Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Alaska

Disse landefakta er udarbejdet i 2008

Opdateret 2011

Historie
Alaska var oprindeligt beboet af indianere for mindst 15.000 år siden. Siden kom inuitter og aleutere til. I 1728 og 1741 udforskede russiske ekspeditioner under ledelse af danskeren Vitus Bering farvandene ved Alaska. I slutningen af 1700-tallet grundlagde russiske pelshandlere en bosættelse på Kodiak Island og underlagde Alaska et russisk handelsmonopol under Det Russisk-Amerikanske Pelskompagni. Dette første en aggressiv politik over for de indfødte, og i 1802 stod det bag massakren på indianere og inuitter. Et fald i bestanden af havoddere og økonomiske problemer efter Krimkrigen betød, at Rusland trak sig ud af Alaska og i 1867 solgte området til USA for 7,2 mio. dollars. I 1861 fandt man det første guld i Alaska. Da man i 1890'erne gjorde egentlig store fund - bl.a. i Klondike - kom der gang i den amerikanske bosættelse. Guldfundene skabte stridigheder om grænsedragningen til Canada, men i 1903 blev man enig om at lade grænsen gå ved Alaska Panhandle, og ni år efter fik Alaska status som territorium.

Japanerne angreb under Anden Verdenskrig Aleuterne, hvilket gav anledning til anlæggelse af flere store flybaser. Under Den Kolde Krig havde Alaska pga. sin geografiske placering stor militærstrategisk betydning.  

Geografi
Alaska blev i 1959 optaget i USA som den 49. stat og omfatter det nordamerikanske kontinents nordvestligste del. Alaska er USA's største og tyndest befolkede stat med bare 0,36 indbyggere pr. km². Størstedelen af befolkningen bor i byerne i de tempererede kystområder ved Alaskabugten og nær den sydlige grænse til Canada; området Alaska Panhandle. De sydlige kystområder afgrænses mod fastlandet af vulkanske bjergkæder med de største gletsjere og højeste bjerge i Nordamerika; bl.a. Alaska Range med Mount McKinley. Den eneste større by nord herfor er Fairbanks. Resten af det trædækkede indre samt tundraområderne i den vestlige og nordlige kystregion er stort set mennesketomme, og man kan kun komme dertil med fly.

Alaska har mange søer, således findes 3,5 millioner søer, som er større end 8 hektar. Hovedstaden i Alaska hedder Juneau og har 30.988 (2008), den største by er imidlertid Anchorage med 277.000 indbyggere (2008).

Areal
1,53 millioner km²

Landegrænser
Alaska grænser op til Canada, Ishavet, Beringhavet og Stillehavet. Alaska har ikke grænse til nogen anden amerikansk delstat og adskilles fra den nordlige delstat Washington af 800 km canadisk territorium.

Klima
Den nordlige og vestlige del har polarklima og er dækket af tundra. I den øvrige del af staten er klimaet tempereret med iskolde vintre. Om sommeren er der midnatssol, mens der er om vinteren er nordlys.  

Højeste og laveste punkt
Laveste punkt: 0 m
Højeste punkt: Mt. McKinley (Denali) 6.194 m

Råstoffer
Olie, gas, kul, guld, ædelmetaller og zink.

Miljø
Alaska har en restriktiv lovgivning, der skal beskytte naturen og den oprindelige befolkning i de polare tundraområder, hvilket udelukker eller begrænser en massivt kommerciel udnyttelse af ressourcerne. I 2001 vedtog forbundsregeringen imidlertid som en del af USA's energipolitik at åbne for olieproduktion i naturområdet Arctic National Wildlife Refuge, der ligger i Alaskas nordøstlige del. Denne beslutning blev kritiseret af miljøorganisationer og nabolandet Canada.

Befolkningen
Alaska var oprindeligt beboet af indianere, inuitter og aleuter. Disse udgør i dag kun 16 pct. af befolkningen, der ellers består af amerikanere. En stor del af den oprindelige befolkning bor i de øde nordlige og vestlige dele af Alaska, der er dækket af tundra.

Indbyggere i alt
664.000 indbyggere (2004)

Møntfod
1 amerikansk dollar = 5,47 danske kroner (februar 2011)


Befolkning

Indbyggere i alt
698.473 (2009 est.)

Etniske grupper
Hvide amerikanere 68,6 %, afroamerikanere 3,3 %, amerikanske indianere og oprindelig befolkning 13,4 %, asiatiske amerikanere 4,5 % og andre 10,2 %.

Religion
Kristne, mormoner, baptister, russisk-ortodokse, kvækere, jøder og naturreligioner.

Sprog
Engelsk - officielt (84,7 %), spansk (3,5 %), andre indoeuropæisk sprog (2,2 %), forskellige asiatisk sprog (4,3 %) og ca. 5,3 % taler andre sprog. I alt 5,2 % af Alaskas befolkning taler et af statens 22 oprindelige sprog, der er kendt lokalt som "modersmål". Disse sprog hører til to store sprogfamilier: Eskimo-aleutiske og Na-Dene. 

Regering

Styreform
Præsidentielt demokrati. Statsoverhoved: Præsident Barack Obama (demokrat). Guvernør i Alaska: Sean Parnell (republikaner).    

Valgret
18 år  

Økonomi
Størstedelen af staten Alaskas indtægter stammer fra udnyttelsen af fossil energi (kul, olie, naturgas). Således er Alaska USA's næststørste olieproducent efter Texas. Derudover findes en stor fiskeriindustri (laks, helleflynder, makrel, men også sæler), og træer fra Alaskas mange skovområder bruges som råstoffer til cellulose- og papirfabrikker samt savværker. Derudover kommer store indtægter fra militærbaser og turisme. Endelig gemmer Alaska også på mineraler (guld, jern, zink).  

Transport
Alaskas vejsystem dækker kun et relativt lille område af staten og forbinder primært de områder, hvor der er flest beboere. Statens hovedstad, Juneau, er ikke tilgængelig ad vejsystemet, men kun via en bilfærge. Det har givet anledning mange debatter om at flytte hovedstaden til en by, der ligger mere tilgængeligt eller bygge en vejforbindelse fra Haines. Den vestlige del af Alaska har ingen vej, der forbinder de lokale samfund med resten af Alaska. 

Der findes jernbanelinjer og busser mellem byerne, men mange byer og landsbyer i delstaten er ikke koblet til vejnettet, men er kun tilgængeligt via fly, flod eller hav.  


Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, Udenrigsministeriets Landefakta, Staten Alaskas hjemmeside.  

Note: Da Alaska er en del af USA, har det været begrænset, hvor mange selvstændige fakta redaktionen har kunnet finde for delstaten. Landefakta om USA findes på http://viden.jp.dk/videnbank/landefakta/default.asp?cid=17521 

Alaska