Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Peru

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

Før spaniernes ankomst til Peru var landet hjemsted for forskellige præ-inkakulturer og senere Inkariget. Spanierne, anført af Fransico Pizarro, gik i land på Perus kyst i 1532, og i 1533 blev Inkariget indtaget af spanske erobrere, der udnævnte landet til et vicekongedømme under det spanske rige.

Peru erklærede sin uafhængighed fra Spanien den 28. juli 1821 og besejrede de sidste spanske styrker i landet i 1824. Peru fik sin første folkevalgte leder i 1827, men derefter fulgte en lang årrække med militær ledelse, inden landet vendte tilbage til den demokratiske styreform i 1980.

Alberto Fujimori blev valgt som præsident i 1990, og derefter fulgte en periode med en stigning i guerilla-aktiviteter, kombineret med økonomisk tilbagegang. Da Fujimori ikke længere havde flertal i parlamentet, gennemførte han et statskup og opløste parlamentet. Fujimori opnåede at blive siddende i en tredje præsidentperiode fra foråret 2000, efter et valg præget af stemmefusk, men internationalt pres og korruptionsskandaler tvang ham til at forlade embedet i november samme år. En overgangsregering overtog frem til valget i 2001, hvor Alejandro Toledo blev valgt som ny regeringsleder. Han blev samtidig den første leder af indiansk oprindelse i nyere tid.

Geografi

Peru ligger i den vestlige del af Sydamerika, landets vestlige grænse er ud til den sydlige del af Stillehavet. Peru har grænser op til Bolivia (900 km), Brasilien (1.560 km), Chile (160 km), Colombia (1.496 km), Ecuador (1.420 km). Landets naturressourcer omfatter kopper, sølv, guld, olie, tømmer, fisk, kul og naturgas. Hovedstaden er Lima, og landets areal er 1.285.216 kvadratkilometer.

Klima

Klimaet varierer fra tropisk i den østlige del af landet til tørt ørkenklima i den vestlige del af landet, og fra tempereret til køligt i Andesbjergene.

Miljø

Rydning af skov, som til dels er et resultat af ulovlig skovhugst, og overgræsning af områderne ved kysten og i midten af landet fører til jorderosion og til voksende ørkenområder, når den naturlige vegetation forsvinder. Desuden er der problemer med luftforurening i Lima og forurening af floder og kystområder fra byområder og minearbejde.

Årligt elforbrug pr. indbygger
686 KWh

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
1,05 tons   

Dagligt forbrug af olie
157.000 tønder (2003 anslået)

Årligt forbrug af naturgas
910 millioner kubikmeter (2004 anslået)

Befolkningen

Befolkningen består af 45 % indianere, 37 % mestizer, 15 % hvide og 3 % andre etniske minoriteter, blandt andet sorte, kinesere og japanere. De officielle sprog er spansk, quechua og aymara.

Befolkning
26,8 millioner (2002/2003)

Befolkningstilvækst
1,5 % pr. år (2002/2003)

Fødsler
20,87 pr. 1000 indbyggere

Dødsfald
6,26 pr. 1000 indbyggere

Spædbarnsdødelighed
32 pr. 1000 fødsler (2002/2003)

Fertilitetsrate
2,7 børn pr. kvinde (2002/2003)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 69,84 år
Mænd: 68,05 år
Kvinder: 71,71 år (2006 anslået)

Sundhed

HIV-/AIDS-smittede
0,3 % eller 82.000 mennesker (2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
4200 (2003)

Andre sygdomme
Oplysning ikke tilgængelig

Adgang til rent drikkevand
80 % (2005)

Antal læger pr. 1000 indbyggere
Oplysning ikke tilgængelig

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
3462 km

Motor- og hovedveje
10.314 km (2003)

Uasfalterede veje
68.358 km (2003)

Antal lange film produceret i landet pr. år
2 (1997)

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
0,24 pr. indbyggere (2003)

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
1942 (2002/2003)

Antal tv pr. 1000 indbyggere
110 tv pr. 1000 indbyggere.

Antal daglige avistitler produceret i landet
57 (1998)

Fastnettelefoner
2.049.800 (2004)  

Mobiltelefoner
4.092.600 (2004)

Internetbrugere
4,6 millioner (2005)

Uddannelse

90 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. (2004 anslået)

Religion

Hovedsagelig katolsk.

Styreform

Konstitutionel republik. Statsoverhoved: Præsident Alejandro Toledo (fra 2001) og regeringsleder Pedro Pablo Kuczynski.

Økonomi

Økonomien har været i fremgang de seneste år. BNP pr. indbygger er årligt vokset med 1,27 % i gennemsnit i perioden 1990-2003, mens inflationen i 2003 var 2,3 % og arbejdsløsheden ca. 9 %. Handelsbalancen tredoblede i 2003 overskuddet til 710 millioner dollars, og udviklingen ventes at fortsætte. Den økonomiske vækst bygger bl.a. på minedrift af guld og kobber og eksport af tekstiler og landbrugsvarer samt investeringer i naturgas- og mineprojekter.

Møntfod
1 Nuevo Sol (PEN) = 1,8 danske kroner (maj 2006)

BNP
BNP pr. indbygger er 14.303 kroner (2001)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
38 % af befolkningen lever for mindre end 2 dollars om dagen.

Inflationsrate
1,6 (2005 anslået)

Arbejdsstyrke
9,06 millioner (2005 anslået)

Fordelt på erhverv
Service 65 %, industri 27 %, landbrug 8 % (2003 anslået).

Arbejdsløshedsprocent
8,7 % i Lima, på landet er arbejdsløshedstallet ikke kendt, men også her antages der at være en stor andel arbejdsløse (2005 anslået).

Industri
Minearbejde og forarbejdning af mineraler, stål, fabrikation af metalprodukter, olieudvinding og raffinering, udvinding af naturgas, fiskeri og forarbejdning af fisk, tekstiler, beklædning, fødevareproduktion.

Landbrugsprodukter
Kaffe, bomuld, sukkerrør, rise, kartofler, majs, citroner, appelsiner, mejeriprodukter, fisk, coca-planter, fjerkræ, oksekød.

Eksport
93,14 mia. kroner (2005)

Eksportvarer
Kopper, guld, zink, råolie og raffineret olie, kaffe.

Største samhandelspartnere (eksport)
USA 29,5 %, Kina 9,9 %, Storbritannien 9 %, Chile 5,1 %, Japan 4,4 % (2004)

Import
70,95 mia. kroner (2005)

Importvarer
Olie, plastic, maskiner, transportmidler, jern og stål, korn, papir.

Største handelspartnere (import)
USA 30,3 %, Spanien 11,5 %, Chile 7,2 %, Brasilien 5,4 %, Colombia 5,2 % (2004)

Udlandsgæld
176,24 mia. kroner (2005)

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
International økonomisk bistandsydelse pr. indbygger: 107 kroner (2002)

Udgifter til militær i procent af BNP
1,8 % (2002)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, EKF, UNAIDS.

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.