Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Mozambique

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

Omkring 1000-tallet overtog bantu-folket området fra de oprindelige indbyggere, khoikoi- og san-folkene. Før de første europæere kom til området, havde arabiske handelsfolk udbredt en handelsorienteret kultur langs kysten. Den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama kom til området i 1498, og to år senere begyndte Portugal at fordrive araberne fra deres anlagte handelsstationer. I 1629 indledte portugiserne koloniseringen af landet, og en omfattende slavehandel begyndte. Mange høvdinge blev bestukket til at sælge deres undersåtter til slaveri på brasilianske sukkerplantager. Frem til 1850'erne blev 20-30.000 slaver årligt fragtet ud af området, og selv om slavehandlen officielt blev ophævet i 1836, fortsatte den reelt i landet frem til århundredeskiftet.

Den portugisiske koloniadministration lejede store dele af landet ud til private handelsfolk og selskaber, indtil diktatoren Salazar kom til magten i Portugal i 1926 og begyndte en mere systematisk udnyttelse af landets ressourcer: Portugal blev forsynet med råvarer, mozambikanske arbejdere blev udnyttet som billig arbejdskraft i bl.a. Sydafrikas miner og landbrug, og en stor del af den mest frugtbare jord blev besat af portugisiske godsejere.

Undertrykkelse og tvangsarbejde resulterede i fremvækst af oprørsbevægelsen Frelimo. Den indledte en væbnet befrielseskamp, og i 1974 brød kolonistyret sammen. Nybyggerne forsøgte samme år et kup, men i 1975 erklæredes landet uafhængigt.

Frelimo vandt magten i landet, men blev modarbejdet af interne modstandsgrupper, samt Rhodesia (nuværende Zimbabwe) og Sydafrika, hvor de hvide mindretalsstyrer ikke var interesserede i et stærkt, selvstændigt Mozambique som nabo. Der udbrød borgerkrig, hvor bl.a. Renamo ("Mozambiques Nationale Modstandsbevægelse", oprindeligt en enhed under den rhodesiske efterretningstjeneste og støttet af Sydafrika) terroriserede befolkningen. I 1992 blev der sluttet fred mellem Frelimo og Renamo. Det skønnes, at over en million mennesker omkom som følge af den 16 år lange borgerkrig, og at fem millioner blev drevet på flugt.

Det første frie valg fandt sted i 1994. Mozambique blev i 1995 optaget i Britisk Commonwealth som det første medlemsland, der ikke tidligere har været britisk koloni. I december 2004 trådte landets præsident gennem mange år, Chissano, tilbage. Hans efterfølger, Guebuza, fortsætter en økonomisk opstramningspolitik, som har vendt økonomien til det bedre med øget eksport og investeringer. Mozambique hører dog stadig til verdens allerfattigste lande.

Geografi

Mozambique ligger i Sydøstafrika ud til Mozambique-kanalen med grænser til Sydafrika, Swaziland, Zimbabwe, Zambia, Tanzania og Malawi. Landets areal er 801.590 kvadratkilometer og hovedstaden hedder Maputo (1,5 mio. indbyggere)

Klima

Stort set tropisk, med monsunregn fra Det indiske ocean i kystområderne og meget store variationer i nedbør fra år til år og mellem regionerne. Den sydlige og midtvestlige del af landet rammes med mellemrum af tørke.

Miljø

En lang borgerkrig og tørke har betydet en stigende vandring fra landområderne til byerne og kystområderne. Det har ført til øget forurening af overfladevand og vandet ved kysterne. Et andet problem i Mozambique er ulovlig jagt på elefanter for at få fat på deres stødtænder.

Årligt elforbrug pr. indbygger
72 kWh (2000)

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,07 tons (2002)  

Dagligt forbrug olie
11.000 tønder (2003 anslået)  

Årligt forbrug af naturgas
69 mio. kubikmeter (2003 anslået)

Befolkningen

Indfødte stammer 99,66 % (makhuwa, tsonga, lomwe, sena, og andre), europæere 0,06 %, euro-afrikanere 0,2 %, indere 0,08 %. Portugisisk er det officielle sprog (tales af 27 % af befolkningen som andetsprog). Hertil kommer 13 lokale sprog (emakhuwa, xitsonga, ciyao, cisena, cishona, eschuwabo, cinyanja, xironga, schimaconde, cinyungue, cicopi, bitonga, kiswahili).

Befolkning
18,5 mio. indbyggere (2003)

Befolkningstilvækst
2,41 % årligt (anslået 2003)

Fødsler
35,18 fødsler pr. 1.000 indbyggere (anslået 2006)

Dødsfald
21,35 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (anslået 206)

Spædbarnsdødelighed
129,24 dødsfald pr. 1.000 levendefødte (anslået 2006)

Fertilitetsrate
4,62 fødte børn pr. kvinde (anslået 2006)  

Forventet levetid
Hele befolkningen: 40,32 år.
Mænd: 39,90 år.
Kvinder: 40,75 år (anslået 2005)  

Sundhed

HIV-/AIDS-smittede
7 % eller 1,3 mio. mennesker (anslået 2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
110.000 (anslået 2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel og protozoel (amøbe) diarré, hepatitis A og tyfus. Vandbårne sygdomme: schistosomiasis (parasit). Herudover er der høj risiko for malaria og pest.

Adgang til rent drikkevand
57 % (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
2,345 (2004)

Antal sygeplejersker pr. 100.000 indbyggere
20,51 (2004)

Kommunikation og infrastruktur

Jernbanelinjer
3.123 km (2004)

Motor- og hovedveje, asfalterede
5.685 km (1999)

Uasfalterede veje
24.715 km (1999)

Antal lange film produceret i landet pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal tv pr. 1000 indbyggere
3,4 (2003)

Antal daglige avistitler produceret i landet
12 (1998)

Fastnettelefoner
77.600 (2003)

Mobiltelefoner
708.000 (2004)

Internetbrugere
138.000 (2005)

Uddannelse

47,8 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive (2003 anslået) Religion

Kristne 30 %, muslimer 17 %, oprindelige afrikanske religioner og andre trosretninger 45 %.

Styreform

Republik. Statsoverhoved: Armando Emilio Guebuza. Indsat 2. februar 2005 for en 4-årig valgperiode. Regeringsleder: Premierminister Luísa Dias Diogo.

Økonomi

Ved uafhængigheden i 1975 var Mozambique et af verdens fattigste lande. Dårlig styring, fejlslagen planøkonomisk politik og en brutal borgerkrig fra 1977 til 1992 forværrede situationen. I 1987 indledte man en række makroøkonomiske reformer, der sammen med donorhjælp og politisk stabilitet efter det første flerpartisvalg i 1994 har betydet markante forbedringer af økonomien. Landet er dog stadig stærkt afhængigt af international bistandshjælp, og størstedelen af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen. En del af landets gæld er blevet eftergivet.

Møntfod
1 Mozambique metical = 0,0002186 danske kroner, eller 10.000 metical = 2,2 danske kroner (maj 2006).

BNP
BNP per indbygger: 7.709 kr. (anslået 2005) (Danmark: 260.000 kr.)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
70 % (anslået 2001)

Inflationsrate
7,8 % (anslået 2005)

Arbejdsstyrke
9,2 mio. (anslået 2000)

Fordelt på erhverv
Landbrug: 81 %, industri: 6 %, serviceerhverv: 13 % (anslået 1997)

Arbejdsløshedsprocent
21 % (anslået 1997)

Industri
Mad, drikkevarer, kemikalier (gødning, sæbe, maling), aluminium, råolie, tekstiler, cement, glas, asbest, tobak.

Landbrugsprodukter
Bomuld, cashewnødder, sukkerrør, kassava, majs, kokosnødder, sisal, citrus- og tropiske frugter, kartofler, solsikker, oksekød og fjerkræ.

Eksport

Landeportræt