Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Togo

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

Portugiserne ankom til Togo i slutningen af det  15. århundrede, og landet blev et af de mest benyttede afrikanske handelssteder for den europæiske slavehandel. Togo var en tysk koloni fra 1884 til 1918, hvor det tyske Togoland af Folkeforbundet blev delt mellem Storbritannien og Frankrig. Det nuværende Togo blev efterfølgende fransk koloni og opnåede selvstændighed i 1960. Den resterende del af det tyske Togoland blev en del af Ghana.

Togos nyere historie har været præget af præsident Gnassingbé Eyadéma, der kom til magten ved et militærkup i 1967 og regerede frem til sin død i februar 2005. Hans regeringstid var urolig, og der fandt flere kupforsøg sted. I hele perioden blev de demokratiske kræfter i landet brutalt undertrykt. Eyadéma blev i begyndelsen af 1990'erne presset til at tillade politiske oppositionspartier og en vis grad af pressefrihed. Efter Eyadémas død blev hans søn Faure Gnassingbé indsat som præsident med hjælp fra militæret og en ændring i landets forfatning. Kuppet blev fordømt af det internationale samfund, og det meste af den internationale bistand til landet er fastfrosset. Faure vandt efterfølgende et præsidentvalg i april 2005, hvilket udløste uroligheder og mange menneskers flugt til Benin og Gambia.

Menneskerettighedssituationen er forværret i de senere år og rapporter fra det amerikanske udenrigsministerium og Amnesty International beretter om sikkerhedsstyrkernes likvideringer, vilkårlige fængslinger, bortførelser, tortur mv.

Geografi

Togo ligger i det vestlige Afrika, med grænser op til Benin og Ghana og ud til Beninbugten, hvor landet har 56 km kystlinje. Togo har fosfat, limesten, marmor, og agerland. Hovedstaden er Lomé (indbyggertal ca. 695.100), og landets areal er 56.785 kvadratkilometer.

Klima

Klimaet er tropisk, varmt og fugtigt i syd, mellemtørt i nord.

Miljø

Skovrydning som skyldes rydning af jord til landbrug og for at skaffe træ til brændsel. Forurening af vandet er en helbredsrisiko og skader fiskeindustrien. Luftforurening i byområder er også et problem.

Årligt elforbrug pr. indbygger
136 KWh (2003)

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
0,3 tons   

Dagligt forbrug af olie
8,500 tønder (2003 anslået)

Årligt forbrug af naturgas
0 kubikmeter (2003 anslået)

Befolkningen

Befolkningen består af 37 forskellige afrikanske stammer. De tre største er ewe, mina og kabre-stammerne. Hovedsprogene er fransk, éwé, kabiyé, men der tales mange andre forskellige sprog i landet.

Befolkning
4,8 mio. (2002)

Befolkningstilvækst
2,9 % (1980-2002)

Fødsler
37,01 pr. 1000 indbyggere (2006 anslået)

Dødsfald
9,83 pr. 1000 indbyggere (2006 anslået)

Spædbarnsdødelighed
80 pr. 1000 fødsler (2002/2003)

Fertilitetsrate
4,9 børn pr. kvinde (2002/2003)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 57,42 år
Mænd: 55,41 år
Kvinder: 59,49 år

Sundhed

HIV-/AIDS-smittede
2,3 % eller 110.000 mennesker (2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
10.000 (2003)

Andre sygdomme
Højrisikoland. Mad- eller drikkevandsbårne sygdomme: bakteriel og protozoel (amøbe) diarré, hepatitis A og tyfus. Vandbårne sygdomme: schistosomiasis (parasit). Herudover er der høj risiko for malaria og gul feber i nogle områder.

Adgang til rent drikkevand
54 % (2000)

Antal læger pr. 100.000 indbyggere
Oplysning ikke tilgængelig Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
568 km

Motor- og hovedveje
7.520 km (1999)

Uasfalterede veje
2.376 km (1999)

Antal lange film produceret i landet pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
Oplysning ikke tilgængelig

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
5 (2002/2003)

Antal tv pr. 1000 indbyggere
13 tv pr. 1000 indbyggere.

Antal daglige avistitler produceret i landet
1 (2002/2003)

Fastnettelefoner
60.600 (2003)  

Mobiltelefoner
220.000 (2003)

Internetbrugere
221.000 (2002/2003)

Uddannelse

53 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive (2003 anslået)

Religion

Forskellige lokale religioner (51 %), kristne (29 %), muslimer (20 %)

Styreform

Republik. Statsoverhoved: Præsident Faure Gnassingbé og regeringsleder Edem Kodjo.

Økonomi

Samfundsøkonomien blev negativt påvirket af urolighederne i begyndelsen af 1990'erne, hvor der har været uro og flere kupforsøg under præsident Gnassingbé Eyadémas udemokratiske styre. Økonomien har været præget af en ineffektiv statslig sektor, som var blandet sammen med den afdøde præsidents private interesser. Stort set alle donorer har standset udviklingsbistanden på grund af den politiske udvikling. EU har kun haft et meget begrænset samarbejde med Togo siden 1992 på grundet landets krænkelser af menneskerettighederne. EU har nu taget initiativ til en normalisering af forholdet med Togo, men kræver at landet skal leve op til en række kriterier, herunder afholdelse af frie og fair parlamentsvalg, før EU's udviklingsbistand kan genoptages.

Møntfod
1 CFA franc = ca. 0,0011 danske kroner (2004)

BNP
BNP pr. indbygger er 9.676 danske kroner (2002/2003)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
32 % af befolkningen i 1989. Nyere tal og præcis definition af fattigdomsgrænse er ikke kendt.

Inflationsrate
5,5 (2005 anslået)

Arbejdsstyrke
1,76 millioner (1996)

Fordelt på erhverv
Service 30 %, industri 5 %, landbrug 65 % (1998 anslået)

Arbejdsløshedsprocent
Oplysning ikke tilgængelig

Industri
Fosfatminer, forarbejdning af landbrugsprodukter, cement, håndarbejde, tekstiler, drikkevarer.

Landbrugsprodukter
Kaffe, kakao, bomuld, yams, tapioka, majs, bønner, ris, hirse, durra, kreaturer, fisk

Eksport
4,48 mia. kroner (2005 anslået)

Eksportvarer
Bomuld, fosfat, kaffe, kakao.

Største samhandelspartnere (eksport)
Burkina Faso 16,4 %, Ghana 15,1 %, Benin 9,4 %, Mali 7,6 %, Kina 7,5 %, Indien 5,6 % (2004)

Import
6,01 mia. kroner (2005)

Importvarer
Maskiner og udstyr, fødevarer, benzin.

Største handelspartnere (import)
Kina 24,5 %, Indien 12,7 %, Frankrig 11 %, Elfenbenskysten 6,4 % (2004)

Udlandsgæld
Togo er højt forgældet med en offentlig langfristet udlandsgæld på 7,94 milliarder danske kroner (2002)

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
International økonomisk bistandsydelse pr. indbygger: 62,48 kroner (2002)

Udgifter til militær i procent af BNP
1,6 % (2005 anslået)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, EKF, UNAIDS.

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oply