Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Mordovien

Disse landefakta er udarbejdet i 2001

Areal

26.200 km²

(Danmark 43.000 km²)

Indbyggertal

937.000 indbyggere

(Danmark 5,3 millioner)

Hovedstad

Saransk

320.000 indbyggere

Befolkning

russere 60 pct., mordvinere 32,6 pct., tatarer 4,9 pct.

Sprog

Russisk og mordvinsk, et finsk-ugrisk sprog der sammen med mari udgør den volgaiske sproggruppe

Religion

russisk ortodoksi

Statsform

Selvstyrende republik i Den Russiske Føderation.

Præsident

Nikolaj Ivanovitsj Merkushkin 

Historie

Mordovinerne er efterkommere af finsk-ugriske stammer, der indvandrede til Volgaområdet og første gang omtales i det 6. århundrede. I det 13. århundrede belv landet erobret af mongolerne og senere lagt ind under Kazankhanatet. I 1552 indlemmedes området i Rusland, dog med et vist selvstyre. Russisk indvandring, tvangskristning og et massivt skattetryk førte i de følgende århundreder til flere oprør og fik mange mordovinere til at udvandre til Sibirien. I 1930 oprettedes en mordovisk autonom region, og i 1934 fik området status som autonom republik. Efter Sovjetunionens sammenbrud underskrev republikken i 1992 den russiske føderationstraktat og blev en af de 21 delrepublikker indenfor Den Russiske Føderation. I 1995 fik Mordovien sin egen forfatning. 

Økonomi

Mordovia rummer kun begrænsede naturressourcer i form af kalk, ler, kridt og tørv. Landet er stærkt industrialiseret med bl.a. maskinbygning, metalforarbejdning, træindustri, letindustri og kemisk industri. Landbrugsarealet rummer strækninger med den frugtbare sortjord, der anvendes til dyrking af korn og kartofler, hør, hamp og tobak. Biavl er udbredt, og Mordovia har fra gammel tid været kendt for sine honning- og voksprodukter.

Research: Steve Vinther Møller