Dette dokument stammer fra:
Ghanas kvinder til tops
Hanna S. Tetteh er et eksempel på en ghanesisk kvinde, der er nået til tops i det mandsdominerede Afrika. Hun forsøger at bekæmpe korruption og har den overraskende holdning, at kvinder er fornuftigere end mænd.
Af
Jørgen Ullerup
Publiceret 08-10-2006

Hanna Tetteh
Hanna Tetteh er chef for en af Ghanas store fødevarevirksomheder.
Foto: Carsten Ingemann
Som virksomhedsleder kæmper Hanna Tetteh en aktiv kamp mod korruption. En gruppe erhvervsledere er gået i spidsen og har indført et etisk regelsæt for god forretningsførelse. Udover at sikre ordnede forhold for de ansatte og at tilgodese miljøet er målet at begrænse den udbredte betaling af bestikkelse i Ghana. »Vi bruger det i vores branding. Hvis et firma siger, at det støtter erhvervslivets etiske regelsæt, ved alle, at det betyder, at man ikke accepterer korruption. Og hvis et firma får et dårligt image bl.a. på grund af korruption, vil de kvikkeste unge ikke længere arbejde for det,« siger hun. Informationssamfundet har gjort meget for at forbedre forholdene. Alene den kendsgerning, at nyheder spredes lynhurtigt, får også de internationale selskaber til at tænke mere over, hvordan de opererer i den tredje verden. »Jo mere oplyste folk er, jo sværere er det at betale dem af. Folk er ikke mere parat til at risikere deres karriere og fremtid for 2.000 dollars under bordet.« Navnlig i et land som Ghana, hvor polygami er udbredt, er det vigtigt at promovere kvinderne, mener Hanna Tetteh. For fædrene er ikke i stand til at tage sig af mange børn med flere koner, så det er op til mødrene at sikre børnene en uddannelse. Mænd på highlife
I det hele taget skinner det igennem hos den 39-årige fraskilte mor til to, at hun ikke har megen tiltro til mænd. »I vores kultur er der ikke råd til ikke at tænke over i morgen. Mens kvinder er forsigtigere end mænd, tager mænd mange chancer. Og mens kvinder tænker på at få deres familie og børn til at fungere, bruger mænd meget tid på at spendere deres highlife-konto«, siger hun. For de uindviede er en highlife-konto et fast udtryk i Ghana. Det betyder, at mænd bruger en del af deres penge på at have det sjovt med vennerne og på at tage sig flere koner. Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten
Gem eller send
Undervisningsartikel
Ghana og hiv/aids
Da det så værst ud i Ghana, var 3,1 procent af befolkningen hiv-smittet - til sammenligning er godt 25 procent smittet i Swaziland. Men Ghana har fået knækket aids-kurven ved hjælp af oplysningsarbejde og medicin.
Gå til tema
Landefakta
Ghana
Vidste du, at hovedstaden i Ghana hedder Accra, at landet er ca. fem gange større end Danmark, og at en af verdens største kunstige søer ligger i Ghana?
Vidste du, at hovedstaden i Ghana hedder Accra, at landet er ca. fem gange større end Danmark, og at en af verdens største kunstige søer ligger i Ghana?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere
Emner
Handel
Korruption
Kønsroller
Samfund
Stednavne
Ghana
Fag
Geografi
Samfundsfag
Klassetrin
7.-10. klasse
Gymnasiet
Handel
Korruption
Kønsroller
Samfund
Stednavne
Ghana
Fag
Geografi
Samfundsfag
Klassetrin
7.-10. klasse
Gymnasiet
