Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Færøerne

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

Irske munke kom som de første til Færøerne i 600-tallet, men to hundrede år senere blev de fortrængt af norske vikinger, der gennemførte en større bosættelse. Omkring år 1300 regner man med, at der boede omkring 4000 mennesker på Færøerne, og det tal forblev stabilt indtil slutningen af 1700-tallet.

I 1380 blev Norge en del af det danske kongerige, og Færøerne fulgte med. I 1821 blev Færøerne udnævnt til at være et dansk amt, som blev styret af danske embedsmænd. Med den danske grundlov i 1849 fik Færøerne en repræsentant i Rigsdagen, og tre år senere blev der indført et folkevalgt amtsråd på øerne, der blev kaldt Lagtinget.

Under 2. Verdenskrig var Færøerne besat af Storbritannien og afskåret fra Danmark. Øerne styrede i den periode i høj grad sig selv og havde deres egen regering. Efter besættelsen krævede øerne større selvstændighed, hvilket førte til, at deres status som amt blev ophævet. Først efter nye lagtingsvalg og lange forhandlinger blev der opnået enighed om en hjemmestyreordning, der udvidede Lagtingets opgaver. Den trådte i kraft i 1948 og gælder stadig i dag.  

NB.
Da Færøerne ikke er et selvstændigt land, mangler der visse statistiske data.

Geografi

Færøerne er en øgruppe i Atlanterhavet nord for Skotland og midtvejs mellem Norge og Island. Færøerne består af 18 øer, som er adskilt af smalle sunde og fjorde. Færøernes nærmeste nabo er Shetlandsøerne, der ligger 300 km mod sydøst. Færøernes areal er 1.399 kvadratkilometer, og hovedstaden hedder Tórshavn.

Klima

I forhold til Færøernes nordlige beliggenhed er klimaet forholdsvis mildt med kølige somre (med en gennemsnitstemperatur i juli på 11 °C) og meget milde vintre (gennemsnitstemperatur for januar er 3 °C). Den årlige nedbør er ca. dobbelt så stor som Danmarks (ca. 1.600 mm) og er jævnt fordelt over hele året, dog med lidt mere nedbør om vinteren. Vejret skifter ofte, men er tit blæsende, fugtigt og tåget.

Miljø

Siden 1970'erne er stort set alle fiskearter blevet overfisket, hvilket var en væsentlig årsag til den økonomiske krise i 1990'erne. Der fanges årligt 1000-2000 grindehvaler omkring Færøerne, en færøsk tradition, der har været kritiseret af dyreværnsorganisationer uden for øerne.

Årligt elforbrug pr. indbygger
Oplysning ikke tilgængelig

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
Oplysning ikke tilgængelig  

Dagligt forbrug af olie
4.500 tønder om dagen (2003 anslået)  

Årligt forbrug af naturgas
0 kubikmeter (2003 anslået)

Befolkningen

Færøernes befolkning tredobledes i 1800-tallet, og det samme er sket i 1900-tallet. Det højeste folketal blev nået i 1989 med 47.836 indbyggere. Vandringerne til og fra øerne har svinget meget, og i flere perioder har udvandringen været stor. Fra 1989 til 1994 udvandrede således 10 % af befolkningen. De officielle sprog er færøsk og dansk, hvor færøsk anerkendes som hovedsproget. Dansk er obligatorisk andetsprog fra 3. klasse og modersmål for en minoritetsgruppe.

Befolkning
47.246 (2006 anslået)

Befolkningstilvækst
0,6 % (2006 anslået)

Fødsler
14,05 fødsler pr. 1000 indbyggere (2006 anslået)

Dødsfald
8,7 dødsfald pr. 1000 indbyggere (2006 anslået)

Spædbarnsdødelighed
6,12 døde per 1000 fødsler (2006 anslået)

Fertilitetsrate
2,17 børn per kvinde (2006 anslået)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 79,35 år
Mænd: 75,91 år
Kvinder: 82,8 år (2006 anslået)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
0 km

Hovedveje og uasfalterede veje
458 km

Antal lange film produceret i landet pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal tv pr. 1000 indbyggere
Oplysning ikke tilgængelig

Antal daglige avistitler produceret i landet
Oplysning ikke tilgængelig

Fastnettelefoner
24.000 (2004)

Mobiltelefoner
41.300 (2004)

Internetbrugere
31.000 (2005)

Uddannelse

Befolkningens læse- og skrivefærdighed er sandsynligvis den samme som i Danmark, det vil sige cirka 99 %. (2003)

Religion

Den evangelisk-lutherske folkekirke på Færøerne har siden 1990 udgjort et af den danske folkekirkes tolv stifter. Der findes i alt 60 sognekirker. Selvom der er tre gange så mange kirker som præster, holdes der gudstjeneste hver søndag i alle kirkerne. I kirker, hvor der ikke er en præst til stede, holdes lægmandsgudstjeneste. Her bliver gudstjenesten holdt af en fra menigheden, som læser en trykt prædiken.

Styreform

Øerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. På Færøerne vælges to medlemmer til det danske Folketing.

Økonomi

I 1856 blev den danske konges monopol på handel med Færøerne ophævet, hvilket øgede den økonomiske aktivitet. I begyndelsen af 1800-tallet indførte man kartoflen, som var med til at øge produktionen af landbrugsvarer kraftigt. Alligevel var det fiskeriet, der blev øernes vigtigste indtægtskilde. I løbet af 1900-tallet har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret og tilbagestående landbrugsland til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri. I 1900-tallet har fiskeriet stået for mere end 90 % af eksporten og dermed sikret betaling af den nødvendige import. Støtte fra den danske stat har lige fra krisen i 1930'erne betydet meget for udvikling af fiskeriet og af en moderne velfærdsstat på øerne. I dag er Færøernes økonomi i bedring efter en voldsom økonomisk krise i midten af 1990'erne, som bl.a. medførte en betydelig udvandring. Det skyldtes, at konjunkturerne vendte i 1989, da fiskeriets betingelser blev stærkt forringet.

Møntfod
Danske kroner

BNP
BNP pr. indbygger: 127.156 danske kroner (2001 anslået)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
Oplysning ikke tilgængelig

Inflationsrate
5,1 % (1999)

Arbejdsstyrke
24.250 (2000)

Fordelt på erhverv
Landbrug 33 %, industri 33 %, service 34 %  

Arbejdsløshedsprocent
1 % (2000)

Industri
Fiskeri, forarbejdning af fisk, reparation af små skibe, håndarbejde.

Landbrugsprodukter
Mælk, kartofler, grøntsager, får, laks, andre fisk.

Eksport
3 milliarder kroner (2004 anslået)  

Eksportvarer
Fisk, fiskeprodukter, skibe.

Største samhandelspartnere (eksport)
Danmark 33,5 %, Storbritannien 29,7 %, Norge 8,4 %, Nigeria 7,1 % (2004) 

Import
3,7 milliarder kroner (2004 anslået)

Importvarer
Forbrugsvarer, råvarer, maskiner og transport udstyr, brændstof, salt, fisk.

Største handelspartnere (import)
Danmark 52,5 %, Norge 18,2 %, Island 5 %, Sverige 4,2 % (2004)

Udlandsgæld
369 millioner danske kroner (1999)

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
19.726 danske kroner per indbygger i bloktilskud fra Danmark (2002)

Udgifter til militær i procent af BNP
Færøerne har ikke noget selvstændigt forsvar, det hører ind under rigsfællesskabet med Danmark.

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Develop

Landeportræt