Sitemap | Avanceret søgning |
 
Dette dokument stammer fra:

Tjekkiet

Disse landefakta er udarbejdet i 2006

Historie

Fra år 500 var et stort antal slaviske stammer på vandring, og en del slog sig ned i det område, som i dag udgør Tjekkiet. Omkring år 900 opstod der et fyrstedømme i Bøhmen og Mæhren. Disse to områder udgør også i dag Tjekkiet.

I 1526 bliver den østrigske Ferdinand 1. af Habsburg bøhmisk konge og fra 1618 oplever Bøhmen en stærk centralstyring fra Wien. I 1800-tallet opstår der en tjekkisk nationalbevægelse, men først efter 1. Verdenskrigs slutning opnår landet autonomi: Tjekkoslovakiet opstår den 28.10 1918 og kommer til at bestå af Tjekkiet og Slovakiet, der tidligere havde været en del af Ungarn.

Under 2. Verdenskrig bliver Tjekkoslovakiet delt i to og gjort til et tysk protektorat, men bliver genoprettet efter krigen. I 1948 overtager kommunisterne magten. Kommunismens fald i 1989 fører til en deling af Tjekkoslovakiet, der bliver til to selvstændige stater, Tjekkiet og Slovakiet, den 1.1. 1993.

Fra 1993 bliver der lagt vægt på økonomiske reformer og tilnærmelse mod Vesten. I 1999 bliver Tjekkiet i NATO og i 2004 bliver landet også medlem af EU.

Geografi

Tjekkiet ligger i det centrale Europa, sydøst for Tyskland. Landet grænser op til Østrig, Tyskland, Polen og Slovakiet. Hovedstaden Prag har 1.165.000 indbyggere. Landets areal er 77,276 kvadratkilometer.

Klima

Tempereret, kølige somre, kolde, skyede og fugtige vintre.

Miljø

Forurening af luft og vand i områder i det nordvestlige Behomia og i det nordlige Moravia udgør en helbredsrisiko, syreregn ødelægger skovene, men anstrengelser for at få industrien til at leve op til EU's standarter har forbedret miljøet i Tjekkiet. Tjekkiet har underskrevet Koyoto-protokollen.

Årligt elforbrug pr. indbygger
6368 kWh per person (2002)

Energiforbrug pr. indbygger omregnet til tilsvarende olieforbrug (olieækvivalenter)
3,94 metriske tons (1999)

Årlig CO2-udledning pr. indbygger
1,2 metriske tons

Landets andel af den globale CO2-emmission
Ikke kendt 

Befolkningen

Tjekker, med små minoriteter af slovakker, ukrainere, polakker og russere. Hovedsproget er tjekkisk.

Befolkning
10,24 millioner (2005 est.)

Befolkningstilvækst
-0.2% pr. år (2003)

Fødsler
9.07 per 1000 indbyggere (2005 est.) 

Dødsfald
10.54 per 1000 indbyggere (2005 est.)

Spædbarnsdødelighed
3.93 per 1000 fødsler (2005 est.) 

Fertilitetsrate
1.2 børn pr. kvinde (2005 est.)

Forventet levetid
Mænd: 72.74 år. Kvinder: 79.49 år (2005 est.)

Kommunikation og kultur

Jernbanelinjer
9,543 km

Motor- og hovedveje
127,672 km 

Uasfalterede veje
Ikke kendt

Antal lange film produceret i landet pr. år
60 (2003)

Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år
0.81 (2003)

Antal bogtitler produceret i landet pr. år
12.551 (2003)

Antal TV pr. 1000 indbyggere
332 per 1,000 people (2003)

Antal radioer pr. 1000 indbyggere
303 per 1000 indbyggere (2000)

Antal daglige avistitler produceret i landet
Ikke kendt

Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere
Ikke kendt

Telefoner i brug
3,6 millioner fastnet og 9,7 millioner mobiltelefoner (2003)

Internetbrugere
2.7 millioner (2003)

Uddannelse

97.4% af den voksne befolkninge kan læse (2004). 

Religion

Ateister 64.7%, romersk-katolsk 29.3%, andre trosretninger 6%.

Styreform

Parlamentarisk demokrati. Statsoverhoved siden 2003 er præsident Václav Klaus fra partiet ODS.

Økonomi

Tjekkiet oplevede i begyndelsen af 1990'erne en periode med høj økonomisk vækst og hurtige strukturforandringer. Fra 1997 indtrådte en periode med økonomisk turbulens. Underskud på de interne og eksterne balancer, stagnerende privatiseringsproces og manglende strukturreformer førte til økonomisk recession og opgivelse af fastkurspolitikken i 1997. Siden er situationen vendt, og væksten i BNP i 2004 blev på 4.4% og forventes i 2005 og 2006 at blive på henholdsvis 4,8 og 4,4%. Væksten er især drevet af en stigende eksport og god konkurrenceevne. Det er lykkedes at gøre Tjekkiet til et lavinflationsland. Inflationen var i 2004 2.8% og forventes i 2005 at blive på 1,9%. Væksten og den stigende eksport har dog ikke i nævneværdigt omfang medført lavere arbejdsløshed. Arbejdsløsheden var i 2. kvartal af 2005 7,8%. De gode vækstudsigter forventes dog især på lidt længere sigt i nogen grad at mindske arbejdsløsheden. Samtidig er Tjekkiet det nye EU-land i regionen, som har tiltrukket flest direkte udenlandske investeringer. Tjekkiets største økonomiske udfordring er en fortsat konsolidering af de offentlige finanser og gennemførelsen af en række nødvendige reformer af bl.a. arbejdsmarkedet og sundheds- og pensionssystemet. Underskuddet på det offentlige budget var 6,5% af BNP i 2003, og faldt til 3,0% i 2004. Der er således pt. gode udsigter til, at regeringen kan indfri sin målsætning om, at Tjekkiet kan blive medlem af Den Økonomiske og Monetære Union i 2009/2010

Møntfod
100 CZK (Koruna) ca. 26 DKK (2006)

BNP
Købekraftsparitet pr. indbygger: 112.220 kroner (2005)

Befolkning under fattigdomsgrænsen
> 2 % (1996)

Inflationsrate
2 % (2005 anslået)

Arbejdsstyrke
5.27 millioner (2005 anslået).

Fordelt på erhverv
Landbrug 4 %, industri 38 %, service 58 %. (2002 anslået)

Arbejdsløshedsprocent
9,1 % (2005 anslået)

Industri
Metallurgy, machinery and equipment, motor vehicles, glass, armaments

Landbrugsprodukter
Hvede, kartofler, sugar beets, hops, frugt, svin, poultry

Eksport
486 milliarder kroner (2005)

Eksportvarer
Ud over diverse transportmidler (fra motorcykler over personbiler, busser og sporvogne til lastvogne, landbrugskøretøjer og fly), glas og øl eksporterer Tjekkiet også maskinudstyr, tekstilvarer, legetøj, kemiske produkter og møbler

Største samhandelspartnere (eksport)
Tyskland 36,2%, Slovakiet 8,5%, Østrig 6 %, Polen 5,3 %, UK 4,7 % Frankrig 4,6%, Italien 4,3 %, Holland 4,3 % (2004)

Import
76,59 mia. kroner (2005)

Importvarer
Maskiner og transportmidler.

Største handelspartnere (import)
Tyskland 31,7 %, Slovakiet 5,4 %, Italien 5,3 %, Kina 5,2 %, Polen 4,8 %, Frankrig 4,7% Rusland 4,1 %, Østrig 4 (2004).

Udlandsgæld
43.2 mia. dollars (2005)

International økonomisk bistand modtaget pr. indbygger
2,4 milliarder fra EUs strukturfond. (2004-2006). 234,37 dollars per indbygger.

Udgifter til militær i procent af BNP
1,8 % (2005)

Kilder