyggere
417 pr. 1.000 indbyggere (1997)

Fastnettelefoner
40,1 mio. (2005)

Mobiltelefoner
120 mio. (2005)

Internetbrugere
23,7 mio. (2005)

Uddannelse

Andel af befolkningen over 15 år, der kan læse og skrive:
Hele befolkningen: 99,6 %
Mænd: 99,7 %
Kvinder: 99,5 % (anslået 2003)

Religion
Russisk-ortodoks 15-20 %, muslimer10-15 %, andre kristne 2 % (anslået 2006) desuden jøder og buddhister

Styreform
Føderation

Økonomi
Russisk økonomi er i vidt omfang baseret på landets rige råstofforekomster og er derfor også følsom over for svingninger i verdensmarkedspriserne. I 1998 kom Rusland ud i en alvorlig økonomisk krise forårsaget af den finansielle krise i Asien, store underskud på de offentlige budgetter, en stærkt stigende udlandsgæld og underskud på betalingsbalancens løbende poster pga. faldende oliepriser. Valutaen måtte devalueres dramatisk, en betalingsstandsning var uundgåelig, og Rusland måtte anmode sine udenlandske kreditorer om en omlægning af udlandsgælden, som var vokset til et beløb svarende til omkring 2/3 af BNP og 200 % af årets eksportindtægter. Krisen resulterede i et regeringsskifte og den nye regering vedtog en stram finans- og pengepolitik samt en række nødvendige reformer. I dag har den russiske økonomi fart på, og væksten stiger med de stigende priser på olie som den vigtigste årsag.

Møntfod
russiske rubler: 1 russisk rubel = 0,21871 kr.

BNP pr. indbygger (købekraftsparitet)
64.119 kr. (anslået 2005)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
17,8 % (anslået 2004)

Inflationsrate
12,7 % (anslået 2005)

Arbejdsstyrke<