Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Antarktis

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Opdateret 2011

Historie
I 1821 satte amerikaneren John Davis som den første sin fod på det antarktiske kontinent. Forinden havde opdagelsesrejsende og sælfangere kun nået til pakisen omkring det ubeboede kontinent. Der skulle dog gå næsen et århundrede mere, før det lykkedes det første menneske, nordmanden Roald Amundsen, at nå den geografiske Sydpol i 1911.

Ud over at være hjemsted for omkring 1000 internationale forskere, som i dag bor på forskellige forskningsstationer rundt om i området, lever der på Antarktis kun en række fuglearter, så som pingviner og albatroser, mens sæler og hvaler er de eneste til at repræsentere pattedyrene som faste beboere. Ud over forskere er der et stigende antal krydstogtskibe, som besøger Antarktis, hvor de rejsende får et kort glimt af verdens mest øde kontinent.

Tidligere har lande som England, Norge, New Zealand, Chile og Argentina gjort krav på dele af kontinentet. Rusland og USA har sikret sig stærke positioner ved at være rigt repræsenteret i de internationale forskningsbaser. Men den dag i dag er Antarktis ikke underlagt noget land. Det forvaltes af en gruppe på 25 lande, heriblandt Danmark, som har underskrevet Antarktis-traktaten, der skal beskytte miljøet og sikre, at området kun bruges til forskning.

Fra slutningen af 1700-tallet til 1960'erne var Antarktis et vigtigt område for først sæljagt og senere for hvalfangst. Den omfattende jagt var ved at udrydde hvalerne, men siden 1985 har alle hvalfangst-nationer undtagen Norge tilsluttet sig en tidsubestemt pause for hvalfangst. Ud over fiskeri og sælfangst bliver Antarktis i dag kun brugt til forskning og turistbesøg.

NB:Da Antarktis ikke er et selvstændigt land, mangler der adskillige statistiske data.

Geografi
Antarktis er klodens eneste ubeboede verdensdel (når man ser bort fra dem, der opholder sig på forskningsstationerne). Området, som ligger rundt om den geografiske sydpol, er dækket af 98 procent is og sne. Antarktis består primært af et bjergrigt øhav dækket af ismasser, der ligger i et op til 4,5 kilometer tykt lag. Antarktis' overflade ligger de fleste steder mellem 2000 og 4000 meter over havets overflade, men dette skyldes primært det tykke lag is. En tredjedel af Antarktis' reelle overflade ligger 600 meter under havniveau. Igennem tiderne er Antarktis blevet trykket længere og længere ned af ismasserne. På grund af den permanente kulde findes der ingen træer og buske på Antarktis. Alger og lav er de eneste planteorganismer.  

Areal
Verdensdelen er 14,1 mio. kvadratkilometer stor. Men det areal bliver på grund af sne og is fordoblet om vinteren. 90 procent af verdens is findes på Antarktis, hvilket svarer til 80 procent af klodens ferskvand. (280.000 km2 er isfri, 13,7 million km2 er dækket af is)(est.)

Landegrænser
Kontinentet grænser ikke op til andre lande

Kystlinje
17.968 km  

Klima
Antarktis er verdens dybfryser. Kun meget sjældent passerer temperaturen frysepunktet, og da kun helt ude ved kysterne. Inde i landet er gennemsnitstemperaturen om sommeren minus 40 grader C, mens den om vinteren er minus 68 grader C. Antarktis har klodens kulderekord med minus 89,2 C.

Der er ingen varme havstrømme til at mildne klimaet, og de store ismasser skaber et højtryk, som holder varme luftstrømme væk. Samtidig bliver temperaturen også holdt nede af, at kontinentet store dele af året ligger i polarmørke. Det er ekstremt blæsende på Antarktis, og kraftige storme med ekstreme vindhastigheder er hyppige. Al nedbør falder som sne. Østantarktis er koldere end Vestantarktis på grund af dets højere niveau; den Antarktiske Halvø har det mest moderate klima og højere temperaturer forekommer i januar langs kysten og er i gennemsnit lidt under frysepunktet

Råstoffer
Jernmalm, krom, kobber, guld, nikkel, platin og andre mineraler er sammen med kul og kulbrinter fundet i små ukommercielle mængder, udnyttes ikke for øjeblikket; krill, fisk, og krabber fiskes kommercielt.

Naturkatastrofer
Meget kraftig vind blæser fra indland mod kysten; hyppige snestorme nær foden af plateauet, cyklonstorme dannes over havet og rykker med uret langs kysten; vulkansk aktivitet på Deception Island og isolerede områder i Vest-Antarktis.

Miljø
I 1998 viste NASA satellitdata, at det antarktiske ozonhul var rekordstort og dækkede 27 millioner kvadratkilometer. I 1997 fandt forskere at det øgede ultraviolette lys skadede Antarktiske fisk. I 2002 løsrev store isbjerge sig som reaktion på den øgede regionale opvarmning.

Med den globale opvarmning frygter man, at isen på Antarktis vil smelte, hvilket i så fald vil skabe oversvømmelser andre steder i verden.

Der er desuden stigende bekymring for, at havet omkring Antarktis risikerer at blive overfisket for nogle fiskearter.

Befolkningen
Der er ingen befolkning i almindelig forstand. Der er dog omkring 45 forskningsstationer, hvor omkring 1000 forskere opholder sig på helårsbasis. I den arktiske sommer befinder der sig dog omkring 5000 forskere i området.

Kommunikation og kultur
De 45 forskningsstationer udgør samlet et areal på 3,5 kvadratkilometer ud af Antarktis' 14 mio. kvadratkilometer store overflade. Der findes hverken veje eller jernbaner på kontinentet, hvor 98 procent af overfladen er dækket af is.

Styreform
Antarktis er erklæret for internationalt område. Mange lande har forsøgt at gøre territorielle krav på Antarktis, men siden 1959 har de fleste lande, som har interesse i Antarktis, underskrevet Antarktis-traktaten. Her er det aftalt, at Antarktis udelukkende må bruges til fredelige formål såsom forskning, hvor resultaterne skal være åbne for alle. For at være med i samarbejdet om Antarktis skal det enkelte land dokumentere, at det bedriver væsentlig forskning i Antarktis. Danmark er underskriver af Antarktis-traktaten.

I forlængelse af Antarktis-traktaten har man lavet en række tillægsaftaler, som skal beskytte miljøet og sikre dyrelivet. Her kan nævnes Sælkonventionen fra 1972 og Overenskomsten om bevarelse af havets levende ressourcer fra 1980. I 1991 blev man enige om at lave et forbud mod kommerciel udnyttelse af mineralressourcer, der gælder de næste 50 år. En række lande, især udviklingslande, arbejder for, at Antarktis skal underlægges FN's kontrol.

Økonomi
Eftersom der ikke findes et samfund eller en regering på Antarktis, eksisterer der heller ingen økonomi. Men 25 lande, der bedriver forskning på Antarktis bruger årligt 3,5 mia. (opgjort i 1993) kroner på de mange forskellige forskningsprojekter. I fremtiden kan det ikke afvises, at Antarktis vil blive økonomisk interessant. Der er store forekomster af kul, jernmalm, og der er også fundet betydelige mængder af olie og naturgas. Undersøgelser viser også, at Antarktis' undergrund gemmer på en lang række andre mineraler og metaller så som guld, sølv og bly. På grund af klimaet og Antarktis' beliggenhed kan det endnu ikke betale sig at udvinde råstofferne. En lang række lande står klar til at gøre krav på områder i Antarktis, hvis råstofindvinding kommer på tale.

Eksportvarer
I havet ud for Antarktis fanger forskellige landes fiskerflåder torsk, sild, blåhvilling og kril. Desuden fanges der årligt omkring 200.000 sæler.

Kilder
Den Store Danske Encyklopædi, CIA - The World Factbook, UNESCO Institute of StatisticsUdenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, Hjemmesiden for det internationale samarbejde om Antarktis: SCAR

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv. 

Landeportræt