Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

New Zealand

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

De polynesiske maorier ankom til New Zealand omkring år 800 og bosatte sig i små samfund på øerne. Her levede de uforstyrret, indtil New Zealand blev opdaget af europæerne i 1642, af Abel Tasman fra det Ostindiske Kompagni. Maorierne angreb hans skib, så han nåede aldrig i land. Først hundrede år efter gik James Cook i land på New Zealand.

I begyndelsen af 1800-tallet blev landet base for sæl- og hvalfangerne i farvandet omkring Antarktis, og efter dem fulgte kristne missionærer, som omvendte de fleste af maorierne i 1800-tallet. I 1840 måtte maorierne acceptere britisk overherredømme over New Zealand, og de indgik en aftale med briterne, der skulle garantere deres ret til jorden, Waitangiaftalen. Men briterne brød aftalen, og der udbrød en langvarig krig mellem kolonisterne og maorierne på nordøen. I 1907 opnåede New Zealand uafhængighed fra Storbritannien.

I 1935 blev der indført 40 timers arbejdsuge, og gratis læge-, sundhedspleje og fagforeningsmedlemskab blev obligatorisk. Efter 2. Verdenskrig indgik New Zealand et tættere militært samarbejde med USA, og i 1960'erne sendte New Zealand også en mindre militærstyrke til Vietnam. 1984 kom Labour-partiet til magten, og indførte gennemgribende økonomiske reformer, blandt andet en devaluering af den newzealandske dollar. Det skabte stor uenighed omkring den økonomiske politik internt i partiet. Det resulterede i, at det største oppositionsparti, Nationalpartiet, vandt en stor sejr i 1990. I 2002 vandt Labour-partiet igen valget og dannede en mindretalsregering med det venstreorienterede parti Progressive Coalition.

Geografi

New Zealand er en del af Oceanien, beliggende i det sydlige Stillehav, sydøst fra Australien.

Landet har 15.134 km kystlinje og rummer naturressourcer i form af naturgas, jernmalm, sand, kul, tømmer, vandkraft, guld, limsten. Hovedstaden er Wellington - den sydligste hovedstad i verden - og landets areal er 270.534 kvadratkilometer.

Klima

Klimaet er tempereret med store regionale kontraster.

Miljø

Der er problemer med rydning af skov og jorderosion, og den oprindelige flora og fauna er hårdt truet af arter, der ikke oprindelig hørte til på øen.    

Årligt elforbrug pr. indbygger
8.644 KWh pr. indbygger    

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
8,2 tons   

Dagligt forbrug af olie
151.900 tønder (2002/2003)

Årligt forbrug af naturgas
4,7 milliarder kubikmeter (2003 anslået)

Befolkningen   

69,8 % af befolkningen er af europæisk oprindelse, 7,9 % er maori, 5,7 % asiatisk, 4,4 % fra forskellige Stillehavsøer, 0,5 % fra andre steder, 7,8 % blandede, 3,8 % uspecificeret (2001). Hovedsprogene er engelsk og maori.

Befolkning
4 millioner

Befolkningstilvækst
1,5 % pr. år (2002-2003)

Fødsler
13,76 pr. 1000 indbyggere (2006 anslået)

Dødsfald
7,53 pr. 1000 indbyggere (2006 anslået).

Spædbarnsdødelighed
6 pr. 1000 fødsler (2002/2003)

Fertilitetsrate
1,9 børn pr. kvinde (2002/2003)

Forventet levetid
Hele befolkningen: 78,81 år
Mænd: 75,82 år
Kvinder: 81,93 år (2006 anslået)

Sundhed   

HIV-/AIDS-smittede
0,04 % eller 1.400 mennesker (2003)

Antal AIDS-dødsfald pr. år
Mindre end 200 (2003)

Andre sygdomme
Oplysning ikke tilgængelig.

Adgang til rent drikkevand
Oplysning ikke tilgængelig

Antal læger pr. 1000 indbyggere 
2,1 (2000)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
3898 km

Motor- og hovedveje
59.109 km (2003)

Uasfalterede veje
33.553 km (2003)

Antal lange film produceret i landet pr. år
3 (1999), 11 (1998), 0 (1997), 4 (1996), 3 (1995)

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
4,47 pr. indbyggere (2002/2003)

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
5405 (2002/2003)

Antal TV pr. 1000 indbyggere
477 tv pr. 1000 indbyggere.

Antal daglige avistitler produceret i landet
28 (2002/2003)

Fastnettelefoner
1.800.500 (2004) 

Mobiltelefoner
4.827.500 (2002/2003)

Internetbrugere
3,2 millioner (2002/2003)

Uddannelse

91,4 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive (2003 anslået).

Religion

Anglikanske (fællesbetegnelse for en række kirker med udspring i den engelske kirke)14,9 %, romersk katolske 12,4 %, presbyterianske 10,9 %, metodistiske 2,9 %, Pentecostal Church 1,7 %, Baptister 1,3 %, andre kristne 9,4 %, andre 3,3 %, uspecificerede 17,2 %, ingen religion 26 % (2001)

Styreform

Parlamentarisk demokrati. Statsoverhoved: Dronning Elizabeth II og regeringsleder: Premierminister Helen Clark.

Økonomi

New Zealand har en åben markedsøkonomi og er et førende landbrugsland. New Zealands økonomi gik ned i et lavere gear efter terrorangrebet i New York 11. september 2001, men takket være en stabil indenlandsk efterspørgsel gik New Zealand bedre end mange andre økonomier i Asien og Australien, der i højere grad er afhængige af eksport.

Møntfod
1 New Zealandsk Dollar = 3,63 danske kroner (maj 2006)

BNP
BNP pr. indbygger er 127.231 kroner (2002/2003)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
Ikke kendt. New Zealand har ikke fastsat nogen officiel fattigdomsgrænse.

Inflationsrate
3 % (2005 anslået)

Arbejdsstyrke
2,13 millioner (2005 anslået)

Fordelt på erhverv
Service 65 %, industri 25 %, landbrug 10 % (2005 anslået)

Arbejdsløshedsprocent
4 % (2005 anslået).

Industri
Fremstilling af fødevarer, træ- og papirprodukter, tekstiler, maskiner, transportudstyr, bank og forsikring, turisme, minearbejde.

Landbrugsprodukter
Hvede, byg, kartofler, bønner, frugt, grønsager, uld, oksekød, lam, fårekød, mejeriprodukter, fisk.

Eksport
129,7 mia. kroner (2005)

Eksportvarer
Mejeriprodukter, kød, tømmer og trævarer, fisk, maskiner.

Største samhandelspartnere (eksport)
Australien 20,9 %, USA 14,4 %, Japan 11,2 %, Kina 5,7 %, UK 4,7 % (2004)

Import
143,48 mia. kroner (2005)

Importvarer
Maskiner og udstyr, biler og fly, olie, elektronik, tekstiler, plastic.

Største handelspartnere (import)
Australien 22,4 %, USA 11,3 %, Japan 11,2 %, Kina 9,7 %, Tyskland 5,2 % (2004)

Udlandsgæld
336,76 milliarder kroner.

International økonomisk bistand doneret pr. indbygger
International økonomisk bistandsydelse doneret pr. indbygger: 146 danske kroner.  

Udgifter til militær i procent af BNP
1 % (2002)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2000, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, EKF, UNAIDS.

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv. 

Landeportræt