Vida genopstået

Hun var tynd som et siv, øjnene stod ud, kinderne bestod kun af ben. Vida var ti år og klar til at dø. Men så kom medicinen til hendes hospital i Accra, og i dag går Vida i skole og håber på en karriere som bankdirektør for Ghanas Nationalbank.

Vida af én af mange positive historier om aids i Ghana. Den mest positive er, at det vestafrikanske land aldrig nåede at blive så hærget af aids som det østlige og sydlige Afrika. Da det så værst ud i 2003, var 3,5 procent af Ghanas befolkning mellem 15 og 49 år hiv-smittet - til sammenligning er godt 25 procent af samme aldersgruppe smittet i Swaziland.

Den næste gode nyhed er, at Ghana har fået knækket aids-kurven. I dag er kun 1,9 procent af landets befolkning mellem 15 og 49 år hiv-positive.

Viden om sundhed
En vigtig opgave for skolerne i Afrika er at oplyse om sygdomme og hvordan man undgår dem - især AIDS, men også sygdomme der smitter ved dårlig hygiejne. På en skole i Ghana lærer eleverne derfor at vaske hænder efter toiletbesøg.
Foto: Carsten Ingemann

Men ikke alt er lutter idyl. På hospitalet St. Martin i en støvet del af hovedstaden Accra står patienterne på nakken af hinanden. Mange har rejst i timer, nogle i dage, for at nå frem til en læge. Men der er ikke læger, sygeplejersker eller plads nok på hospitalet til at tage sig af alle. Endnu værre er det ude i landdistrikterne.

FN skønner, at 260.000 mennesker i dag er hiv-smittede. At Ghana ikke er ramt så hårdt af epidemien som andre afrikanske lande ses på levealderen. Kvinder bliver 59 år i gennemsnit, mænd 58 år. Til sammenligning er den forventede levealder i Swaziland i dag nede på 40 år.

Over halvdelen mangler medicin
Ghanas vicepræsident, John Dramani Mahama, mener, at det er Ghanas kvinder, der kan få stoppet hiv-smitten i landet. De er de mest udsatte, siger han, og de skal lære at forhandle sig til sikker sex med deres partner.

»Der kommer hele tiden nye smittede, dødstallet stiger og det koster massivt både socialt og økonomisk at takle epidemien,« sagde vicepræsidenten for nylig.

Ghanas aids-kommission arbejder med private hjælpeorganisationer, FN-systemet og udenlandske donorer for at sikre alle i Ghana adgang til oplysning, testning og behandling.

Danmark støtter Ghanas sundhedssektor med 425 millioner kroner fra 2008-2012, men indirekte er støtten til at stoppe spredning af hiv større, da der også er hiv-oplysning i for eksempel Danmarks støtte til vejsektoren i Ghana. Når en asfaltvej lægges, får arbejderne også lige noget aids-oplysning at tygge på.

Oplysningsindsatsen har hjulpet. For få år siden kunne du møde unge, som troede hiv smittede ved et håndtryk. Dem møder du færre af i dag. Håbet for FN er, at målet om oplysning, testning og behandling til alle i Ghana vil blive nået inden 2010 er omme.

Lige nu får kun 30.000 mennesker den livgivende ARV-medicin. 39.000 andre - som er på vej eller er på stadie 4 i sygdommen - vil sandsynligvis dø, da medicinen ikke er nået ud til deres områder endnu.

Forbudt at være bøsse
Som med de fleste andre afrikanske lande, så er der endnu lang vej, før hiv-smitte vil være noget, de kun læser om i historiebøgerne i Ghana. For selv om smitten er faldende i befolkningen generelt, så er den stigende blandt prostituerede, blandt fangerne i fængsler og blandt homoseksuelle.

De sidstnævnte er svære at nå med oplysning, da det at være bøsse de fleste steder i Afrika er forbundet med endnu større skam end at være hiv-positiv. I Ghana er det ligefrem ulovligt for en mand at have sex med en anden mand.

De fleste familier slår derfor hånden af deres søn, hvis han fortæller om sin seksualitet. De opfatter bøsser som noget, der er importeret fra Vesten og ikke har noget med afrikansk kultur at gøre. Så mange homoseksuelle vælger at holde deres seksuelle status hemmelig.

Flere internationale aids-organisationer, blandt andet Den Globale Fond, har dog indset problemet, og er begyndt at målrette både oplysning og behandling mod mænd, der har sex med mænd.

Vida på 12 år og hendes mor, som også har aids, er heldige, fordi de har en familie, der ikke har slået hånden af dem. For selv blandt heteroseksuelle er det forbundet med skam at have en hiv-smittet i familien. Især ude i landdistrikterne, hvor uddannelsesniveauet er lavere og troen på heksedoktorer og høvdinge er større.

For Ghanas aids-kommission og donorerne er netop skam og fortielse noget af det vigtigste at komme til livs. For hvis folk ikke tør blive testet og søge hjælp, så løser problemet sig aldrig.

Vidas læge på Tema General Hospitals hiv-klinik i Accra siger, at hun er ovenud tilfreds med den lille piges fremskridt. 

»Jeg så Vida første gang for omkring to år siden. Hun var syg og hostede og kunne ikke gå i skole. Da vi så hende, satte vi hende øjeblikkelig på ARV-medicin,« siger Dr Patricia Nkansah Asamoah til den engelske avis The Times. Hun fortsætter: 

»Vi ser nu en masse mennesker gå fra, hvad vi kalder stadie 4 - meget syge, døden nær, ikke i stand til at arbejde, sengeliggende - til mennesker, der er i stand til at gøre alt, være funktionelle mennesker, bare seks måneder til et år efter, de er kommet i behandling med ARV. Det er virkelig en stor forskel.« 

Lægen har været med til at redde tusinder af menneskers liv, blandt andet også ved at give gravide hiv-positive kvinder behandling, så de ikke smitter deres babyer. 

Vida møder op på hospitalet én gang om måneden for at få sin ARV-medicin, men ellers lever hun i dag som sine klassekammerater. Hun er stadig meget tynd af hendes alder, men både hun selv og hendes far er fuld af håb for fremtiden. Faderen håber, at Vida kommer på universitetet. Vida selv ser sig selv som direktør i Ghanas Nationalbank efter endt uddannelse.

»Så kan jeg købe mig en bil,« siger hun.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten