Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter
 
Dette dokument stammer fra:

Indien

Disse landefakta er udarbejdet i 2005

Historie

Indien er hjemland for buddhismens; grundlagt af Buddha omkring år 500 f.kr.

Indien er også kendt for sine stormoguler, en titel der eksisterede helt frem til 1857. Allerede i starten af 1700-tallet tabte titlen dog sin betydning - i takt med at koloniseringen steg, og briterne overtog styringen af Indien.

Det var dog ikke kun England, der havde "opdaget" Indien. Portugiserne var allerede kommet til Indien omkring 1500-tallet og også franskmændene, hollænderne og danskerne havde handelsposter i Indien. Men fra starten af 1800-tallet overtog England efterhånden mere og mere af styringen. I 1858 blev Indien underlagt den engelske regering.

I starten af 1900-tallet opstod der indiske protester mod det britiske overherredømme i Indien. Mahatma Gandhi kom hjem til Indien fra Sydafrika og begyndte at arbejde for Indiens uafhængighed gennem ikkevoldelig modstand.

I 1947 fik Indien så endelig sin uafhængighed. Samtidig blev Pakistan skilt fra Indien pga. en række religionsstridigheder. Pakistan blev "det muslimske land" og Indien "det hinduistiske land". Det var her, problemet omkring Kashmir opstod. Begge lande gør krav på det overvejende muslimske Kashmir.

I 1948 bliver Gandhi myrdet. Indiens første Premierminister hed Jawaharlal Nehru. Ved valget i 1966 vælges hans datter Indira Gandhi som Indiens næste Premierminister. I 1984 blev hun myrdet - af sine livvagter. Hun blev efterfulgt af sin søn Rajiv Gandhi, der fik 5 år på posten som Premierminister for verdens største demokrati. Under en valgkamp i 1991 blev der føjet endnu et kapitel til Indiens temmelig blodige historie - der blev Rajiv Gandhi også myrdet.

Alle disse premierministermord illustrerer på en meget blodig måde konflikterne i det indiske samfund; nemlig konflikterne omkring religion - konflikter mellem hinduer og muslimer.

Som bekendt er Kashmir stadig årsag til spændinger mellem Indien og Pakistan. Det blev ikke bedre, da Indien i 1998 gennemførte 5 atomprøvesprængninger og derved skabte yderligere frygt for destabilisering af området. Også sproget er kilde til stridigheder i Indien. Mange mindre folkeslag frygter at hindi som hovedsprog, vil gøre hinduer til en overklasse i Indien.  

Geografi

Indiens nordlige og nordøstlige stater ligger delvist i Himalayabjergene. Resten af det nordlige, centrale og østlige Indien består af den frugtbare Gangesslette. I det vestlige Indien grænsende til det sydøstlige Pakistan ligger Tharørkenen. Den sydlige del af den indiske halvø består næsten udelukkende af Deccanplateauet. Plateauet er flankeret af to bakkedrag Vestlige Ghats og Østlige Ghats.

Indien er hjemsted for flere store floder inklusiv Ganges, Brahmaputra, Yamuna, Godavari, Kaveri og Krishna. Til Indien hører tre små øgrupper: Lakshadweep, ved sydkysten, en vulkansk kæde af øer kaldet Andamanerne og Nicobarerne mod sydøst og Sunderbans i Gangesflodens delta mod øst.

Klima og miljø
Det indiske klima varierer fra tropisk klima mod syd til mere tempereret klima mod nord. Dele af Indien som ligger i Himalaya har tundra klima. Indien får det meste af sin regn via monsunregn.

Befolkningen

Den indiske befolkning består af 72 % etniske indere, 25 % dravider, 2 % mongoler og andre etniske grupper. Der findes 18 officielle sprog, men hindi og engelsk er de mest anvendte.  

Befolkning
1.080.264.388 (anslået juli 2005)

Befolkningstilvækst
1,4 pct. pr. år (2005)

Fødsler
22,32 pr. 1000 indbyggere (2005)

Dødsfald
8,28 pr. 1000 indbyggere (2005)

Spædbarnsdødelighed
56,29 pr. 1000 fødsler (2005)

Fertilitetsrate
2,78 børn pr. kvinde (2005)

Forventet levetid
mænd: 63,57 år, kvinder: 65,16 år (2005)

Jernbanelinjer
63.230 km (2004)

Motor- og hovedveje
2.411.001 km (2002)

Uasfalterede veje
1.440.439 km (2002)

Telefoner i brug
26. mio. mobiltelefoner i 2003

Internetbrugere
18,4 mio. internetbrugere i 2002

Uddannelse
59,5 pct. af befolkningen over 15 år kan læse.

Religion
Hinduer 80,5 %

Styreform
Føderal republik. Præsident Abdul Kalam, premierminister Manmohan Singh

Økonomi
Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.

Møntfod
1 indisk rupee = 0,13 kroner (marts 2006)

BNP
Købekraftsparitet pr. indbygger: 21.000 kroner (2005 perspektiv)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
25 pct. (2002 anslået)

Inflationsrate
4,4 pct. (2005 anslået)

Arbejdsstyrke
496 millioner (2005 anslået).

Fordelt på erhverv
service 23 pct., industri 17 pct., landbrug 60 pct. (1999 anslået)

Arbejdsløshedsprocent
9 pct. (2005 anslået)

Eksport
471 mia. kroner (2005)

Største samhandelspartnere (eksport)
USA 17 pct., De Forende Arabiske Emirater 8,8 pct., Kina 5,5 pct., Hong Kong 4,7 pct., Storbritannien 4,5 pct., Singapore 4,5 pct. (2004)

Import
700 mia. kroner (2005)

Største handelspartnere (import)
Kina 6,1 pct., USA 6 pct., Schweiz 5,2 pct., Belgien 4,4 pct. (2004)

Udlandsgæld
739 mia. kroner (2005)

Udgifter til militær i procent af BNP
2,9 pct.(2005)    

Kilder 
Den Store Danske Encyklopædi, UNESCO , Udenrigsministeriets Landefakta , CIA - The World Factbook , NationMaster.com , UN-OCHA , www.oanda.com , WHO , World Resources Institute , Centers for Disease Control and Prevention .

Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.

 

Gem eller send Landefakta