Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Kalmykien

Disse landefakta er udarbejdet i 2001

Areal

76.000 km²

(Danmark 43.000 km²)

Indbyggertal

320.000 indbyggere

(Danmark 5,3 millioner)

Hovedstad

Elista

90.000 indb.

Befolkning

Kalmykker 45 pct., russere 37 pct., darginere, tyskere, tjetjenere, kasakhere o.a.

Religion

De buddhistiske kalmykker er et mongolsk folk, som dyrker tibetansk lamaisme.

Statsform

Selvstyrende republik i Den Russiske Føderation

Præsident

Kirsan Iljumsjinov  

Historie

Kalmykkerne stammer oprindeligt fra Jungarien i den kinesiske provins Xinjiang. I 1576 vandrede de vestpå for at undgå det ekspanderende Manchurige. Efter 32 års vandring slog de sig i 1608 ned på et stykke steppe på størrelse med Skotland ved Det Kaspiske Hav. Peter den Store gjorde dem til russiske statsborgere og tildelte dem området som et khanat. Presset af russiske og tyske indvandrere i det 18. årh. på, vandrede en del af kalmykerne i 1771 tilbage til Jungarien. For de tilbageblevne oprettedes Kalmykien i 1920 som et autonomt område ved Nedre Volga, på en rest af det oprindelige khanat. Under Anden Verdenskrig anklagedes kalmykkerne for samarbejde med tyskerne og deporteredes til Russisk Centralasien. I 1958 blev de rehabiliteret og deres autonome republik genskabt. Efter Sovjetunionens opløsning fik Kalmykien i 1993 status som selvstyrende republik. Den excentriske mangemillionær, Kirsan Iljumsjinov, blev den nye republiks første præsident . Den skakinteresserede præsident blev i 1995 formand for det internationale skakforbund og fik i 1998 OL i skak flytet til Kalmykien. I 1998 truede Jeltsin med at indføre direkte præsidentstyre fra Mosva i Kalmykien, fordi Iljumsinov tænkte på at bryde med den russiske republik. En oppositionel avis er blevet lukket og en kritisk journalist blev i 1998 myrdet. Blandt de tiltalte for mordet er en af præsidentens rådgivere.

Økonomi

Kalmykkerne er et folk af kvæg-, gede- og fårehyrder. Et altfor stort fårehold har ødelagt en tredjedel af republikkens jorder, og en anden tredjedel er på vej mod samme skæbne.
For at udnytte nyt terræn er landbrug i det østlige grænseland begyndt at avle kameler. Ejerne regner med at sælge kameluld, kamelbøffer og kumis, en drik af gæret kamelmælk. Der findes desuden en smule letindustri og store, uudnyttede olie- og naturgasforekomster. Indkomsten pr. indbygger i Kalmykien ligger under en tredjedel af gennemsnittet i Rusland, dvs. på mindre end 1000 kr. om måneden. Præsidenten blev i 1993 valgt på et løfte om at omdanne Kalmykien til et "andet Kuwait". Der ville være, sagde han, "en mobiltelefon for hver hyrde". Levestandarden ville stige tifold på to år. Selvom løfterne er ikke blevet holdt, har det ikke skadet præsidentens popularitet.

Research: Steve Vinther Møller